Vikinger!

En fransk kirkebøn fra 800-tallet:

Fri os fra de vilde normanner, som o Gud, hærger vort rige, myrder skarer af gamle og unge og også jomfruer og drenge. Vi beder dig: Afvend alle ulykker fra os.

Vikingetiden er tiden fra ca. år 800 til ca. år 1050. Eller nærmere bestemt fra 793, hvor vikinger angreb og plyndrede klosteret på den engelske ø Lindisfarne, og til 1066 hvor den norske vikingehøvding Harald Hårderåde tabte slaget ved Stamford Bridge.

Vikingetiden var for mere end 1000 år siden, og vikingerne skrev ikke historiebøger.
Alligevel ved vi en hel del om vikingetiden – hvor har vi så den viden fra?

Det første møde med vikingerne

Når man siger ca. 800-1050 er det fordi man har kilder, der fortæller om angrebet på Lindisfarne, og man har kilder, der fortæller om slaget ved Stamford Bridge og tiden efter.

Vikingerne dukkede ikke op lige pludseligt – der lå en lang udvikling af fx skibe forud, og vikingerne forsvandt ikke helt i 1066, der var flere vikingeangreb senere – men de var ikke så voldsomme.

Første gang man møder vikingerne (på skrift) er i Den angelsaksiske Krønike.

Den angelsaksiske Krønike blev beordret indsamlet og nedskrevet af den engelske kong Alfred den Store omkring år 890 – og blev fortsat skrevet frem til omkring 1150. Her kan man læse om de første møder med vikingerne:

Læs teksterne, og find frem til de troværdige oplysninger i dem.

A.D. 787. This year King Bertric took Edburga the daughter of Offa to wife. And in his days came first three ships of the Northmen from the land of robbers. The reve (sheriff) then rode thereto, and would drive them to the king’s town; for he knew not what they were; and there was he slain. These were the first ships of the Danish men that sought the land of the English nation.

De hedenske mænd kom tilbage – denne gang for at plyndre klostret på Lindisfarne (Holy-island):

A.D. 793. This year came dreadful fore-warnings over the land of the Northumbrians, terrifying the people most woefully: these were immense sheets of light rushing through the air, and whirlwinds, and fiery, dragons flying across the firmament. These tremendous tokens were soon followed by a great famine: and not long after, on the sixth day before the ides of January in the same year, the harrowing inroads of heathen men made lamentable havoc in the church of God in Holy-island, by rapine and slaughter. Siga died on the eighth day before the calends of March.

Og de blev ved – men ikke helt uden omkostninger:

A.D. 794. This year died Pope Adrian… In the meantime, the heathen armies spread devastation among the Northumbrians, and plundered the monastery of King Everth at the mouth of the Wear. There, however, some of their leaders were slain; and some of their ships also were shattered to pieces by the violence of the weather; many of the crew were drowned; and some, who escaped alive to the shore, were soon dispatched at the mouth of the river.

Vikingernes skibe

Det var vikingernes skibe, der gjorde det muligt for dem at angribe Lindisfarne. Vikingernes skibe var udviklet gennem århundreder, først som roede skibe og senere med mast, sejl og køl – og sidst i 700-tallet må de have været så sødygtige og hurtige at man har vovet sig over Vesterhavet og til England.

Man har fundet flere skibe fra vikingetiden, fx Osebergskibet og Gokstadsskibet der kan ses i Oslo, og i 1962 udgravede man fem vikingeskibe, man havde fundet på bunden af Roskilde Fjord. Arkæologerne fandt ud af at skibene var fyldt op med sten og sænket i fjorden sidst i 1000-tallet for at lave en spærring for sejlads mod Roskilde. De fem skibe har givet en stor viden om vikingetidens skibstyper og skibsbygning – skibene er udstillet på Vikingeskibsmuseet i Roskilde: https://www.vikingeskibsmuseet.dk/besoeg/udstillinger/de-fem-vikingeskibe

Skibene gjorde at vikingerne kunne komme vidt omkring, de kom mange andre steder end England.

Sagaerne

Vikingernes rejser og bedrifter kan man også læse om i de islandske sagaer, der er fortællinger, der har været fortalt igennem mange år, og så skrevet ned fra slutningen af 1100-tallet til engang i 1400-tallet. Måske kender du lidt til Regnar Lodbrogs Saga, der har givet inspiration til serien Vikings?

I 874 slog norske vikinger sig ned i Island, og i slutningen af 900-tallet bosatte Erik den Røde sig i Grønland.

Fortællingen om den begivenhed kan man læse i Erik den Rødes Saga og Grønlændernes Saga:

Læs teksten, og find frem til hvad der står om motiver, midler og miljø.
Motiver – hvorfor rejste Erik den røde ud?
Midler – hvilke teknologier gjorde det muligt?
Miljø – hvordan var omgivelserne, der hvor han rejste hen?

Fortælling om Erik den røde
Paa Jæderen i Norge boede en Mand ved Navn Torvald. Han og hans Søn Erik den røde fór til Island for Drab, de havde øvet; da var Island vidt og bredt bebygget. De satte Bo paa Drange paa Hornstrandene, og der døde Torvald. Erik blev da gift med Torhild Jørundsdatter og flyttede saa der nordfra og satte Bo paa Eriksstad ved Vatnshorn, men efter Ejolf Sørs og Holmgangs-Ravns Drab blev Erik dømt til at rømme Haukadal, og fór han da vester til Bredefjord og bosatte sig paa Øxneø paa Eriksstad. Saa laante han Torgest Højsædestøtter og kunde ikke faa dem igjen, og da han krævede dem, kom der Kiv og Slagsmaal ud deraf mellem ham og Torgest, som meldt er i Eriks Saga. Styr Torgrimssøn og Ejolf fra Svinø og Brandssønnerne fra Alptafjord og Torbjørn Vifilssøn hjalp Erik, men Torgest fik Hjælp af Tord Gelles Sønner og Torgejr fra Hitardal, og Erik blev dømt fredløs paa Torsnæsting. Han rustede da sit Skib i Eriksvaag, og da han var færdig til at stikke i Søen, fulgte Styr og de andre ham ud forbi Øerne. Erik sagde at det var hans Agt at søge det Land op, som Gunbjørn, Ulf Krakes Søn saa’, da han drev vester ud i Havet, den Gang han fandt Gunbjørns-Skjær, og hvis han fandt Landet, vilde han komme tilbage til sine Venner. Erik sejlede bort fra Island ved Snefjældsjøkel; han fandt Landet og lagde ind paa det Sted, som han kaldte Midjøkel, og som nu hedder Blaasærk. Derpaa fór han sønder langs med Kysten for at se, om Landet der omkring var til at bebygge. Den første Vinter var han pa Eriksø, næsten midt i Østerbygden, og om Vaaren derpaa fór han til Eriksfjord og satte Bo der. Om Sommeren fór han til den vestre Ubygd, og mange Steder vidt og bredt gav han Navne. Den næste Vinter var han paa Holme ved Ravnsgnipa, men den tredie Sommer sejlede han til Island og lagde til Land i Bredefjord. Landet, han havde fundet, kaldte han Grønland, thi det vilde lokke Folk til at fare did, sagde han, naar Landet havde et godt Navn. Han var paa Island Vinteren over, men om Sommeren derpaa for han tilbage til Grønland for at bygge Landet og satto Bo paa Bratteli i Eriksfjord. Saa sige kyndige Folk, at den Sommer, da Erik den røde fór over at bebygge Grønland, fór fem og tredive Skibe fra Bredefjord og Borgfjord, men kun fjorten naaede Grønland, somme blev drevne tilbage, og somme forliste. Det var femten Aar før end Kristendommen blev lovtaget paa Island, samme Sommer som Biskop Fridrek og Torvald Kodranssøn fór fra Island. Somme af dem, der fore til Grønland med Erik, gik til Vesterbygden, men Herjulf tog Land i Herjulfsfjord og satte Bo paa Herjulfsnæs, Ketil tog Ketilsfjord, Ravn Ravnsfjord, Sølve Sølvedal, Helge Torbrandssøn Alptafjord, Torbjørn Glora Siglufjord, Ejnar Ejnarsfjord, Hafgrim Hafgrimsfjord og Vatnahverv og Arnløg Arnløgsfjord.

De sidste vikinger..

Vikingetiden sluttede med Harald Hårderådes angreb i 1066.

I 1066 døde den engelske konge Edward Bekenderen. Edward var barnløs, så Harold Godwinson, der var søn af kongens rådgiver, blev valgt som ny konge. Men Svend Estridsen i Danmark, Harald Hårderåde i Norge og Vilhelm Bastarden i Normandiet mente alle at de havde en ret til den engelske krone. Den historie kan man læse om i Henry of Huntingdon’s krønike:

And King Edward died on the eve of Twelfth-day; and he was buried on Twelfth-day within the newly consecrated church at Westminster. And Harold the earl succeeded to the kingdom of England, even as the king had granted it to him, and men also had chosen him thereto; and he was crowned as king on Twelfth-day. And that same year that he became king, he went out with a fleet against William [Earl of Normandy]; and the while, came Tosty the earl into Humber with sixty ships. Edwin the earl came with a land-force and drove him out; and the boatmen forsook him. And he went to Scotland with twelve vessels; and Harald, the King of Norway, met him with three hundred ships, and Tosty submitted to him; and they both went into Humber, until they came to York. And Morcar the earl, and Edwin the earl, fought against them; and the king of the Norwegians had the victory. And it was made known to King Harold how it there was done, and had happened; and he came there with a great army of English men, and met him at Stanfordbridge, and slew him and the earl Tosty, and boldly overcame all the army. And the while, William the earl landed at Hastings, on St. Michael’s-day: and Harold came from the north, and fought against him before all his army had come up: and there he fell, and his two brothers, Girth and Leofwin; and William subdued this land. And he came to Westminster, and Archbishop Aldred consecrated him king, and men paid him tribute,

Harald Hårderåde fik samlet en flåde på over 250 skibe og 10.000 mand og kom først, han gik i land ca. 16 km fra York d. 18. september og angreb byen ved Fulford Gate d. 24. september. Harald havde 6.000 mand med sig, resten blev ved skibene, ca. 16 km fra byen. Haralds hær vandt over englænderens hær på 5.000 mand. Harald etablerede en lejr ved en strategisk vigtig korsvej ved Stamford Bridge, og sendte en del af sin hær tilbage til skibene. York havde overgivet sig, og man havde lavet en aftale om at udveksle gidsler, Harald skulle modtage 150 mand fra byen, og byen skulle modtage 150 af Haralds mænd.

Samtidig var Harold Godwinson travlt optaget med at holde øje med hvad der foregik i Normandiet, hvor Vilhelm Bastarden også var ved at forberede et angreb på England. Harold fik nyheden om Haralds ankomst fra hurtige ryttere, fik samlet sin hær, skaffet proviant, og marcheret de 350 km på under 7 dage, så d. 24. stod han i Tadcaster med 2000 ryttere og 10.500 mand, kun 10 km væk.

Dagen efter, d. 25. september 1066, skulle gidslerne udveksles. Harald og hans hær med 5000 mand havde lige krydset en flod på vej for at møde udsendingene med gidslerne, da de opdagede Harolds hær. De blev fuldstændigt overrumplet og nåede ikke at organisere et effektivt forsvar. Harald ville ikke flygte fra en fjende, sendte ryttere mod skibene for at tilkalde resten af hæren, og opstillede hæren i en cirkel med floden bag sig. Harald selv blev uden for cirklen med sine stærkeste tropper. Harald var uden hjelm, brynje eller skjold, men ledte alligevel vilde udfald mod englænderne – og blev under et af udfaldene dræbt af en pil i struben. Der blev blæst til tilbagetrækning, og hæren trak sig tilbage over broen – en gruppe vikinger stillede sig på broen for at forhindre englænderne i at komme over.

But there was one of the Norwegians who withstood the English folk, so that they could not pass over the bridge, nor complete the victory. An Englishman aimed at him with a javelin, but it availed nothing. Then came another under the bridge, who pierced him terribly inwards under the coat of mail. And Harold, king of the English, then came over the bridge, followed by his army; and there they made a great slaughter,

Here a single Norwegian, whose name ought to have been preserved, took post on a bridge, and hewing down more than forty of the English with a battleaxe, his country’s weapon, stayed the advance of the whole English army till the ninth horn:. At last some one came under the bridge in a boat, and thrust a spear into him, through the chinks of the flooring..

Da englænderne endelig kom over broen angreb de resten af Haralds hær, der – for sent – var blevet forstærket af mændene fra skibene. Ca. 3.800 nordmænd faldt i slaget.

Dér sluttede vikingetiden – Harold Godwinson vandt slaget, men måtte haste tilbage til det sydlige England, hvor Vilhelm Bastarden gik i land d. 28. september. De mødtes i slaget ved Hastings – her var det Harold Godwinson der mistede livet, mens Vilhelm Erobreren vandt. Den begivenhed er dokumenteret på Bayeux-tapetet. Vilhelm nedstammede i øvrigt fra vikingehøvdingen Rollo, der var den første jarl af Normandiet i Frankrig.

Nogle begivenheder i vikingetiden

705 Ribe grundlægges som den første by i Norden.
737 Danevirke udbygges som forsvar mod angreb sydfra.
793 Overfaldet på Lindisfarne. Begyndelsen på vikingetiden.
804 Kong Godfred tvangsflytter handelsmænd fra den slaviske handelsplads Reric til Hedeby.
810 Friesland angribes af danske vikinger.
814 Karl den Store dør og det frankiske rige splittes.
841 Vikingerne grundlægger Dublin.
850 Den første danske kirke bygges i Hedeby af Ansgar. Vikinger begynder at bosætte sig i England.
860 Svenske vikinger angriber Konstantinopel.
866 En større dansk vikingehær angriber England. De indtager York og bosætter sig.
874 Vikinger slår sig ned på Island.
878 Kong Alfred den Store indgår fredsaftale med danerne hvor de får Danelagen.
885 Vikinger angriber Paris.
900 Hardeknud er konge i Danmark.
911 Vikingerne får et område i Frankrig, Normandiet.
940 Gorm den Gamle er konge i Danmark.
958 Harald Blåtand bliver konge i Danmark.
960 Harald Blåtand kristnes og rejser Jellingstenene.
968 Danevirke forstærkes.
980 Harald Blåtand anlægger ringborgene.
981 Erik den Røde opdager Grønland.
986 Svend Tveskæg bliver konge af Danmark.
1013 Svend Tveskæg angriber England og anerkendes som landets nye konge.
1014 Harald d. 2. bliver konge af Danmark
1016 Knud den Store bliver konge af England.
1019 Knud den Store bliver konge af Danmark.
1028 Knud den Store bliver konge af Norge.
1035 Knud den Store dør og nordsøimperiet falder sammen.
1066 Slaget ved Stamford Bridge. Afslutningen af vikingetiden.

Opgave
Vikingetiden var også andet end togter og slag. Vi skal have dannet et billede af vikingetiden – hvad var vikingerne for nogen, hvordan så samfundet ud, hvad troede de på og hvilke teknologier havde de?

I skal to og to læse et kapitel i bogen ’Vinkler på Vikingetiden’: https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/dokumenter/Vinkler_paa_vikingetiden_Vikingeantologi_undervisning.pdf

Bogen behandler følgende tolv emner:

1. Vikingen bliver til
2. Menneske og samfund
3. Vikingerne og deres togter
4. Omverdenens syn på vikingerne
5. Vikingetidens langskib og eksperimentel arkæologi
6. Fællesskab og kongemagt i vikingetidens Danmark
7. Det danske riges tilblivelse
8. Offer og kultplads i vikingetiden
9. Nordisk religion og overgangen til kristendom
10. Krigeren i nordisk religion
11. Vikingernes sande efterkommere
12. Vikingerne lever

På baggrund af det, I læser, skal I lave en PowerPoint, hvor I redegør for emnet.
I har 2 moduler til at lave PowerPoint, derefter fremlæggelser.

Kilder:

Fortælling om Erik den røde. (1876). (F. W. Horn, Ovs.) København: C.A. Reitzels forlag. Hentet fra https://heimskringla.no/wiki/Fort%C3%A6lling_om_Erik_den_r%C3%B8de

Hjardar, K. (2020). Vikingernes største slag. Århus: Turbine.

The Anglo-Saxon Chronicle. (1823). (J. Ingram, Ovs.) London: Everyman. Hentet fra https://www.gutenberg.org/cache/epub/657/pg657-images.html

The chronicle of Henry of Huntingdon. (1853). (T. Forester, Ovs.) London: H.G. Bohn. Hentet fra https://archive.org/details/chroniclehenryh01foregoog/page/208/mode/2up