Af: Peter Larsen
I oplysningstiden (1700-tallet) blev menneskets viden om verden større, gennem filosofien og naturvidenskaben, og man begyndte at diskutere kongens enevældige magt og kirkens autoritet. Man havde en tro på, at den menneskelige fornuft og udbredelse af viden ville føre til et samfund med frihed, tolerance og medmenneskelighed.
I Frankrig kom det bl.a. til udtryk i arbejdet med Encyclopædien:
‘Encyclopédie ou Dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers, par une Société de Gens de lettres’
Eller på dansk: Leksikon eller begrundet ordbog over videnskab, kunst og erhverv/håndværk, af et selskab af skribenter.
Værket blev udgivet af filosoffen Diderot og matematikeren d’Alembert mellem 1751 og 1772 – 17 bind tekst og 11 bind illustrationer.
Mere end 130 forfattere, herunder Montesquieu, Voltaire og Rousseau, havde bidraget til værket med mere end 74000 artikler.
Encyclopædien blev udgivet i 4250 eksemplarer – en almindelig bog blev på den tid sjældent udgivet i mere end 1500 eksemplarer.
Prisen for værket svarede til 3 årslønninger for en almindelig arbejder.
Her ses titelbladet til Encyclopædien, hentet fra https://encyclopedie.uchicago.edu/node/33
D’Alembert tog sig af matematik og fysik, mens Diderot tog sig af antikkens filosofi – og de mekaniske kunster (erhverv/håndværk).
En del af oplysningsprojektet har også været at vise, hvordan menneskets forskellige redskaber og øvrige genstande bliver til – og vise at de mekaniske kunster ikke er mindre kompleks, og dermed mindre værd end videnskaberne.
Diderot gik praktisk til værks, hvor han besøgte værksteder, deltog i arbejdet, og satte sig ind i værktøjets og maskinernes udformning og virkemåde. Den sidste del mundede ud i en lang række illustrationer med forklaringer om hvordan man fremstiller stort set alt (på den tid), fra knappenåle til dampmaskiner.
Encyklopædiens artikler var systematiseret efter den engelske filosof Francis Bacons idé om menneskets sanser, Hukommelsen, Fornuften og Fantasien.
Hukommelsen indeholder det historiske – hvad vi har lært af vores sanser og erfaringer.
Fornuften indeholder det filosofiske – hvordan vi bearbejder og forklarer sanser og erfaringer, videnskab.
Fantasien indeholder det poetiske – det kreative, kunstarterne (herunder de mekaniske kunster).
Denne opdeling fik stor betydning for vidensorganisering på biblioteker. Den amerikanske præsident Thomas Jefferson skabte med udgangspunkt i Encyclopædien en katalogisering til Library of Congress i USA, og decimalklassifikationssystemet til europæiske bibliotekernes emneordning kommer også derfra.
Fra d’Alemberts indledning til Encyclopædien:
‘Den foragt der tilfalder de mekaniske kunster lader til, til en vis grad, at have ydet indflydelse på selv deres opfindere. Navnene på disse menneskehedens godtgørere er nærmest alle ukendte, hvor ødelæggernes historie, det vil sige sejrherrernes, er bekendt for enhver. Men det er måske i håndværkeren at man må søge de mest beundringsværdige beviser på kløgt, tålmodighed og tankens formåen. Jeg indrømmer at de fleste mekaniske kunster er blevet udviklet skridt for skridt og at det har krævet en temmelig lang række af århundreder at få ure, for eksempel, af den nuværende perfektion. Men er det samme ikke sandt for videnskaberne? Hvor mange af de opdagelser der har udødeliggjort deres forfattere blev forberedt på grundlag af tidligere århundreders arbejder, sommetider allerede modnet til det punkt, hvor der bare manglede et enkelt trin til færdiggørelse? Og for ikke at glemme urmagerne, hvorfor er ikke dem vi skylder hjulværket, hemværket og regulatoren lige så værdsatte som dem der har arbejdet på at perfektionere algebra?
Ud over det, hvis jeg må tro enkelte filosoffer der ikke har været skræmt af at studere de mekaniske kunster uanset foragten herfor, er der særlige maskiner der er så komplekse, og hvor alle dele er så afhængige af hinanden, at opfindelsen nødvendigvis må tilskrives en enkelt person. Er ikke denne person et geni, hvis navn er forsvundet i glemslen, værdig en plads ved siden af den lille skare kreative sind der har åbnet nye veje for os i videnskaberne? Kapitlerne om de mekaniske kunster krævede ikke færre detaljer eller mindre omhu.’
(forfatterens oversættelse)
Hvilket problem skriver d’Alembert om her? Hvad er løsningen?
Hvordan foregår teknologiudvikling ifølge d’Alembert?
Eksempler på illustrationer fra Encyclopædien
Kan I forklare hvordan maskiner og værktøj virker? Hvilke processer er blevet mekaniseret? Hvilke processer er blevet automatiseret? Hvilke er ikke?
Kilde: Encyclopédie, ou dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers, etc., eds. Denis Diderot and Jean le Rond d’Alembert. University of Chicago: ARTFL Encyclopédie Project (Spring 2021 Edition), Robert Morrissey and Glenn Roe (eds), http://encyclopedie.uchicago.edu/.