Af: Peter Larsen
Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet kom til at få stor betydning for udviklingen i Danmark.
Danmark havde forsøgt at tjene på at forholde sig neutralt og fragte varer for de krigsførende parter. I 1801 havde englænderne fået nok, og sendte en flåde til København. Det førte til Slaget på Reden, der dog nærmest endte uafgjort.
I 1807 gik den ikke længere. Napoleon havde efterhånden sat sig på en stor del af Europa, og englænderne var bange for at den store danske flåde skulle falde i de forkerte hænder. Englænderne sendte 50 skibe til Danmark, gik i land på Sjælland og forlangte at Danmark skulle gå i alliance med dem eller overgive flåden. Det blev afslået fra dansk side.
Svaret var Københavns Bombardement fra den 2. til den 5. september 1807, hvor en by for første gang i historien blev angrebet med raketter – og hvor englænderne sejlede hjem med stort set hele den danske flåde. Ikke nok med det, i 1813 havde staten svært ved at betale sin gæld og måtte lave en pengereform kendt som statsbankerotten, og ved freden i Kiel i 1814 måtte Danmark afstå Norge til Sverige.

Fra: https://open.smk.dk/artwork/image/KMS3468

Hele historien kom til at sætte sit præg på dansk industri. Tidligere havde der mest været produktion af støbejern i Danmark til militært brug, mens andre støbte jernvarer blev produceret i Norge. I Danmark blev der produceret landbrugsvarer, fx korn, der så blev solgt til Norge.
Med krigen blev forbindelsen til Norge sværere, og Danmarks første civile jernstøberi blev grundlagt i 1811, Meldahls Jernstøberi i København, der fremstillede støbejernsovne, plove og andet landbrugsudstyr. I 1827 blev der åbnet et støberi i Rendsborg i hertugdømmerne, i 1831 i Horsens, 1834 i Odense – i 1855 var der 14 jernstøberier i København og 56 i provinsen. Hver købstad havde sit eget jernstøberi, der kunne forsyne bønderne med plove og andre redskaber.
Dampmaskiner begyndte også at dukke op. I 1790 blev den første dampmaskine sat i gang på Holmen, en maskine bygget efter James Watts principper med en 2,2 m lang cylinder med en diameter på 61 cm. Maskinen drev en hammer på 200 kg, der kunne smede skibsankre på over et ton. I 1820 var der 4 stationære dampmaskiner i landet, på 20, 12, 10 og 8 hk (hestekræfter). I 1855 var antallet vokset til 71 dampmaskiner i København med i alt 543 hk og 92 i provinsen med i alt 761 hk – de stod i klædefabrikker, jernstøberier, maskinfabrikker, mel- og grynmøller, papirfabrikker, bogtrykkerier, sukkerraffinaderier, ølbryggerier og brændevinsbrænderier. Industrialiseringen af Danmark var godt i gang.

Fra Burmeister & Wains jernstøberi, 1885. Fra: https://open.smk.dk/artwork/image/KMS3605
For eksempel åbnede Hans Heinrich Baumgarten i 1843 et mekanisk værksted i Købmagergade i København. I 1846 kom Carl Christian Burmeister med, og virksomheden flyttede til Christianshavn og kom til at hedde Baumgarten & Burmeister. Virksomheden voksede hurtigt, man kunne i 1848 levere den første selvproducerede dampmaskine og i 1854 det første skib.
I 1861 trådte Baumgarten ud, og William Wain trådte ind – virksomheden hed nu Burmeister & Wain, og blev med tiden en af Danmarks største industrivirksomheder.
Der skete også andet i Danmark end industrialisering – styreformen overgik fra enevælde til folkestyre med grundloven fra 1849.
I grundloven var der en erklæring om at ‘Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Erhverv, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulde hæves ved Lov’. Det var ikke længere den enevældige konge der bestemte, og det skulle være slut med privilegier til særligt udvalgte, så der blev givet større frihed til handel, håndværks- og fabriksdrift.
Med næringsfrihedsloven, ‘Lov om Haandværks- og Fabrikdrift samt Handel og Beværtning m.m’ fra den 29. december 1857, blev laugenes rettigheder ophævet og købstædernes handelsprivilegier reduceret. Der blev i princippet givet fri næring – alle erhverv blev åbne, så man kunne selv vælge sin næringsvej. Det gav muligheder for nye udfoldelsesmuligheder og skabte konkurrence for det bestående.
Op igennem 1800-tallet havde de danske bønder opbygget en eksport af korn til England, der i 1870’erne kom under konkurrence fra billigt korn fra USA. Som svar på konkurrencen oprettede de danske bønder andelsbevægelsen, hvor grupper af bønder gik sammen om at oprette mejerier og slagterier, der kunne forarbejde deres mælk og kød, så de kunne afsætte mere og opnå bedre priser på det efterhånden fri marked. Bevægelsen begyndte i Vestjylland, og bevægede sig østpå.
Det gav nye muligheder for opfindsomme folk i industrien. I 1878 fik L.C. Nielsen, der var ansat på Maglekilde Maskinfabrik, patent på en ‘kontinuerlig centrifuge’, der kunne skille fløde fra mælk. I 1881 overtog B&W patentet og producerede både centrifuger og dampmaskiner til de nye andelsmejerier.

Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Af H. Goldschmidt, T. Westermann, 1895
Fra: https://tekniskkulturarv.dk/book/b4364f66-561d-4c43-8028-b141a89c987e?page=498&highlight=maglekilde#viewer
Maglekilde Centrifugen, i den Form den fik 1879. Paa en lodret Aksel A, der bæres af et „Bundspor” og støttes af „Halslejet” H, er ophængt et cylindrisk Kar, der ved sin kegleformigt optrykkede Bund er fæstet saaledes paa Akselen, at det maa følge med, naar denne drejes rundt. Indeholder Karret Mælk, vil denne, naar Akselen sættes i hurtig Omdrejning, af Centrifugalkraften slynges ud mod Karrets Væg og stille sig som en lodret Mælkering, idet Mælken hindres fra at slynges ud af Karret, derved at dette er delvis dækket af et fastsiddende, ringformigt Laag. Ved tre, lodretstaaende Staalplader, saakaldte „Medbringere”, der ere fæstede paa Karrets indvendige Cylinderflade, tvinges Mælken til at følge med rundt. Den lette Fløde vil ved Centrifugalkraften udskilles nærmest Centrum, medens den tungere Skummetmælk vil slynges yderst mod Cylindervæggen, hvor Skummetmælken foroven kan gaa bag om og op over en ringformig „Skilleplade”, der er fastloddet paa og bæres af de tre „Medbringere”, og paa hvis Underside der ses en „Fløderende”. Fra denne og fra Rummet over Skillepladen fjernes henholdsvis Fløde og Skummetmælk gennem „Spidserne” af to „Skummerør”, der ere fæstede paa en ringformig „Dækplade” D, der atter ligger fast paa den faststaaende, store, cylindriske „Skærm” S, hvor inden i selve Centrifugetromlens Omdrejning foregaar.
Samtidig blev der bygget jernbaner, der begyndte omkring København, og efterhånden bevægede sig vestpå, hvor de forbandt de mange små byer, der nu blev stationsbyer med smedevirksomheder, handel og bankvæsen der kunne servicere landbruget, der specialiserede sig i eksport af kvalitetsbacon og smør.
I de større byer fik håndværkere konkurrence fra industrien efter håndværkerlaugenes privilegier var væk. Håndværkernes svar var oprettelsen af tekniske skoler til uddannelse af håndværkere – mellem 1870 og 1900 blev der oprettet 130 tekniske skoler (i 1930 var der 350) over hele landet. De tekniske skoler sikrede en ensartet uddannelse af håndværkerne, så de med et svendebrev i hånden kunne søge arbejde alle steder i landet.
Der blev også oprettet ingeniøruddannelser. I 1829 oprettede H.C. Ørsted Polyteknisk Læreanstalt (nu DTU) i København, og i 1905 åbnede det første teknikum i Odense, der videreuddannede håndværkere til ingeniører – i 1915 kom Horsens og Aarhus med.
I 1907 blev Teknologisk Institut oprettet, der sikrede videreuddannelse af håndværkere inden for nye teknologier, så ny viden kunne komme ud i de mange små virksomheder.
Uddannelsesinstitutionerne fik stor betydning for udviklingen af samfundet, hvor industrien fremstillede landbrugsmaskiner, mejeriudstyr og køleskibe til transport af landbrugets produkter til eksportmarkedet.