![\"\"](\"http:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/Arkwrights_Mills_by_Joseph_Wright_of_Derby_c_1795-6.jpg\")
Hentet fra commons.wikimedia.org\/wiki\/File:Arkwright%27s_Mills_by_Joseph_Wright_of_Derby,_c_1795-6.jpg<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
Hvad ser du p\u00e5 billedet? Hvad mon kunstneren har villet?<\/p>\n\n\n\n
I 1782 byggede Arkwright den f\u00f8rste tekstilfabrik i Shudehill i Manchester med en dampmaskine. Der var ingen flod han kunne bruge som kraftkilde, men der var kulminer i omr\u00e5det og gode transportmuligheder, s\u00e5 det var et oplagt sted for fabrikker med dampmaskiner.<\/p>\n\n\n\n
Dampmaskinen, der var af Newcomen-typen, pumpede vand op til en dam, hvor vandet kunne ledes til et vandhjul, der drev fabrikkens maskiner. N\u00e5r vandet var kommet ned, blev det pumpet op igen.<\/p>\n\n\n\n
Det var ikke voldsomt effektivt, men efterh\u00e5nden som dampmaskinen blev udviklet fra en op- og nedg\u00e5ende bev\u00e6gelse til en roterende bev\u00e6gelse kunne den anvendes som kraftkilde til tekstilfabrikker \u2013 og tekstilfabrikkerne kunne opf\u00f8res hvor der var arbejdskraft, i byerne, som fx Manchester, der blev verdens centrum for produktion af bomuldstekstiler – kendt som Cottonopolis.<\/p>\n\n\n\n
I 1773 var Manchester en traditionel markedsby med 27.000 indbyggere, I 1802 var der 52 tekstilfabrikker, og byen havde 95.000 indbyggere. Byen forandrede sig voldsomt.<\/p>\n\n\n\n
Alexis de Tocqueville’s bes\u00f8g i Manchester<\/strong><\/p>\n\n\n\n I 1835 bes\u00f8gte den franske jurist og politiker Alexis de Tocqueville England, som han beskrev i en rejsedagbog (udgivet p\u00e5 engelsk, ‘Journeys to England and Ireland’).<\/p>\n\n\n\n Tocqueville bem\u00e6rkede at i England havde adelen og kongen tidligt delt magten med k\u00f8bm\u00e6nd og borgere, hvilket har givet mulighed for udviklingen af et samfund hvor penge er magt. I England er man ikke i s\u00e5 h\u00f8j grad f\u00f8dt til rigdom (og magt), og rigdom udg\u00f8r den reelle magt \u2013 noget han ikke er bekendt med er sket i noget andet land til nogen anden tid. I England betyder rigdom alt \u2013 ikke kun mulighed for materielle forn\u00f8jelser og for intellektuelle udfoldelser men ogs\u00e5 anseelse og magt, s\u00e5 al det engelske menneskes str\u00e6ben retter sig mod rigdom. I alle lande er det uheldigt ikke at v\u00e6re rig, i England er det en frygtelig ulykke at v\u00e6re fattig.<\/p>\n\n\n\n I England er lovgivningen centraliseret i parlamentet, der er valgt, men administrationen er decentral og udn\u00e6vnt. Hvert amt, hver by og hvert sogn passer sine egne interesser. Industrien passer sig selv. Administratorer p\u00e5 de forskellige niveauer er udn\u00e6vnte og ikke l\u00f8nnede. Systemet har en tendens til at favorisere de rige.<\/p>\n\n\n\n Efter en valgreform i 1832 havde ca. 20 % af m\u00e6ndene<\/em> i England stemmeret \u2013 m\u00e6nd, med en vis formue.<\/p>\n\n\n\n Tocqueville mente at der er en sammenh\u00e6ng mellem frihed og handel. Man kan finde folkeslag i historien der har v\u00e6ret frie, men som hverken har v\u00e6ret producenter eller handelsfolk \u2013 men ingen eksempler p\u00e5 producenter og s\u00e6rligt handelsfolk der ikke har v\u00e6ret frie. Frihed fremmer handel. For at leve i frihed skal man kunne planl\u00e6gge og v\u00e6re vedholdende under vanskelige omst\u00e6ndigheder og kunne agere selvst\u00e6ndigt \u2013 de samme kompetencer skal man have for at f\u00e5 succes med handel.<\/p>\n\n\n\n Engl\u00e6nderen kan stole p\u00e5 sig selv og stole p\u00e5 loven, der er kun hans egne begr\u00e6nsninger, s\u00e5 han kan frit s\u00f8ge det bedste. Hvis lande \u00e6ndrer deres love og skikke, forestillinger og adf\u00e6rd, s\u00e5 mennesket har sin fulde frihed til at g\u00f8re alt hvad der ikke er ondt i sig selv, og kan h\u00f8ste som han s\u00e5r, har man n\u00e5et m\u00e5let.<\/p>\n\n\n\n Alexis de Tocqueville’s id\u00e9er<\/strong> Under sin rejse bes\u00f8gte Alexis de Tocqueville Manchester, som han malende beskriver m\u00f8det med i sin rejsedagbog. Byen havde p\u00e5 det tidspunkt 300.000 indbyggere, hvoraf omkring 60.000 var irere, flygtet fra ekstrem fattigdom og sult i Irland.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Alexis de Tocqueville om m\u00f8det med Manchester<\/strong> Hvad ser du p\u00e5 billedet? Hvad mon kunstneren har villet?<\/p>\n\n\n\n En b\u00f8lgende slette, eller rettere en samling af sm\u00e5 bakker. Neden for bakkerne en smal flod (Irwell), som l\u00f8ber langsomt til det Irske hav. To vandl\u00f8b (Meddlock og Irk) snor sig gennem det bakkede landskab og str\u00f8mmer efter tusind b\u00f8jninger ud i floden. Tre menneskeskabte kanaler forener deres rolige, dovne vand det samme sted.. Tredive eller fyrre fabrikker rejser sig p\u00e5 toppen af \u200b\u200bbakkerne, jeg netop har beskrevet. Deres seks etager t\u00e5rner sig op; deres enorme bygningsv\u00e6rker signalerer p\u00e5 lang afstand centraliseringen af \u200b\u200bindustrien. De fattiges elendige boliger er tilf\u00e6ldigt spredt omkring dem.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Hvilke problemer beskriver Tocqueville her?<\/p>\n\n\n\n Alexis de Tocqueville om arbejdernes boliger<\/strong> Kig op og du vil se industriens enorme paladser omringe stedet. Du vil h\u00f8re st\u00f8j fra ovne og fl\u00f8jten fra damp. Disse gigantiske strukturer holder luft og lys ude af de menneskelige beboelser, som de dominerer; de indhyller dem i evig t\u00e5ge; her er slaven, der herren; der nogle menneskers rigdom, her de manges fattigdom; der produktet af tusinders organiserede indsats til gavn for \u00e9t menneske.. Her synes individet mere svagt og hj\u00e6lpel\u00f8st end i midt i en \u00f8rken; her virkningerne, der \u00e5rsagerne.<\/p>\n\n\n\n En slags sort r\u00f8g d\u00e6kker byen. Solen set igennem den er en skive uden str\u00e5ler. Under dette halve dagslys er 300.000 mennesker uoph\u00f8rligt p\u00e5 arbejde. Tusind lyde forstyrrer denne fugtige, m\u00f8rke labyrint, men det er slet ikke de almindelige lyde man h\u00f8rer i storbyer. Trinene fra en travl<\/em> skare, maskinernes knusende hjul, dampens skrig fra kedlerne, v\u00e6venes regelm\u00e6ssige slag, den tunge rumlen af vogne, det er de lyde som du aldrig kan undslippe i gadernes dystre halvlys.<\/p>\n\n\n\n Fra dette frygtelige afl\u00f8b flyder den st\u00f8rste str\u00f8m af menneskelig arbejdsomhed ud for at g\u00f8de hele verden. Fra denne beskidte kloak flyder rent guld. Her har menneskeheden opn\u00e5et sin mest komplette udvikling og sin mest brutale; her ud\u00f8ver civilisationen sine mirakler, og det civiliserede menneske bliver n\u00e6sten f\u00f8rt tilbage til en vildmands tilstand.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Hvilke problemer beskriver Tocqueville s\u00e5 her?<\/p>\n\n\n\n Alexis de Tocqueville om arbejde og l\u00f8n<\/strong> 1.500 arbejdere arbejder ni og tres timer om ugen. L\u00f8ngennemsnittet er p\u00e5 11 shilling om ugen. Disse l\u00f8nninger er nok, siger Connel, til at en industriarbejder kan leve godt, men generelt m\u00e5 arbejdere improvisere. Det er meget vanskeligt at leve for 6 shilling om ugen. I denne fabrik har l\u00f8nningerne en tendens til at g\u00e5 ned. Arbejdsbesparende maskiner opfindes konstant og med den stigende konkurrence blandt arbejderne s\u00e6nker l\u00f8nniveauet. Tre fjerdedele af arbejderne p\u00e5 Connels fabrik er kvinder eller b\u00f8rn: et system, der er dr\u00e6bende for uddannelse og farligt for kvindernes moral, men en naturlig f\u00f8lge af det faktum, at der kun er brug for lille fysisk styrke til dette arbejde, s\u00e5 kvindernes og b\u00f8rns arbejde er nok og koster mindre end m\u00e6nds. En stor del af fabrikkens produktion sendes til Rusland, Tyskland og Schweiz. En lille del tr\u00e5d af f\u00f8rste kvalitet g\u00e5r til Frankrig siden neds\u00e6ttelsen af tolden.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Og hvilke problemer beskriver Tocqueville her? <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Af: Peter Larsen De f\u00f8rste produkter, der blev masseproduceret, var tekstiler. Der skulle kartes, spindes og v\u00e6ves, og processen blev efterh\u00e5nden automatiseret og mekaniseret, som […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":38,"menu_order":2,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"class_list":["post-88","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/88","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=88"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/88\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":381,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/88\/revisions\/381"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/38"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=88"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
Alexis de Tocqueville (1805-1859) er blevet kaldt en af de f\u00f8rste samfundsforskere. Han observerede (fx foretog han interviews), som han analyserede for at finde mere generelle samfundsm\u00e6ssige sammenh\u00e6nge (og omvendt, strukturerede interviews med udgangspunkt i de mere generelle sammenh\u00e6nge).
Tocqueville interesserede sig for sammenh\u00e6ngen mellem frihed og lighed i forhold til graden af centralisering og decentralisering af magten i samfundet. Han troede p\u00e5 at demokratiet var fremtiden, og han mente at for at \u00f8ge ligheden skulle styret I et demokrati v\u00e6re centraliseret og lovgivningen v\u00e6re ens for alle for. For at sikre frihed for borgeren eller lokalsamfundet skulle den politiske magt fordeles og balanceres forsigtigt, noget der ikke kom naturligt, men m\u00e5tte udvikles. Lighed h\u00e6nger sammen med centralisering, mens frihed h\u00e6nger sammen med decentralisering.<\/p>\n\n\n\n\n
Ti lieues (50 km) fra den st\u00f8rste havn i England (Liverpool), der er den bedst placerede havn i Europa for sikker og hurtig modtagelse af r\u00e5varer fra Amerika. T\u00e6t ved de st\u00f8rste kulminer for at holde maskinerne billigt i gang. Femogtyve lieues (125 km) fra det sted, de bedste maskiner i verden skabes (Birmingham). Tre kanaler og en jernbane transporterer hurtigt produkter til hele England og til hele verden. Arbejdsgiverne f\u00e5r hj\u00e6lp af videnskab, industri, k\u00e6rlighed til gevinst og engelsk kapital. Blandt arbejderne kommer m\u00e6nd fra et land, hvor m\u00e6nds behov n\u00e6sten er reduceret til vildm\u00e6nds behov, og som kan arbejde for en meget lav l\u00f8n (Tocqueville omtaler 60.000 irske arbejdere i Manchester), og dermed holder l\u00f8nniveauet nede for de engelske arbejdere, der \u00f8nsker at konkurrere. S\u00e5 der er kombinationen af fordelene ved et rigt og et fattigt land; af et uvidende og et oplyst folk; af civilisation og barbarisme. S\u00e5 det er ikke overraskende, at Manchester allerede har 300.000 indbyggere og vokser voldsomt.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/commons.wikimedia.org\/wiki\/File:Arkwright%27s_Mills_by_Joseph_Wright_of_Derby,_c_1795-6.jpg\")
Hentet fra commons.wikimedia.org\/wiki\/File:Wyld,_William_-_Manchester_from_Kersal_Moor,_with_rustic_figures_and_goats_-_Google_Art_Project.jpg<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n\n
\n
Under flodens niveau og overskygget af enorme fabrikker p\u00e5 alle sider, str\u00e6kker sig sumpet land, som spredte mudrede gr\u00f8fter hverken kan dr\u00e6ne eller holde rent. Smalle, snoede veje f\u00f8rer dertil. Side om side ligger en-etagers huse, hvor tilf\u00e6ldige br\u00e6dder og knuste vinduer, selv p\u00e5 afstand viser dem som det sidste sted et menneske kan finde mellem fattigdom og d\u00f8d. Ikke desto mindre kan de stakkels mennesker, der m\u00e5 bo i elendigheden, stadig skabe misundelse hos andre. Neden for nogle af deres elendige boliger er en r\u00e6kke k\u00e6ldre, som en oversv\u00f8mmet korridor f\u00f8rer til. Tolv til femten mennesker bebor hvert af disse fugtige, frast\u00f8dende men overfyldte huller. Det plumrede, mudrede vand, farvet i tusind kul\u00f8rer fra de fabrikker, det passerer, i et af \u200b\u200bde vandl\u00f8b, jeg n\u00e6vnte f\u00f8r, snor sig langsomt rundt om dette fattigdommens tilflugtssted.<\/p>\n\n\n\n\n
Et bes\u00f8g p\u00e5 Connels fabrik, en af de st\u00f8rste spindere i Manchester:<\/p>\n\n\n\n
Hvordan ville Alexis de Tocqueville mon have l\u00f8st problemerne?<\/p>\n\n\n\n