I Frankrig var Jefferson blevet glad for fransk cuisine<\/em> (mad), og havde haft en tjener i kokkel\u00e6re. Da han kom tilbage til USA og til sin plantage Monticello<\/em> lidt uden for Washington, fik han bygget et komfur efter fransk forbillede \u2013 efter illustrationer i l\u2019Encyclopedie.<\/em><\/p>\n\n\n\n I 1794 eksperimenterede Jefferson med en s\u00f8msmedje p\u00e5 sin plantage, hvor han ogs\u00e5 brugte en illustration fra l\u2019Encyclopedie.<\/em><\/p>\n\n\n\n I s\u00f8msmedjen producerede omkring 12 slavegjorte drenge fra 10 til 21 \u00e5r mellem 5000 og 10000 s\u00f8m hver dag i syv forskellige st\u00f8rrelser. Jefferson gik meget omhyggeligt til v\u00e6rks, og fulgte arbejdet t\u00e6t, de dygtigste af drengene blev h\u00e5ndv\u00e6rkere, mens resten blev markarbejdere.<\/p>\n\n\n\n S\u00f8mmene blev solgt i omegnen og i forretninger i omkringliggende byer, med et overskud p\u00e5 mere end 2000 $.<\/p>\n\n\n\n I 1795 skrev Jefferson ‘a nailery which I have established with my own negro boys now provides completely for the maintenance of my family.’<\/em><\/p>\n\n\n\n For at lave s\u00f8m begynder man med en firkantet jernstang, der varmes i essen.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 smedes enden spids og til den \u00f8nskede st\u00f8rrelse p\u00e5 en ambolt.<\/p>\n\n\n\n Der hamres et hak i stangen hvor den skal br\u00e6kkes, og stangen stikkes i et v\u00e6rkt\u00f8j til at forme hovedet og br\u00e6kkes.<\/p>\n\n\n\n Hovedet formes med hammer i v\u00e6rkt\u00f8jet \u2013 det var det.<\/p>\n\n\n\n En s\u00f8msmedje fra Encyclop\u00e6dien<\/strong><\/p>\n\n\n\n Kan du forklare hvordan v\u00e6rkt\u00f8jerne blev brugt?<\/p>\n\n\n\n Id\u00e9en om ensartethed og ombyttelighed<\/strong><\/p>\n\n\n\n Mens Thomas Jefferson var i Frankrig, oplevede han flere gode id\u00e9er, som han tog med hjem til USA.<\/p>\n\n\n\n I 1730\u2019erne fik det franske artilleri den gode id\u00e9 at standardisere st\u00f8rrelsen af kanoner i 5 klasser: 4-, 8-, 12-, 16- og 24-punds kanoner, efter v\u00e6gten af de tilh\u00f8rende kanonkugler. I 1750\u2019erne standardiserede man ogs\u00e5 lavetten, mest af \u00e6stetiske hensyn \u2013 det skulle gerne se ensartet ud. Det havde den interessante bivirkning at delene var ombyttelige, da lavetterne jo var bygget ens.<\/p>\n\n\n\n Udviklingen blev begyndelsen p\u00e5 Gribeauval-systemet (opkaldt efter generalen der indf\u00f8rte det), hvor mere og mere blev standardiseret. Der blev lavet tegninger med m\u00e5l, lavetterne kunne bygges hurtigere da der ikke var noget der skulle tilpasses, og de kunne nemmere repareres i felten. Samtidig fandt man p\u00e5 at lave en pr\u00f8vedorn til kanonkugler, med to huller. Hvis kanonkuglen kunne komme igennem det st\u00f8rste hul og ikke gennem det mindste hul var den inden for tolerancen, og kunne passe i kanonen. Hvis ikke, blev den kasseret. Der blev ogs\u00e5 udviklet m\u00e5leudstyr til selve kanonen.<\/p>\n\n\n\n Man ville ogs\u00e5 indf\u00f8re systemet til musketter, men det var straks mere problematisk. Mens en kanon blev ant\u00e6ndt med en lunte, blev en musket ant\u00e6ndt med en flintl\u00e5s, der best\u00e5r af flere dele der skal passe sammen. Musketterne blev fremstillet af h\u00e5ndv\u00e6rkere, der tilpassede delene til den enkelte musket, s\u00e5 den kunne fungere. Samtidig stillede h\u00e6ren krav om standardm\u00e5l og pressede priserne, s\u00e5 h\u00e5ndv\u00e6rkerne var st\u00e6rkt utilfredse \u2013 og begyndte s\u00e5 at levere v\u00e5ben til den amerikanske uafh\u00e6ngighedskrig i stedet for til den franske h\u00e6r.<\/p>\n\n\n\n Svaret blev standardiseret produktion. Honor\u00e9 Blanc, der havde haft ansvaret for at inspicere kvaliteten af v\u00e5ben til den franske h\u00e6r siden 1763, havde arbejdet med udskiftelige dele i musketter, og kunne i 1785 demonstrere fordelene ved Chateau de Vincennes uden for Paris. Han havde 50 adskilte l\u00e5semekanismer, hvor han tilf\u00e6ldigt tog dele fra til 25 mekanismer, og samlede dem til fungerende l\u00e5se, uden tilpasning.<\/p>\n\n\n\n Til stede var ogs\u00e5 den amerikanske ambassad\u00f8r, der p\u00e5 det tidspunkt jo var Thomas Jefferson. Han pr\u00f8vede ogs\u00e5 at samle nogle l\u00e5se. Jefferson skrev om demonstrationen til den amerikanske krigsminister, og sendte nogle l\u00e5se med. Da han var vendt tilbage til USA skrev han til den kommende amerikanske pr\u00e6sident James Monroe, og var p\u00e5 den m\u00e5de med til at l\u00e6gge grunden for produktionen af v\u00e5ben med udskiftelige dele i USA.<\/p>\n\n\n\n Blanc fortsatte sit arbejde med at producere l\u00e5se, hvor han anvendte file-l\u00e6rer, drejeb\u00e6nke, tekniske tegninger \u2013 og en lang r\u00e6kke pr\u00f8vedorne. Han n\u00e5ede op p\u00e5 en produktion p\u00e5 10.000 l\u00e5se om \u00e5ret, men i \u00e5rene efter den franske revolution i 1789 sluttede det – man ville ikke risikere social uro, s\u00e5 man turde ikke tage produktionen fra h\u00e5ndv\u00e6rkerne. Efter den amerikanske uafh\u00e6ngighedskrig (1775-1783), hvor man havde f\u00e5et v\u00e5ben fra fx Frankrig, bestemte Kongressen i 1794 at der skulle etableres produktion af v\u00e5ben i Springfield, Massachusetts og i Harpers Ferry, Virginia. Man havde en vision om standardisering og ombyttelighed.<\/p>\n\n\n\n Hvilket problem skulle id\u00e9en om ensartethed og ombyttelighed l\u00f8se? Af: Peter Larsen Thomas Jefferson var en af USA\u2019s \u2019Founding Fathers\u2019, en gruppe amerikanske m\u00e6nd, der samlede de tretten amerikanske kolonier og f\u00f8rte kolonierne gennem […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":36,"menu_order":5,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"class_list":["post-78","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/78","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=78"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/78\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":379,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/78\/revisions\/379"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/36"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=78"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"http:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/Soem1-670x1024.jpg\")
![\"\"](\"http:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/Soem2-660x1024.jpg\")
![\"\"](\"http:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/Franske-kanoner-1024x830.jpeg\")
![\"\"](\"http:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/Flintlaas-662x1024.jpeg\")
Hvad gik l\u00f8sningen ud p\u00e5?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"