{"id":438,"date":"2025-08-11T12:16:12","date_gmt":"2025-08-11T12:16:12","guid":{"rendered":"https:\/\/idehistorier.dk\/?page_id=438"},"modified":"2025-08-19T06:30:56","modified_gmt":"2025-08-19T06:30:56","slug":"vikinger","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/sample-page\/vikinger\/","title":{"rendered":"Vikinger!"},"content":{"rendered":"\n

En fransk kirkeb\u00f8n fra 800-tallet:<\/p>\n\n\n\n

Fri os fra de vilde normanner, som o Gud, h\u00e6rger vort rige, myrder skarer af gamle og unge og ogs\u00e5 jomfruer og drenge. Vi beder dig: Afvend alle ulykker fra os.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Vikingetiden er tiden fra ca. \u00e5r 800 til ca. \u00e5r 1050. Eller n\u00e6rmere bestemt fra 793, hvor vikinger angreb og plyndrede klosteret p\u00e5 den engelske \u00f8 Lindisfarne, og til 1066 hvor den norske vikingeh\u00f8vding Harald H\u00e5rder\u00e5de tabte slaget ved Stamford Bridge.<\/p>\n\n\n\n

Vikingetiden var for mere end 1000 \u00e5r siden, og vikingerne skrev ikke historieb\u00f8ger.
Alligevel ved vi en hel del om vikingetiden – hvor har vi s\u00e5 den viden fra?<\/p>\n\n\n\n

Det f\u00f8rste m\u00f8de med vikingerne<\/h2>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Lindisfarne-stenen. Gravsten fundet p\u00e5 Lindisfarne, fra 800-tallet.
Hentet fra: https:\/\/commons.wikimedia.org\/wiki\/File:Viking_Raider_Doomsday_Stone_front.jpg<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

N\u00e5r man siger ca. 800-1050 er det fordi man har kilder, der fort\u00e6ller om angrebet p\u00e5 Lindisfarne, og man har kilder, der fort\u00e6ller om slaget ved Stamford Bridge og tiden efter. <\/p>\n\n\n\n

Vikingerne dukkede ikke op lige pludseligt \u2013 der l\u00e5 en lang udvikling af fx skibe forud, og vikingerne forsvandt ikke helt i 1066, der var flere vikingeangreb senere \u2013 men de var ikke s\u00e5 voldsomme. <\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rste gang man m\u00f8der vikingerne (p\u00e5 skrift) er i Den angelsaksiske Kr\u00f8nike.<\/p>\n\n\n\n

Den angelsaksiske Kr\u00f8nike blev beordret indsamlet og nedskrevet af den engelske kong Alfred den Store omkring \u00e5r 890 \u2013 og blev fortsat skrevet frem til omkring 1150. Her kan man l\u00e6se om de f\u00f8rste m\u00f8der med vikingerne:<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6s teksterne, og find frem til de trov\u00e6rdige oplysninger i dem.<\/p>\n\n\n\n

A.D. 787. This year King Bertric took Edburga the daughter of Offa to wife. And in his days came first three ships of the Northmen from the land of robbers. The reve (sheriff) then rode thereto, and would drive them to the king’s town; for he knew not what they were; and there was he slain. These were the first ships of the Danish men that sought the land of the English nation.<\/em><\/p>\n\n\n\n

De hedenske m\u00e6nd kom tilbage \u2013 denne gang for at plyndre klostret p\u00e5 Lindisfarne (Holy-island):<\/p>\n\n\n\n

A.D. 793. This year came dreadful fore-warnings over the land of the Northumbrians, terrifying the people most woefully: these were immense sheets of light rushing through the air, and whirlwinds, and fiery, dragons flying across the firmament. These tremendous tokens were soon followed by a great famine: and not long after, on the sixth day before the ides of January in the same year, the harrowing inroads of heathen men made lamentable havoc in the church of God in Holy-island, by rapine and slaughter. Siga died on the eighth day before the calends of March.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Og de blev ved \u2013 men ikke helt uden omkostninger:<\/p>\n\n\n\n

A.D. 794. This year died Pope Adrian\u2026 In the meantime, the heathen armies spread devastation among the Northumbrians, and plundered the monastery of King Everth at the mouth of the Wear. There, however, some of their leaders were slain; and some of their ships also were shattered to pieces by the violence of the weather; many of the crew were drowned; and some, who escaped alive to the shore, were soon dispatched at the mouth of the river.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Vikingernes skibe<\/h2>\n\n\n\n

Det var vikingernes skibe, der gjorde det muligt for dem at angribe Lindisfarne. Vikingernes skibe var udviklet gennem \u00e5rhundreder, f\u00f8rst som roede skibe og senere med mast, sejl og k\u00f8l – og sidst i 700-tallet m\u00e5 de have v\u00e6ret s\u00e5 s\u00f8dygtige og hurtige at man har vovet sig over Vesterhavet og til England.<\/p>\n\n\n\n

Man har fundet flere skibe fra vikingetiden, fx Osebergskibet og Gokstadsskibet der kan ses i Oslo, og i 1962 udgravede man fem vikingeskibe, man havde fundet p\u00e5 bunden af Roskilde Fjord. Ark\u00e6ologerne fandt ud af at skibene var fyldt op med sten og s\u00e6nket i fjorden sidst i 1000-tallet for at lave en sp\u00e6rring for sejlads mod Roskilde. De fem skibe har givet en stor viden om vikingetidens skibstyper og skibsbygning – skibene er udstillet p\u00e5 Vikingeskibsmuseet i Roskilde: https:\/\/www.vikingeskibsmuseet.dk\/besoeg\/udstillinger\/de-fem-vikingeskibe<\/a><\/p>\n\n\n\n

Skibene gjorde at vikingerne kunne komme vidt omkring, de kom mange andre steder end England. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Kort over vikingernes rejser. Fra: https:\/\/commons.wikimedia.org\/wiki\/File:WikingerKarte.jpg<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Sagaerne<\/h2>\n\n\n\n

Vikingernes rejser og bedrifter kan man ogs\u00e5 l\u00e6se om i de islandske sagaer, der er fort\u00e6llinger, der har v\u00e6ret fortalt igennem mange \u00e5r, og s\u00e5 skrevet ned fra slutningen af 1100-tallet til engang i 1400-tallet. M\u00e5ske kender du lidt til Regnar Lodbrogs Saga, der har givet inspiration til serien Vikings?<\/p>\n\n\n\n

I 874 slog norske vikinger sig ned i Island, og i slutningen af 900-tallet bosatte Erik den R\u00f8de sig i Gr\u00f8nland.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Sommernat under den gr\u00f8nlandske Kyst cirka Aar 1000 af Carl Rasmussen, 1875. Erik den r\u00f8de sejler en sommernat t\u00e6t ved Gr\u00f8nlands kyst.
Hentet fra: https:\/\/commons.wikimedia.org\/wiki\/File:Jens_Erik_Carl_Rasmussen_-Sommernat_under_den_gr%C3%B8nlandske_Kyst_cirka_Aar_1000<\/em>-_1875.png<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Fort\u00e6llingen om den begivenhed kan man l\u00e6se i Erik den R\u00f8des Saga og Gr\u00f8nl\u00e6ndernes Saga:<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6s teksten, og find frem til hvad der st\u00e5r om motiver, midler og milj\u00f8.
Motiver – hvorfor<\/em> rejste Erik den r\u00f8de ud?
Midler – hvilke teknologier<\/em> gjorde det muligt?
Milj\u00f8 – hvordan var omgivelserne<\/em>, der hvor han rejste hen?<\/p>\n\n\n\n

Fort\u00e6lling om Erik den r\u00f8de<\/em><\/strong>
Paa J\u00e6deren i Norge boede en Mand ved Navn Torvald. Han og hans S\u00f8n Erik den r\u00f8de f\u00f3r til Island for Drab, de havde \u00f8vet; da var Island vidt og bredt bebygget. De satte Bo paa Drange paa Hornstrandene, og der d\u00f8de Torvald. Erik blev da gift med Torhild J\u00f8rundsdatter og flyttede saa der nordfra og satte Bo paa Eriksstad ved Vatnshorn, men efter Ejolf S\u00f8rs og Holmgangs-Ravns Drab blev Erik d\u00f8mt til at r\u00f8mme Haukadal, og f\u00f3r han da vester til Bredefjord og bosatte sig paa \u00d8xne\u00f8 paa Eriksstad. Saa laante han Torgest H\u00f8js\u00e6dest\u00f8tter og kunde ikke faa dem igjen, og da han kr\u00e6vede dem, kom der Kiv og Slagsmaal ud deraf mellem ham og Torgest, som meldt er i Eriks Saga. Styr Torgrimss\u00f8n og Ejolf fra Svin\u00f8 og Brandss\u00f8nnerne fra Alptafjord og Torbj\u00f8rn Vifilss\u00f8n hjalp Erik, men Torgest fik Hj\u00e6lp af Tord Gelles S\u00f8nner og Torgejr fra Hitardal, og Erik blev d\u00f8mt fredl\u00f8s paa Torsn\u00e6sting. Han rustede da sit Skib i Eriksvaag, og da han var f\u00e6rdig til at stikke i S\u00f8en, fulgte Styr og de andre ham ud forbi \u00d8erne. Erik sagde at det var hans Agt at s\u00f8ge det Land op, som Gunbj\u00f8rn, Ulf Krakes S\u00f8n saa\u2019, da han drev vester ud i Havet, den Gang han fandt Gunbj\u00f8rns-Skj\u00e6r, og hvis han fandt Landet, vilde han komme tilbage til sine Venner. Erik sejlede bort fra Island ved Snefj\u00e6ldsj\u00f8kel; han fandt Landet og lagde ind paa det Sted, som han kaldte Midj\u00f8kel, og som nu hedder Blaas\u00e6rk. Derpaa f\u00f3r han s\u00f8nder langs med Kysten for at se, om Landet der omkring var til at bebygge. Den f\u00f8rste Vinter var han pa Eriks\u00f8, n\u00e6sten midt i \u00d8sterbygden, og om Vaaren derpaa f\u00f3r han til Eriksfjord og satte Bo der. Om Sommeren f\u00f3r han til den vestre Ubygd, og mange Steder vidt og bredt gav han Navne. Den n\u00e6ste Vinter var han paa Holme ved Ravnsgnipa, men den tredie Sommer sejlede han til Island og lagde til Land i Bredefjord. Landet, han havde fundet, kaldte han Gr\u00f8nland, thi det vilde lokke Folk til at fare did, sagde han, naar Landet havde et godt Navn. Han var paa Island Vinteren over, men om Sommeren derpaa for han tilbage til Gr\u00f8nland for at bygge Landet og satto Bo paa Bratteli i Eriksfjord. Saa sige kyndige Folk, at den Sommer, da Erik den r\u00f8de f\u00f3r over at bebygge Gr\u00f8nland, f\u00f3r fem og tredive Skibe fra Bredefjord og Borgfjord, men kun fjorten naaede Gr\u00f8nland, somme blev drevne tilbage, og somme forliste. Det var femten Aar f\u00f8r end Kristendommen blev lovtaget paa Island, samme Sommer som Biskop Fridrek og Torvald Kodranss\u00f8n f\u00f3r fra Island. Somme af dem, der fore til Gr\u00f8nland med Erik, gik til Vesterbygden, men Herjulf tog Land i Herjulfsfjord og satte Bo paa Herjulfsn\u00e6s, Ketil tog Ketilsfjord, Ravn Ravnsfjord, S\u00f8lve S\u00f8lvedal, Helge Torbrandss\u00f8n Alptafjord, Torbj\u00f8rn Glora Siglufjord, Ejnar Ejnarsfjord, Hafgrim Hafgrimsfjord og Vatnahverv og Arnl\u00f8g Arnl\u00f8gsfjord.<\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Ruiner fra Brattahl\u00ed\u00f0\/Brattahlid, Erik den R\u00f8des g\u00e5rd i Sydvestgr\u00f8nland.
Hentet fra: https:\/\/commons.wikimedia.org\/wiki\/File:Ruiner_Brattahlid.JPG<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

De sidste vikinger..<\/h2>\n\n\n\n

Vikingetiden sluttede med Harald H\u00e5rder\u00e5des angreb i 1066.<\/p>\n\n\n\n

I 1066 d\u00f8de den engelske konge Edward Bekenderen. Edward var barnl\u00f8s, s\u00e5 Harold Godwinson, der var s\u00f8n af kongens r\u00e5dgiver, blev valgt som ny konge. Men Svend Estridsen i Danmark, Harald H\u00e5rder\u00e5de i Norge og Vilhelm Bastarden i Normandiet mente alle at de havde en ret til den engelske krone. Den historie kan man l\u00e6se om i Henry of Huntingdon\u2019s kr\u00f8nike:<\/p>\n\n\n\n

And King Edward died on the eve of Twelfth-day; and he was buried on Twelfth-day within the newly consecrated church at Westminster. And Harold the earl succeeded to the kingdom of England, even as the king had granted it to him, and men also had chosen him thereto; and he was crowned as king on Twelfth-day. And that same year that he became king, he went out with a fleet against William [Earl of Normandy]; and the while, came Tosty the earl into Humber with sixty ships. Edwin the earl came with a land-force and drove him out; and the boatmen forsook him. And he went to Scotland with twelve vessels; and Harald, the King of Norway, met him with three hundred ships, and Tosty submitted to him; and they both went into Humber, until they came to York. And Morcar the earl, and Edwin the earl, fought against them; and the king of the Norwegians had the victory. And it was made known to King Harold how it there was done, and had happened; and he came there with a great army of English men, and met him at Stanfordbridge, and slew him and the earl Tosty, and boldly overcame all the army. And the while, William the earl landed at Hastings, on St. Michael’s-day: and Harold came from the north, and fought against him before all his army had come up: and there he fell, and his two brothers, Girth and Leofwin; and William subdued this land. And he came to Westminster, and Archbishop Aldred consecrated him king, and men paid him tribute,<\/em><\/p>\n\n\n\n

Harald H\u00e5rder\u00e5de fik samlet en fl\u00e5de p\u00e5 over 250 skibe og 10.000 mand og kom f\u00f8rst, han gik i land ca. 16 km fra York d. 18. september og angreb byen ved Fulford Gate d. 24. september. Harald havde 6.000 mand med sig, resten blev ved skibene, ca. 16 km fra byen. Haralds h\u00e6r vandt over engl\u00e6nderens h\u00e6r p\u00e5 5.000 mand. Harald etablerede en lejr ved en strategisk vigtig korsvej ved Stamford Bridge, og sendte en del af sin h\u00e6r tilbage til skibene. York havde overgivet sig, og man havde lavet en aftale om at udveksle gidsler, Harald skulle modtage 150 mand fra byen, og byen skulle modtage 150 af Haralds m\u00e6nd.<\/p>\n\n\n\n

Samtidig var Harold Godwinson travlt optaget med at holde \u00f8je med hvad der foregik i Normandiet, hvor Vilhelm Bastarden ogs\u00e5 var ved at forberede et angreb p\u00e5 England. Harold fik nyheden om Haralds ankomst fra hurtige ryttere, fik samlet sin h\u00e6r, skaffet proviant, og marcheret de 350 km p\u00e5 under 7 dage, s\u00e5 d. 24. stod han i Tadcaster med 2000 ryttere og 10.500 mand, kun 10 km v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

Dagen efter, d. 25. september 1066, skulle gidslerne udveksles. Harald og hans h\u00e6r med 5000 mand havde lige krydset en flod p\u00e5 vej for at m\u00f8de udsendingene med gidslerne, da de opdagede Harolds h\u00e6r. De blev fuldst\u00e6ndigt overrumplet og n\u00e5ede ikke at organisere et effektivt forsvar. Harald ville ikke flygte fra en fjende, sendte ryttere mod skibene for at tilkalde resten af h\u00e6ren, og opstillede h\u00e6ren i en cirkel med floden bag sig. Harald selv blev uden for cirklen med sine st\u00e6rkeste tropper. Harald var uden hjelm, brynje eller skjold, men ledte alligevel vilde udfald mod engl\u00e6nderne \u2013 og blev under et af udfaldene dr\u00e6bt af en pil i struben. Der blev bl\u00e6st til tilbagetr\u00e6kning, og h\u00e6ren trak sig tilbage over broen \u2013 en gruppe vikinger stillede sig p\u00e5 broen for at forhindre engl\u00e6nderne i at komme over.<\/p>\n\n\n\n

But there was one of the Norwegians who withstood the English folk, so that they could not pass over the bridge, nor complete the victory. An Englishman aimed at him with a javelin, but it availed nothing. Then came another under the bridge, who pierced him terribly inwards under the coat of mail. And Harold, king of the English, then came over the bridge, followed by his army; and there they made a great slaughter,<\/em><\/p>\n\n\n\n

Here a single Norwegian, whose name ought to have been preserved, took post on a bridge, and hewing down more than forty of the English with a battleaxe, his country’s weapon, stayed the advance of the whole English army till the ninth horn:. At last some one came under the bridge in a boat, and thrust a spear into him, through the chinks of the flooring..<\/em><\/p>\n\n\n\n

Da engl\u00e6nderne endelig kom over broen angreb de resten af Haralds h\u00e6r, der \u2013 for sent \u2013 var blevet forst\u00e6rket af m\u00e6ndene fra skibene. Ca. 3.800 nordm\u00e6nd faldt i slaget.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Slaget ved Stamford Bridge af den norske maler Peter Nicolai Arbo fra 1870. Harald H\u00e5rder\u00e5de bliver f\u00e6ldet af en pil i struben. Hentet fra: https:\/\/commons.wikimedia.org\/wiki\/File:Arbo_-Battle_of_Stamford_Bridge<\/em>(1870).jpg<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

D\u00e9r sluttede vikingetiden \u2013 Harold Godwinson vandt slaget, men m\u00e5tte haste tilbage til det sydlige England, hvor Vilhelm Bastarden gik i land d. 28. september. De m\u00f8dtes i slaget ved Hastings \u2013 her var det Harold Godwinson der mistede livet, mens Vilhelm Erobreren vandt. Den begivenhed er dokumenteret p\u00e5 Bayeux-tapetet. Vilhelm nedstammede i \u00f8vrigt fra vikingeh\u00f8vdingen Rollo, der var den f\u00f8rste jarl af Normandiet i Frankrig.<\/p>\n\n\n\n

Nogle begivenheder i vikingetiden<\/h2>\n\n\n\n

705 Ribe grundl\u00e6gges som den f\u00f8rste by i Norden.
737 Danevirke udbygges som forsvar mod angreb sydfra.
793 Overfaldet p\u00e5 Lindisfarne. Begyndelsen p\u00e5 vikingetiden.
804 Kong Godfred tvangsflytter handelsm\u00e6nd fra den slaviske handelsplads Reric til Hedeby.
810 Friesland angribes af danske vikinger.
814 Karl den Store d\u00f8r og det frankiske rige splittes.
841 Vikingerne grundl\u00e6gger Dublin.
850 Den f\u00f8rste danske kirke bygges i Hedeby af Ansgar. Vikinger begynder at bos\u00e6tte sig i England.
860 Svenske vikinger angriber Konstantinopel.
866 En st\u00f8rre dansk vikingeh\u00e6r angriber England. De indtager York og bos\u00e6tter sig.
874 Vikinger sl\u00e5r sig ned p\u00e5 Island.
878 Kong Alfred den Store indg\u00e5r fredsaftale med danerne hvor de f\u00e5r Danelagen.
885 Vikinger angriber Paris.
900 Hardeknud er konge i Danmark.
911 Vikingerne f\u00e5r et omr\u00e5de i Frankrig, Normandiet.
940 Gorm den Gamle er konge i Danmark.
958 Harald Bl\u00e5tand bliver konge i Danmark.
960 Harald Bl\u00e5tand kristnes og rejser Jellingstenene.
968 Danevirke forst\u00e6rkes.
980 Harald Bl\u00e5tand anl\u00e6gger ringborgene.
981 Erik den R\u00f8de opdager Gr\u00f8nland.
986 Svend Tvesk\u00e6g bliver konge af Danmark.
1013 Svend Tvesk\u00e6g angriber England og anerkendes som landets nye konge.
1014 Harald d. 2. bliver konge af Danmark
1016 Knud den Store bliver konge af England.
1019 Knud den Store bliver konge af Danmark.
1028 Knud den Store bliver konge af Norge.
1035 Knud den Store d\u00f8r og nords\u00f8imperiet falder sammen.
1066 Slaget ved Stamford Bridge. Afslutningen af vikingetiden.<\/p>\n\n\n\n

Opgave<\/strong>
Vikingetiden var ogs\u00e5 andet end togter og slag. Vi skal have dannet et billede af vikingetiden \u2013 hvad var vikingerne for nogen, hvordan s\u00e5 samfundet ud, hvad troede de p\u00e5 og hvilke teknologier havde de?

I skal to og to l\u00e6se et kapitel i bogen \u2019Vinkler p\u00e5 Vikingetiden\u2019: https:\/\/natmus.dk\/fileadmin\/user_upload\/Editor\/natmus\/undervisning\/dokumenter\/Vinkler_paa_vikingetiden_Vikingeantologi_undervisning.pdf<\/a>

Bogen behandler f\u00f8lgende tolv emner:

1. Vikingen bliver til
2. Menneske og samfund
3. Vikingerne og deres togter
4. Omverdenens syn p\u00e5 vikingerne
5. Vikingetidens langskib og eksperimentel ark\u00e6ologi
6. F\u00e6llesskab og kongemagt i vikingetidens Danmark
7. Det danske riges tilblivelse
8. Offer og kultplads i vikingetiden
9. Nordisk religion og overgangen til kristendom
10. Krigeren i nordisk religion
11. Vikingernes sande efterkommere
12. Vikingerne lever

P\u00e5 baggrund af det, I l\u00e6ser, skal I lave en PowerPoint, hvor I redeg\u00f8r for emnet.
I har 2 moduler til at lave PowerPoint, derefter freml\u00e6ggelser.
<\/p>\n\n\n\n

Kilder:<\/h2>\n\n\n\n

Fort\u00e6lling om Erik den r\u00f8de.<\/em> (1876). (F. W. Horn, Ovs.) K\u00f8benhavn: C.A. Reitzels forlag. Hentet fra https:\/\/heimskringla.no\/wiki\/Fort%C3%A6lling_om_Erik_den_r%C3%B8de<\/a><\/p>\n\n\n\n

Hjardar, K. (2020). Vikingernes st\u00f8rste slag.<\/em> \u00c5rhus: Turbine.<\/p>\n\n\n\n

The Anglo-Saxon Chronicle.<\/em> (1823). (J. Ingram, Ovs.) London: Everyman. Hentet fra https:\/\/www.gutenberg.org\/cache\/epub\/657\/pg657-images.html<\/a><\/p>\n\n\n\n

The chronicle of Henry of Huntingdon.<\/em> (1853). (T. Forester, Ovs.) London: H.G. Bohn. Hentet fra https:\/\/archive.org\/details\/chroniclehenryh01foregoog\/page\/208\/mode\/2up<\/a><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En fransk kirkeb\u00f8n fra 800-tallet: Fri os fra de vilde normanner, som o Gud, h\u00e6rger vort rige, myrder skarer af gamle og unge og ogs\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"class_list":["post-438","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/438","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=438"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/438\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":458,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/438\/revisions\/458"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=438"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}