![\"\"](\"http:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/Encyclopedie-646x1024.jpg\")
<\/figure>I Frankrig kom det bl.a. til udtryk i arbejdet med Encyclop\u00e6dien:<\/p>\n\n\n\n
‘Encyclop\u00e9die ou Dictionnaire raisonn\u00e9 des sciences, des arts et des m\u00e9tiers, par une Soci\u00e9t\u00e9 de Gens de lettres’<\/em><\/p>\n\n\n\n Eller p\u00e5 dansk: Leksikon eller begrundet ordbog over videnskab, kunst og erhverv\/h\u00e5ndv\u00e6rk, af et selskab af skribenter.<\/p>\n\n\n\n V\u00e6rket blev udgivet af filosoffen Diderot og matematikeren d\u2019Alembert mellem 1751 og 1772 \u2013 17 bind tekst og 11 bind illustrationer.<\/p>\n\n\n\n Mere end 130 forfattere, herunder Montesquieu, Voltaire og Rousseau, havde bidraget til v\u00e6rket med mere end 74000 artikler.<\/p>\n\n\n\n Encyclop\u00e6dien blev udgivet i 4250 eksemplarer \u2013 en almindelig bog blev p\u00e5 den tid sj\u00e6ldent udgivet i mere end 1500 eksemplarer.<\/p>\n\n\n\n Prisen for v\u00e6rket svarede til 3 \u00e5rsl\u00f8nninger for en almindelig arbejder.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n Her ses titelbladet til Encyclop\u00e6dien, hentet fra https:\/\/encyclopedie.uchicago.edu\/node\/33<\/p>\n\n\n\n D\u2019Alembert tog sig af matematik og fysik, mens Diderot tog sig af antikkens filosofi \u2013 og de mekaniske kunster (erhverv\/h\u00e5ndv\u00e6rk).<\/p>\n\n\n\n En del af oplysningsprojektet har ogs\u00e5 v\u00e6ret at vise, hvordan menneskets forskellige redskaber og \u00f8vrige genstande bliver til – og vise at de mekaniske kunster ikke er mindre kompleks, og dermed mindre v\u00e6rd end videnskaberne.<\/p>\n\n\n\n Diderot gik praktisk til v\u00e6rks, hvor han bes\u00f8gte v\u00e6rksteder, deltog i arbejdet, og satte sig ind i v\u00e6rkt\u00f8jets og maskinernes udformning og virkem\u00e5de. Den sidste del mundede ud i en lang r\u00e6kke illustrationer med forklaringer om hvordan man fremstiller stort set alt (p\u00e5 den tid), fra knappen\u00e5le til dampmaskiner.<\/p>\n\n\n\n Encyklop\u00e6diens artikler var systematiseret efter den engelske filosof Francis Bacons id\u00e9 om menneskets sanser, Hukommelsen, Fornuften og Fantasien.<\/p>\n\n\n\n Hukommelsen indeholder det historiske \u2013 hvad vi har l\u00e6rt af vores sanser og erfaringer.<\/p>\n\n\n\n Fornuften indeholder det filosofiske \u2013 hvordan vi bearbejder og forklarer sanser og erfaringer, videnskab.<\/p>\n\n\n\n Fantasien indeholder det poetiske \u2013 det kreative, kunstarterne (herunder de mekaniske kunster).<\/p>\n\n\n\n Denne opdeling fik stor betydning for vidensorganisering p\u00e5 biblioteker. Den amerikanske pr\u00e6sident Thomas Jefferson skabte med udgangspunkt i Encyclop\u00e6dien en katalogisering til Library of Congress i USA, og decimalklassifikationssystemet til europ\u00e6iske bibliotekernes emneordning kommer ogs\u00e5 derfra.<\/p>\n\n\n\n Fra d’Alemberts indledning til Encyclop\u00e6dien:<\/p>\n\n\n\n ‘Den foragt der tilfalder de mekaniske kunster lader til, til en vis grad, at have ydet indflydelse p\u00e5 selv deres opfindere. Navnene p\u00e5 disse menneskehedens godtg\u00f8rere er n\u00e6rmest alle ukendte, hvor \u00f8del\u00e6ggernes historie, det vil sige sejrherrernes, er bekendt for enhver. Men det er m\u00e5ske i h\u00e5ndv\u00e6rkeren at man m\u00e5 s\u00f8ge de mest beundringsv\u00e6rdige beviser p\u00e5 kl\u00f8gt, t\u00e5lmodighed og tankens form\u00e5en. Jeg indr\u00f8mmer at de fleste mekaniske kunster er blevet udviklet skridt for skridt og at det har kr\u00e6vet en temmelig lang r\u00e6kke af \u00e5rhundreder at f\u00e5 ure, for eksempel, af den nuv\u00e6rende perfektion. Men er det samme ikke sandt for videnskaberne? Hvor mange af de opdagelser der har ud\u00f8deliggjort deres forfattere blev forberedt p\u00e5 grundlag af tidligere \u00e5rhundreders arbejder, sommetider allerede modnet til det punkt, hvor der bare manglede et enkelt trin til f\u00e6rdigg\u00f8relse? Og for ikke at glemme urmagerne, hvorfor er ikke dem vi skylder hjulv\u00e6rket, hemv\u00e6rket og regulatoren lige s\u00e5 v\u00e6rdsatte som dem der har arbejdet p\u00e5 at perfektionere algebra?<\/em><\/p>\n\n\n\n Ud over det, hvis jeg m\u00e5 tro enkelte filosoffer der ikke har v\u00e6ret skr\u00e6mt af at studere de mekaniske kunster uanset foragten herfor, er der s\u00e6rlige maskiner der er s\u00e5 komplekse, og hvor alle dele er s\u00e5 afh\u00e6ngige af hinanden, at opfindelsen n\u00f8dvendigvis m\u00e5 tilskrives en enkelt person. Er ikke denne person et geni, hvis navn er forsvundet i glemslen, v\u00e6rdig en plads ved siden af den lille skare kreative sind der har \u00e5bnet nye veje for os i videnskaberne? Kapitlerne om de mekaniske kunster kr\u00e6vede ikke f\u00e6rre detaljer eller mindre omhu.’<\/em><\/p>\n\n\n\n (forfatterens overs\u00e6ttelse)<\/sup><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Hvilket problem skriver d’Alembert om her? Hvad er l\u00f8sningen? Kan I forklare hvordan maskiner og v\u00e6rkt\u00f8j virker? Hvilke processer er blevet mekaniseret? Hvilke processer er blevet automatiseret? Hvilke er ikke?<\/p>\n\n\n\n Kilde: Encyclop\u00e9die, ou dictionnaire raisonn\u00e9 des sciences, des arts et des m\u00e9tiers, etc.,<\/em> eds. Denis Diderot and Jean le Rond d’Alembert. University of Chicago: ARTFL Encyclop\u00e9die Project (Spring 2021 Edition), Robert Morrissey and Glenn Roe (eds), http:\/\/encyclopedie.uchicago.edu\/<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Af: Peter Larsen I oplysningstiden (1700-tallet) blev menneskets viden om verden st\u00f8rre, gennem filosofien og naturvidenskaben, og man begyndte at diskutere kongens enev\u00e6ldige magt og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":36,"menu_order":3,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"class_list":["post-43","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/43","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=43"}],"version-history":[{"count":18,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/43\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":377,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/43\/revisions\/377"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/36"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=43"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}\n
Hvordan foreg\u00e5r teknologiudvikling if\u00f8lge d’Alembert?<\/p>\n\n\n\nEksempler p\u00e5 illustrationer fra Encyclop\u00e6dien<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"http:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/drejevaerksted-1024x663.jpg\")
![\"\"](\"http:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/metaldrejebaenk1-643x1024.jpg\")
![\"\"](\"http:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/drejeprodukter-657x1024.jpg\")
![\"\"](\"http:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/damp1-648x1024.jpg\")
![\"\"](\"http:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/damp2-626x1024.jpg\")