{"id":389,"date":"2023-11-17T13:33:13","date_gmt":"2023-11-17T13:33:13","guid":{"rendered":"https:\/\/idehistorier.dk\/?page_id=389"},"modified":"2023-11-17T13:33:13","modified_gmt":"2023-11-17T13:33:13","slug":"problemer-og-loesninger-i-nazitidens-tyskland-virksomheden-topf-sohne","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/tiden-fra-1900-til-i-dag\/problemer-og-loesninger-i-nazitidens-tyskland-virksomheden-topf-sohne\/","title":{"rendered":"Problemer og l\u00f8sninger i nazitidens Tyskland \u2013 virksomheden Topf &amp; S\u00f6hne"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"has-text-align-right has-small-font-size wp-block-paragraph\">Af: Peter Larsen<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Op til, og under, 2. verdenskrig var der mange praktiske problemer der skulle l\u00f8ses i det nazistiske Tyskland \u2013 og mange tyske virksomheder fik nye markedsmuligheder, som fx virksomheden Topf &amp; S\u00f6hne, der bl.a. producerede krematorieovne..<\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-columns is-layout-flex wp-container-core-columns-is-layout-8f761849 wp-block-columns-is-layout-flex\">\n<div class=\"wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow\" style=\"flex-basis:15%\">\n<figure class=\"wp-block-image\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"825\" height=\"1024\" src=\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7160030-825x1024.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-391\" srcset=\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7160030-825x1024.jpg 825w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7160030-242x300.jpg 242w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7160030-768x953.jpg 768w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7160030-1237x1536.jpg 1237w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7160030.jpg 1562w\" sizes=\"auto, (max-width: 825px) 100vw, 825px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Logo.<br>Forfatterens eget foto.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow\" style=\"flex-basis:85%\">\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Virksomheden Topf &amp; S\u00f6hne blev grundlagt af brygmester Johann Andreas Topf i 1878, i byen Erfurt i Tyskland. Virksomheden producerede malterianl\u00e6g, men udvidede efterh\u00e5nden produktsortimentet til ogs\u00e5 at omfatte dampkedler, skorstene, siloer og bl\u00e6ser- og ventilationsanl\u00e6g \u2013 og efter 1914 ogs\u00e5 krematorieovne. <br>I begyndelsen af 1900-tallet var der i Tyskland en stigende interesse for kremering som et mere tidssvarende afskedsritual i forhold til den traditionelle begravelse, og efter 1. verdenskrig blev kremering foretrukket blandt arbejdere i byerne, p\u00e5 grund af de lave omkostninger. <br>Topf &amp; S\u00f6hne havde viden om forbr\u00e6ndingsteknik og bygning af kedler, s\u00e5 der var en markedsmulighed. <\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-columns is-layout-flex wp-container-core-columns-is-layout-8f761849 wp-block-columns-is-layout-flex\">\n<div class=\"wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow\" style=\"flex-basis:50%\">\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I 1935 overtog br\u00f8drene Ludwig og Ernst-Wolfgang Topf ledelsen. <br>De havde i 1933 meldt sig ind i NSDAP, og virksomhedens politik med pensioner, arbejderboliger og \u2019Betriebsgemeinschaft\u2019 (virksomhedsf\u00e6llesskab) passede godt sammen med de nationalsocialistiske id\u00e9er, s\u00e5 det gik godt for virksomheden.<br>Virksomheden motto var: \u2019<em>Stets gern f\u00fcr Sie besch\u00e4ftigt\u2019<\/em> \u2013 \u2019Altid til tjeneste\u2019.<br>I 1939 var der omkring 1150 ansatte, der fremstillede siloer og krigsmateriel som granater og dele til Heinkel He 111. <br>Og s\u00e5 var der Bereich D, Feuerungsbau, hvor man siden 1914 havde udviklet krematorieovne, og efterh\u00e5nden var blevet markedsledende. Forretningen udgjorde dog kun en lille del af oms\u00e6tningen.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow\" style=\"flex-basis:50%\">\n<figure class=\"wp-block-image\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"768\" src=\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7160032-1024x768.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-390\" srcset=\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7160032-1024x768.jpg 1024w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7160032-300x225.jpg 300w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7160032-768x576.jpg 768w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7160032-1536x1152.jpg 1536w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7160032-2048x1536.jpg 2048w\" sizes=\"auto, (max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Topf &amp; S\u00f6hne &#8211; hovedbygningen i Erfurt, nu museum. Forfatterens eget foto.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I 1941 oprettede man Abteilung D IV, Spezialofenbau, under ledelse af overingeni\u00f8r Kurt Pr\u00fcfer, der skulle f\u00e5 en helt s\u00e6rlig historie.<br>Kurt Pr\u00fcfer var uddannet murer og bygningsingeni\u00f8r, og blev ansat hos Topf &amp; S\u00f6hne f\u00f8r 1. verdenskrig. Under krigen var han soldat ved vestfronten, og efter krigen vendte han tilbage til virksomheden, hvor han specialiserede sig i forbr\u00e6ndingsteknik og krematorieovne. Under krisen i begyndelsen af 1930\u2019erne gik det d\u00e5rligt for afdelingen, og han bevarede kun sit job ved at g\u00e5 v\u00e6sentligt ned i l\u00f8n. Pr\u00fcfer havde samtidig med Topf-br\u00f8drene meldt sig ind i NSDAP, og de udn\u00e6vnte ham i 1935 til overingeni\u00f8r \u2013 men med begr\u00e6nsede bef\u00f8jelser, han blev ikke en del af ledelsen, og afdelingens oms\u00e6tning gav ham ikke mulighed for at f\u00e5 en h\u00f8jere l\u00f8n. S\u00e5 han \u00f8jnede en mulighed, da SS i 1939 begyndte at eftersp\u00f8rge krematorieovne.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I maj 1939 havde Pr\u00fcfer udviklet en mobil krematorieovn (muligvis efter foresp\u00f8rgsel fra SS) p\u00e5 baggrund af forbr\u00e6ndingsovne til dyr, som virksomheden leverede til landbruget. S\u00e5 da SS i slutningen af 1939 henvendte sig \u2013 man havde det f\u00f8rste tilf\u00e6lde af massed\u00f8d i en koncentrationslejr \u2013 kunne man stille en mobil krematorieovn til r\u00e5dighed. Pr\u00fcfer regnede med at eftersp\u00f8rgslen ville stige, s\u00e5 n\u00e6ste skridt var at udvikle en transportabel dobbelt-muffelovn (med to forbr\u00e6ndingskamre). Og med udgangspunkt i de transportable ovne blev der ogs\u00e5 hurtigt udviklet station\u00e6re ovne til koncentrationslejren i Buchenwald.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ledelsen i Topf &amp; S\u00f6hne indgik en aftale med SS om levering af ovne til flere lejre, og frem til for\u00e5ret 1941 blev der leveret til Dachau, Mauthausen, Gusen og Auschwitz.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-group is-nowrap is-layout-flex wp-container-core-group-is-layout-8f761849 wp-block-group-is-layout-flex\">\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"768\" src=\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250162-2-1024x768.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-402\" style=\"width:417px;height:auto\" srcset=\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250162-2-1024x768.jpg 1024w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250162-2-300x225.jpg 300w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250162-2-768x576.jpg 768w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250162-2-1536x1152.jpg 1536w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250162-2-2048x1536.jpg 2048w\" sizes=\"auto, (max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Hovedindgangen til Auschwitz. <br>Forfatterens eget foto.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"768\" src=\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250167-2-1024x768.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-403\" style=\"width:418px;height:auto\" srcset=\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250167-2-1024x768.jpg 1024w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250167-2-300x225.jpg 300w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250167-2-768x576.jpg 768w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250167-2-1536x1152.jpg 1536w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250167-2-2048x1536.jpg 2048w\" sizes=\"auto, (max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Barakker og hegn i Auschwitz.<br>Forfatterens eget foto.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">  <\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-columns is-layout-flex wp-container-core-columns-is-layout-8f761849 wp-block-columns-is-layout-flex\">\n<div class=\"wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow\" style=\"flex-basis:50%\">\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Pr\u00fcfer fik 2% af fortjenesten i provision, s\u00e5 for ham var det en god udvikling. <br>De f\u00f8rste ovne var mobile ovne, der blev indmuret i krematorierne i lejrene, men man fik hurtigt udviklet station\u00e6re ovne, der f\u00f8rst blev samlet p\u00e5 stedet \u2013 det gjorde transporten af ovnene fra fabrikken nemmere. <br>Ovnene var markant anderledes end krematorieovne til krematorier ved kirker, hvor de d\u00f8de blev br\u00e6ndt enkeltvis og i kister, og man var sikker p\u00e5 fuldst\u00e6ndig forbr\u00e6nding og at asken blev indsamlet. I ovnene til lejrene var der fokus p\u00e5 hastighed og br\u00e6ndstofbesparelse, s\u00e5 der blev forbr\u00e6ndt flere lig p\u00e5 en gang, og ligdelene skulle bev\u00e6ges med en ildrager under forbr\u00e6ndingen.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow\" style=\"flex-basis:50%\">\n<figure class=\"wp-block-image\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"768\" src=\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250168-1024x768.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-401\" srcset=\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250168-1024x768.jpg 1024w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250168-300x225.jpg 300w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250168-768x576.jpg 768w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250168-1536x1152.jpg 1536w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250168-2048x1536.jpg 2048w\" sizes=\"auto, (max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Dobbeltmuffelovn fra Dachau.<br>Forfatterens eget foto.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-columns is-layout-flex wp-container-core-columns-is-layout-8f761849 wp-block-columns-is-layout-flex\">\n<div class=\"wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow\" style=\"flex-basis:100%\">\n<div class=\"wp-block-columns is-layout-flex wp-container-core-columns-is-layout-8f761849 wp-block-columns-is-layout-flex\">\n<div class=\"wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow\">\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I efter\u00e5ret 1941 kom der nye bestillinger fra SS, der var ved at projektere Birkenau ved Auschwitz. <br>Her havde man brug for en noget h\u00f8jere ydelse, s\u00e5 Pr\u00fcfer udviklede nye tripel-muffelovne, hvor forbr\u00e6ndingskamrene var forbundne. Fordelen var, at det s\u00e5 ikke var n\u00f8dvendigt at fyre i det midterste kammer. <br>Der blev leveret fem tre-muffelovne i 1942. Samtidig eksperimenterede SS i Auschwitz med insektbek\u00e6mpelsesmidlet Zyklon B, og i for\u00e5ret 1942 blev der indrettet to gaskamre ved Birkenau. Behovet for krematorieovne steg, og SS dr\u00f8ftede planer om yderligere tre krematorier med Pr\u00fcfer, der foreslog otte-muffelovne. Pr\u00fcfer beregnede at hvert krematorium kunne kremere 800 lig om dagen.<br>Pr\u00fcfer bes\u00f8gte Birkenau adskillige gange sammen med sin kollega Karl Schultze, der var leder af den afdeling der stod for levering af ventilationsanl\u00e6g til gaskamrene. De var udm\u00e6rket klar over, hvad der foregik \u2013 fx foreslog Pr\u00fcfer at man opvarmede Zyklon B-gassen med overskudsvarme fra krematorieovnene, s\u00e5 processen blev effektiviseret, Zyklon B var mest d\u00f8delig ved 26\u00b0C. <br>Det hele blev sat i drift i marts 1943, hvor de to ingeni\u00f8rer deltog.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow\">\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"768\" height=\"1024\" src=\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250170-2-768x1024.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-407\" srcset=\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250170-2-768x1024.jpg 768w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250170-2-225x300.jpg 225w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250170-2-1152x1536.jpg 1152w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250170-2-1536x2048.jpg 1536w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250170-2-scaled.jpg 1920w\" sizes=\"auto, (max-width: 768px) 100vw, 768px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Hovedindgangen til Birkenau. Forfatterens eget foto.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-columns is-layout-flex wp-container-core-columns-is-layout-8f761849 wp-block-columns-is-layout-flex\">\n<div class=\"wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow\" style=\"flex-basis:100%\"><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-columns is-layout-flex wp-container-core-columns-is-layout-8f761849 wp-block-columns-is-layout-flex\">\n<div class=\"wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow\" style=\"flex-basis:50%\">\n<figure class=\"wp-block-image\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"768\" src=\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250171-1024x768.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-399\" srcset=\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250171-1024x768.jpg 1024w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250171-300x225.jpg 300w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250171-768x576.jpg 768w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250171-1536x1152.jpg 1536w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250171-2048x1536.jpg 2048w\" sizes=\"auto, (max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Resterne af krematorier i Birkenau.<br>Forfatterens eget foto.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow\" style=\"flex-basis:50%\">\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Der d\u00f8de mindst 1.100.000 mennesker i Auschwitz-Birkenau. <br>Mod slutningen af krigen gjorde SS hvad de kunne for at slette sporene, de spr\u00e6ngte gaskamre og krematorier i luften, \u00f8delagde dokumenter og slog de fanger, der havde arbejdet i gaskamre og krematorier ihjel. <br>Men sporene forsvandt ikke helt \u2013 de findes stadig.\u00a0<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Konzentrationslager Auschwitz<\/em> blev etableret af SS i 1940 i en kaserne ved den polske by Oswiecim. I Auschwitz var der mellem 15.000 og 20.000 fanger. I 1941 begyndte byggeriet af Birkenau ved den polske by Brzezinka, ca. 3 km fra Auschwitz. Birkenau var noget st\u00f8rre, her var der op mod 90.000 fanger, og det var her teknologien til masseudryddelsen var.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"768\" src=\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250174-1024x768.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-400\" srcset=\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250174-1024x768.jpg 1024w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250174-300x225.jpg 300w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250174-768x576.jpg 768w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250174-1536x1152.jpg 1536w, https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/P7250174-2048x1536.jpg 2048w\" sizes=\"auto, (max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">For enden af sporet &#8211; Birkenau. Forfatterens eget foto.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Efter krigen, i 1946 blev Pr\u00fcfer og Schultze arresteret og afh\u00f8rt af russerne, og i 1948 blev de begge id\u00f8mt 25 \u00e5rs strafarbejde i Sibirien. Pr\u00fcfer d\u00f8de af slagtilf\u00e6lde i 1952 \u2013 Schultze blev frigivet i 1955.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-cyan-bluish-gray-background-color has-background wp-block-paragraph\"><strong>Opgave<\/strong><br>Klassen besvarer samlet sp\u00f8rgsm\u00e5let:<br>Hvad fik virksomheden Topf &amp; S\u00f6hne og dens medarbejdere til at tilslutte sig nazismen, og indg\u00e5 i <em>Endl\u00f6sung<\/em>?<br>Det g\u00f8r vi ved at dele klassen op i grupper, der hver besvarer et undersp\u00f8rgsm\u00e5l:<br>&#8211; Hvad var <em>Endl\u00f6sung?<\/em><br>&#8211; Hvorfor tilsluttede tyskerne sig nazismen?<br>&#8211; ANT \u2013 hvilke akt\u00f8rer er beskrevet, og hvordan h\u00e6nger de sammen?<br>&#8211; SCOT \u2013 Hvordan formede samfundet teknologien, hvilke sociale grupper havde betydning for<br>   teknologiens udformning?<br>&#8211; Teknologiudvikling \u2013 hvordan foregik udviklingen af krematorieovne?<br>&#8211; Teknologiens implementering \u2013 hvem var teknologib\u00e6rere?<br>&#8211; Hvad siger kilderne om Kurt Pr\u00fcfer og de andre ansatte hos Topf &amp; S\u00f6hne?<br>&#8211; Hvad siger kilderne om Topf-br\u00f8drene?<br>Tag udgangspunkt i kilderne herunder, og find selv flere. <br>S\u00f8g fx p\u00e5 &#8216;endl\u00f6sung&#8217; og &#8216;wannsee-konferencen&#8217;.<br>Hver gruppe forbereder en pr\u00e6sentation for resten af klassen p\u00e5 ca. 10 minutter.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Kilder<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Auschwitz-Birkenau State Museum. (2022). <em>MEMORIAL AND MUSEUM AUSCHWITZ-BIRKENAU<\/em>. Hentet fra <a href=\"https:\/\/www.auschwitz.org\/en\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">https:\/\/www.auschwitz.org\/en\/<\/a><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Erinnerungsort Topf &amp; S\u00f6hne \u2013 Die Ofenbauer von Auschwitz<\/em>. (u.d.). Hentet fra <a href=\"https:\/\/www.topfundsoehne.de\/ts\/de\/index.html\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">https:\/\/www.topfundsoehne.de\/ts\/de\/index.html<\/a><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Stiftung Gedenkst\u00e4tten Buchenwald und Mittelbau-Dora. (2008). <em>D\u00f8dens Ingeni\u00f8rer, maskinfabrikken Topf und S\u00f6hne \u2013 ovnbyggerne fra Auschwitz.<\/em> K\u00f8benhavn: Udstillingskatalog til udstilling p\u00e5 Arbejdermuseet. Hentet fra Folkedrab.dk: <a href=\"https:\/\/folkedrab.dk\/files\/media\/images\/benaegtelse\/utstillingskatalog_doedensingenioerer.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">https:\/\/folkedrab.dk\/files\/media\/images\/benaegtelse\/utstillingskatalog_doedensingenioerer.pdf<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Af: Peter Larsen Op til, og under, 2. verdenskrig var der mange praktiske problemer der skulle l\u00f8ses i det nazistiske Tyskland \u2013 og mange tyske [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":40,"menu_order":4,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"class_list":["post-389","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/389","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=389"}],"version-history":[{"count":14,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/389\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":417,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/389\/revisions\/417"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/40"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=389"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}