![\"\"](\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/IMG_0639-1024x480.jpg\")
Forfatterens eget foto. Se: https:\/\/museum-peenemuende.de\/?lang=en<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
V1 er forl\u00f8beren for nutidens krydsermissiler, mens V2 blev udgangspunkt for den kolde krigs interkontinentale ballistiske missiler \u2013 og Saturn V, l\u00f8fteraketten til Apollo-missionerne til m\u00e5nen. S\u00e6rligt en person har haft en central rolle i den historie \u2013 raketingeni\u00f8ren Wernher von Braun.<\/p>\n\n\n\n
Von Braun havde fra han var barn en dr\u00f8m om at flyve ud i rummet og lande p\u00e5 m\u00e5nen, og arbejdede m\u00e5lrettet p\u00e5 at opn\u00e5 en indg\u00e5ende viden om alle elementerne i udvikling og fremstilling af raketter. Indenfor det enkelte felt havde eksperter nok en dybere viden, men von Braun havde overblikket over alle felterne og hvordan de hang sammen. Han l\u00e6rte gennem sin karriere at opbygge store teknologiske systemer \u2013 han kunne lede store ingeni\u00f8rm\u00e6ssige projekter og han var en karismatisk personlighed. Og han kunne overbevise de, der havde pengene, om hans raket-projekt. Han begyndte i nazi-Tyskland, og efter krigen fortsatte han sin karriere i USA med den kolde krigs atom-missiler og som kronen p\u00e5 v\u00e6rket Saturn V – han n\u00e5ede sit m\u00e5l, men det havde en pris.<\/p>\n\n\n\n
Wernher von Braun og raketterne..<\/strong> For overhovedet at f\u00e5 mulighed for at n\u00e5 sin dr\u00f8m om at komme ud i verdensrummet begyndte von Braun i december 1932 at arbejde for den tyske h\u00e6r. H\u00e6ren havde b\u00e5de penge og en strategisk interesse i raketudvikling. Her m\u00f8dte han for f\u00f8rste gang kaptajn Walter Dornberger, som han skulle komme til at arbejde t\u00e6t sammen med. Von Braun skulle arbejde med raketter med flydende br\u00e6ndstof, mens en anden afdeling arbejdede med krudtdrevne raketter. H\u00e6ren havde mest tiltro til de krudtdrevne raketter, da de nemmere kunne opmagasineres.<\/p>\n\n\n\n Von Braun satte sig et m\u00e5l om at udvikle en raketmotor med en reaktionskraft p\u00e5 150 kg, med flydende ilt og etanol som drivmiddel. Etanol kan blandes med vand, og dermed kunne man styre forbr\u00e6ndingstemperaturen, for at undg\u00e5 gennembr\u00e6nding af raketdyserne. Han begyndte med 75% etanol og ville i f\u00f8rste omgang opskalere arbejdet fra Raketenflugplatz.<\/p>\n\n\n\n I marts 1933 gennemf\u00f8rtes den f\u00f8rste test af en vandk\u00f8let raketmotor W1 (Wasser), med en reaktionskraft p\u00e5 120-140 kg i omring 60 s \u2013 for at kunne m\u00e5le reaktionskraft over tid, temperatur, tryk osv. m\u00e5tte han samtidig udvikle testinstrumenter, de eksisterede simpelt hen ikke.<\/p>\n\n\n\n W1 blev efterfulgt af 1B (Brennstoff), hvor br\u00e6ndstoffet cirkulerede i en k\u00f8lejakke udenom forbr\u00e6ndingskammeret og dysen. Der opstod hele tiden materiale- og fremstillingsproblemer der endte med fors\u00f8g der slog fejl, s\u00e5 i stedet for at fremstille det hele selv, tog von Braun kontakt til tyske virksomheder, der var gode til aluminiumsarbejde, og fik p\u00e5 den m\u00e5de en god ekspertise i fremstillingsteknologier. Han begyndte at udvikle sine evner som systembygger.<\/p>\n\n\n\n A1, A2, A3 – A5 og s\u00e5 A4<\/strong> Det gik bedre med A2. Gyroskopet blev flyttet til midt i raketten mellem tanken med ilt og tanken med alkohol og der blev bygget to raketter, der begge n\u00e5ede en h\u00f8jde p\u00e5 ca. 1700 m.<\/p>\n\n\n\n N\u00e6ste skridt var A3, der skulle have en reaktionskraft p\u00e5 1500 kg. I oktober 1935 blev den afpr\u00f8vet i en version bygget i st\u00e5l, med et godt resultat. Von Braun eksperimenterede med aluminiumslegeringer og skabte kontakter til folk der vidste noget om styre- og kontrolsystemer, fx en tidligere \u00f8strigsk fl\u00e5deofficer der havde udviklet torpedoer under 1. verdenskrig og vidste noget om gyroer til skibe og fly.<\/p>\n\n\n\n Han fik ogs\u00e5 kontakt med Wolfram von Richthofen, der var nev\u00f8 til \u2019den r\u00f8de baron\u2019 og selv flyveres fra 1. verdenskrig og nu udviklingschef i luftfartsministeriet. Det f\u00f8rte frem til en eksperimentel raketorganisation p\u00e5 tv\u00e6rs af v\u00e6rnene med en betydelig finansiering fra b\u00e5de h\u00e6ren og luftv\u00e5bnet, hvor Walter Dornberger, der nu var major, blev artilleriets chef for raketudvikling.<\/p>\n\n\n\n Von Braun var helt klar over, at den eneste mulighed han havde for at n\u00e5 sin dr\u00f8m om rummet var et samarbejde med h\u00e6ren, der havde pengene, s\u00e5 han og Dornberger skulle kunne vise noget, der tydeligt kunne overg\u00e5 det kraftigste v\u00e5ben, artilleriet havde, Paris-kanonen fra 1. verdenskrig. Den kunne skyde en 210 mm granat med omkring 11 kg spr\u00e6ngstof ca. 125 km. Efter nogle udregninger n\u00e5ede de frem til et udkast til et missil, A4, der skulle kunne tilbagel\u00e6gge 275 km med en last p\u00e5 1 ton. Motoren skulle have en reaktionskraft p\u00e5 25.000 kg, og missilet skulle kunne transporteres gennem jernbanetunneller i samlet tilstand. Projektet blev godkendt.<\/p>\n\n\n\n Von Braun ledte efter et sted til et nyt fors\u00f8gsanl\u00e6g, hans mor foreslog at se p\u00e5 Peenem\u00fcnde p\u00e5 \u00f8en Usedom, hvor hendes far havde jagtet \u00e6nder, t\u00e6t p\u00e5 familiens godser.<\/p>\n\n\n\n I 1937 begyndte von Braun at flytte sin raketgruppe til det nye fors\u00f8gsanl\u00e6g i Peenem\u00fcnde \u2013 gruppen var p\u00e5 5 \u00e5r vokset fra to til 80 ansatte, og voksede yderligere til 350 ansatte. Inden 2. verdenskrig var antallet af ansatte tredoblet, og blev igen tredoblet under krigen, ud over forskere p\u00e5 universiteter og udviklere og arbejdere p\u00e5 tilknyttede virksomheder. <\/p>\n\n\n\n At n\u00e5 m\u00e5let om rummet begyndte ogs\u00e5 at have en pris \u2013 sidst i 1937 m\u00e5tte von Braun melde sig ind i NSDAP, ellers, som han senere sagde til den amerikanske h\u00e6r, havde han v\u00e6ret n\u00f8dt til at opgive sit livsv\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 den nye Heeresversuchsanstalt Peenem\u00fcnde<\/em> gik arbejdet videre med A3. A3 var 6,75 m h\u00f8j med en diameter p\u00e5 0,93 m og med en reaktionskraft p\u00e5 1500 kg. 3 gyroskoper og nogle primitive accelerationsm\u00e5lere skulle holde raketten p\u00e5 ret kurs. Von Braun havde regnet ud at den burde n\u00e5 en hastighed p\u00e5 500 m\/s og en h\u00f8jde p\u00e5 30 km. Kl. 10.30 d. 4. december 1937 blev raketten affyret og steg i en ret linje i 3 sekunder, hvor s\u00e5 faldsk\u00e6rmen udl\u00f8stes og fik raketten ud af kurs \u2013 den styrtede ned 300 m fra affyringsstedet, hvor det uforbr\u00e6ndte br\u00e6ndstof eksploderede. Ved n\u00e6ste fors\u00f8g d. 6\/12 skete det samme \u2013 der var en fejl i udl\u00f8sermekanismen til faldsk\u00e6rmen. Faldsk\u00e6rmen blev udskiftet med et signalblus, og den tredje raket blev sendt afsted d. 8\/12. Efter 4 sekunder blev signalblusset udl\u00f8st, da raketten have n\u00e5et 300 m stoppede motoren, og raketten styrtede ned 2 km ude i vandet og eksploderede under vandet. D. 11\/12 blev nummer fire sendt afsted, den opf\u00f8rte sig p\u00e5 n\u00f8jagtig samme m\u00e5de som nummer tre. Von Braun n\u00e5ede efter noget arbejde frem til at styresystemet var for svagt til at holde raketten p\u00e5 ret kurs, og han fandt ogs\u00e5 fejlen der udl\u00f8ste faldsk\u00e6rmen. Der var ingen, der havde erfaringer med raketstyringer, s\u00e5 det var trial-and-error.<\/p>\n\n\n\n Man m\u00e5tte finde p\u00e5 en ny version, A4 var optaget, s\u00e5 det blev A5, med samme fremdriftssystem men nyt skrog og finner s\u00e5 den kunne styres bedre. A5 skulle bruges til at afpr\u00f8ve styresystemer. Von Braun overlod fremdrift og aerodynamik til sine kolleger, og kastede sig over styringen. Han kontaktede to eksterne virksomheder, Kreiselger\u00e4te der havde leveret det gamle styresystem, og Siemens, for at f\u00e5 udviklet noget nyt. De kom med hvert sit forslag, men leveringstiden var alt for lang, s\u00e5 von Braun lavede sit eget laboratorium i Peenem\u00fcnde.<\/p>\n\n\n\n I efter\u00e5ret 1938 opsendte man to A5 uden styresystemer, for at teste fremdrift og aerodynamik. Det fungerede fint.<\/p>\n\n\n\n Den 1. september 1939 startede 2. verdenskrig med Tysklands angreb p\u00e5 Polen. Det fik ikke umiddelbart nogen indflydelse p\u00e5 arbejdet, men der begyndte at blive kamp om ressourcerne, b\u00e5de penge og materialer. Her fandt von Braun en allieret i Albert Speer, Hitlers arkitekt og senere rustningsminister, der f\u00f8rte tilsyn med byggeriet i Peenem\u00fcnde. Speer, der var 34 \u00e5r gammel og selv havde gjort kometkarriere i systemet, kunne godt lide den 27-\u00e5rige, m\u00e5lrettede og entusiastiske von Braun.<\/p>\n\n\n\n I oktober 1939 opsendte man en A5 for at teste en ny faldsk\u00e6rmsudl\u00f8ser. Det fungerede ogs\u00e5. S\u00e5 d. 31. oktober opsendte man en raket med Kreiselger\u00e4tes styresystem, den steg lodret op og forsvandt i skyd\u00e6kket. Efter 22 sekunder trykkede von Braun p\u00e5 en knap der sendte et radiosignal til raketten, og motoren slukkede. Efter 30 sekunder sendte han endnu et signal, der udl\u00f8ste faldsk\u00e6rmen \u2013 og efter 5 minutter kom raketten dalende ned i faldsk\u00e6rm og landede i vandet 70 m fra kysten. En t\u00e5get 13. december opsendte man en raket med et styresystem, der styrede raketten i en bane. Raketten forsvandt hurtigt i t\u00e5gen, men man fandt nedslagsstedet 3,6 km v\u00e6k \u2013 og man fik m\u00e5leresultater ud af raketten, s\u00e5 man kunne se at det virkede som det skulle. Man kunne opsende en raket i en simpel ballistisk bane.<\/p>\n\n\n\n I 1940 blev der opsendt otte A-5 raketter, og interessen begyndte at stige \u2013 ogs\u00e5 fra SS. 1. maj 1940 blev von Braun medlem af SS \u2013 igen for at projektet kunne forts\u00e6tte, \u2019es geht nicht anders\u2019<\/em>, som han sagde til en forbl\u00f8ffet medarbejder, der s\u00e5 ham i SS-uniform.<\/p>\n\n\n\n Efter n\u00e6sten ti \u00e5rs udvikling af raketmotorer og raketstyresystemer havde von Braun den f\u00f8rste A4 raket klar sidst i 1940. Den var 14 m h\u00f8j, 3,5 m i diameter, vejede 13 tons og havde en reaktionskraft p\u00e5 25 tons. For at kunne flyve 270 km skulle den accelerere til 1600 m\/s og n\u00e5 en flyveh\u00f8jde p\u00e5 80 km. <\/p>\n\n\n\n Efter endnu flere fors\u00f8g, problemer og fejlretninger blev den f\u00f8rste A4 raket opsendt d. 14. juni 1942. Den steg som den skulle, men efter 90 sekunder kunne man h\u00f8re en hyletone, og raketten faldt ned. Der var stadig problemer med styringen. I august blev n\u00e6ste raket sendt op \u2013 det gik lidt bedre, den gennemgik lydmuren, men br\u00e6kkede over og faldt ned ca. 100 km ude i \u00d8sters\u00f8en. <\/p>\n\n\n\n Den 3. oktober var man klar igen. Den tredje A4 raket blev opsendt, efter 25 sekunder gennembr\u00f8d den lydmuren, efter 1 minut blev br\u00e6ndstoftilf\u00f8rslen afbrudt som den skulle, efter 5 minutter blev radiosignalet fra raketten afbrudt \u2013 den havde ramt vandet 190 km ude i \u00d8sters\u00f8en. Von Braun og hans team havde skabt den f\u00f8rste genstand der havde n\u00e5et det ydre rum \u2013 og det f\u00f8rste ballistiske missil.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n Hvad kendetegner udviklingen af raketterne? Fra Aggregat 4 til Vergeltungswaffe 2<\/strong> Der var efterh\u00e5nden kommet interesse for mulighederne ved raketten \u2013 Hitler manglede et vidunderv\u00e5ben, der kunne vinde krigen, og nu skulle det v\u00e6re. Der begyndte at blive taget mere voldsomme midler i brug – i 1942 arbejdede i tusindvis af tvangsarbejdere p\u00e5 opf\u00f8relsen af raketfabrikken i Peenem\u00fcnde. Wernher von Braun var godt nok ikke direkte involveret, men han kunne ikke undg\u00e5 at bem\u00e6rke forholdene, s\u00e6rligt da tvangsarbejdere ogs\u00e5 kom til at deltage i udviklingsarbejdet.<\/p>\n\n\n\n Samtidig begyndte der at opst\u00e5 konflikter, von Braun s\u00e5 de enkelte missiler som h\u00e5ndv\u00e6rksprodukter, der stadig skulle udvikles p\u00e5, mens produktionsingeni\u00f8ren der stod for at serieproducere missilerne, var interesseret i kvantitet. <\/p>\n\n\n\n I november 1942 gav Hitler ordre til opf\u00f8relsen af affyringsbunkere ved kanalkysten i Frankrig, og i december 1942 overv\u00e6rede Reichsf\u00fchrer-SS Heinrich Himmler en opsendelse. Men der var stadig problemer med A4 missilet, den f\u00f8rste vellykkede opsendelse var sidst i maj 1943, og ud af 39 opsendelser i 1943 var kun 14 vellykkede.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n Kl. 1.10 om natten d. 18. august 1943 blev Peenem\u00fcnde bombet af RAF, 600 bombefly smed 1.800 tons bomber. Man var g\u00e5et efter at ramme personellet, s\u00e5 der blev ramt beboelsesbygninger, men beskyttelsesrummene havde fungeret godt. Desv\u00e6rre ramte man ogs\u00e5 fangelejren, hvor der ikke var beskyttelsesrum. Udviklingsafdelingen blev h\u00e5rdt ramt, men produktionsbygningerne og testfaciliteterne var stort set uskadt. Der omkom omkring 135 tyskere \u2013 og 600 tvangsarbejdere.<\/p>\n\n\n\n Ud over kraftv\u00e6rket er oxygen-anl\u00e6gget det eneste tilbage af de st\u00f8rre anl\u00e6g, der udgjorde produktionsfaciliteterne. Fra 1943 og frem blev der p\u00e5 anl\u00e6gget produceret 65 ton flydende oxygen om dagen.<\/p>\n\n\n\n Den planlagte serieproduktion af raketter kr\u00e6vede en industriel produktion af oxygen \u2013 en enkelt V2-raket skulle bruge 3,7 ton alkohol og 4,9 ton flydende oxygen som br\u00e6ndstof. Oxygenen blev produceret med Linde-processen, hvor luft k\u00f8les ned og destilleres.<\/p>\n\n\n\n Kraftv\u00e6rket blev bygget til at kunne levere den store m\u00e6ngde energi, processen kr\u00e6ver – 2\/3 af kraftv\u00e6rkets effekt p\u00e5 30 MW blev brugt til oxygen-produktionen.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n Man fik reddet de vigtigste dokumenter, og flyttede produktionen til Kohnstein-tunnellerne, en nedlagt mine syd for Harzen, hvor SS gradvist overtog programmet. Her ankom de f\u00f8rste 107 fanger fra Buchenwald den 28. august. Frem til december 1943 fulgte mere end 10.000 fanger, der under tvang m\u00e5tte arbejde med at udbygge tunnellerne til den kommende underjordiske v\u00e5benfabrik Mittelwerk GmBH, hvor der skulle produceres dele til fly, V1 og V2. Fangerne arbejdede under jorden d\u00f8gnet rundt i en temperatur p\u00e5 ca. 6\u00b0C. I l\u00f8bet af de f\u00f8rste seks m\u00e5neder omkom over 5.000 fanger af afkr\u00e6ftelse, sult, sygdomme eller mishandling.<\/p>\n\n\n\n I oktober 1943 fik Mittelwerk en ordre p\u00e5 12.000 V2-raketter. Produktionsm\u00e5let var p\u00e5 200 raketter i december 1943, men der blev kun produceret fire-fem stykker, der var af s\u00e5 d\u00e5rlig kvalitet, at de m\u00e5tte returneres. SS\u2019s produktionsmetoder med tvangsarbejde fungerede d\u00e5rligt til et s\u00e5 kompliceret produkt som en raket, det resulterede i d\u00e5rlig kvalitet, hvor dele ikke passede sammen.<\/p>\n\n\n\n I februar 1944 blev von Braun beordret til et m\u00f8de hos Himmler, hvor Himmler foreslog at raketprogrammet skulle under SS\u2019s vinger \u2013 von Braun afslog h\u00f8fligt. I marts blev han hentet af Gestapo og f\u00e6ngslet, p\u00e5 baggrund af udtalelser om raketter som rumskibe og ikke v\u00e5ben \u2013 det blev anset for forr\u00e6deri. General Dornberger fik ham sat fri, med hj\u00e6lp fra Speer. Og SS overtog raketprogrammet.<\/p>\n\n\n\n I april 1944 ankom ca. 17.500 fanger til den nyanlagte koncentrationslejr Dora-Mittelbau for at arbejde i produktionen. <\/p>\n\n\n\n De var p\u00e5 den ene side s\u00e6rligt udvalgte til den h\u00f8jteknologiske produktion i minegangene, men m\u00e5tte leve med frygten for vilk\u00e5rlig vold og mishandling fra SS i koncentrationslejren og de ansatte i Mittelwerk. Det var krigsfanger fra 30 forskellige lande, der m\u00e5tte bygge v\u00e5ben, der blev brugt mod deres egne landsm\u00e6nd.<\/p>\n\n\n\n Von Braun var flere gange i Mittelwerk og kunne ikke undg\u00e5 at se tvangsarbejderne bo og arbejde under kummerlige forhold, men han holdt fast i, at han udelukkende havde det tekniske ansvar. Der findes dog dokumenter, der viser at han foretog beregninger af, hvor mange fanger der skulle til for at udf\u00f8re forskellige dele af arbejdet, og i efter\u00e5ret 1944 kom man op p\u00e5 at producere 600 missiler pr. m\u00e5ned.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n Efter angrebene p\u00e5 Peenem\u00fcnde m\u00e5tte man ogs\u00e5 finde et nyt testomr\u00e5de. Valget faldt p\u00e5 et \u00f8de hedeomr\u00e5de i det syd\u00f8stlige Polen, ved den lille landsby Blizna, hvor SS havde et tr\u00e6ningscenter. I 1940 havde man tvangsforflyttet de lokale i omr\u00e5det – de m\u00e5tte forlade deres huse med de ejendele, de kunne b\u00e6re, og ikke andet. Den f\u00f8rste affyring i Blizna var 5. november 1943 – i alt blev omkring 200 missiler affyret her. <\/p>\n\n\n\n Von Braun fortsatte sin udvikling af raketterne med det nye testanl\u00e6g i Polen, hvor Dornberger og von Braun ved et af opholdene ville se n\u00e6rmere p\u00e5 fejlene ved raketterne. Dornberger havde udtalt at \u2019pletten er det sikreste sted p\u00e5 skydeskiven at opholde sig\u2019, s\u00e5 der stod de \u2013 og opdagede at raketten havde retning lige mod dem. Von Braun kastede sig mod jorden, men blev hvirvlet op af en kraftig eksplosion, men slap uden en skramme. Dornberger havde st\u00e5et i en observationsbygning og stirret p\u00e5 raketten gennem et vindue \u2013 og havde f\u00e5et vinduesrammen om halsen, da raketten eksploderede.<\/p>\n\n\n\n Det var kun omkring 20% af de f\u00f8rste raketter, der n\u00e5ede deres m\u00e5l, s\u00e5 den polske modstandsbev\u00e6gelse udnyttede situationen til at indsamle nedfaldne raketdele, der blev unders\u00f8gt, dokumenteret og rapporteret til London. Den 20. maj 1944 fik man fat i en hel raket, der ikke var eksploderet. Den blev adskilt, unders\u00f8gt og dokumenteret, og man fik afsendt rapporter til London – inden missilerne ramte byen.<\/p>\n\n\n\n Forfatterens egne fotos.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n I september 1944 var de f\u00f8rste V2-raketter endelig klar, og den 8. september lykkedes det at affyre et missil mod Paris og to mod London. I marts 1945 var der affyret 3000 V2-raketter, hovedsageligt mod Antwerpen, London og Paris.<\/p>\n\n\n\n Krigen n\u00e6rmer sig sin afslutning – og hvad g\u00f8r man s\u00e5?<\/strong><\/p>\n\n\n\n I januar 1945 n\u00e6rmede de sovjetiske tropper sig Berlin, og von Braun og en gruppe af de ledende medarbejdere besluttede i hemmelighed at de ville overgive sig til den amerikanske h\u00e6r \u2013 men von Braun fik ordre til at evakuere raketudviklingen til Mittelwerk.<\/p>\n\n\n\n Under arbejdet med evakueringen og opbygningen af raketproduktionen blev von Braun transporteret rundt af en chauff\u00f8r. Chauff\u00f8ren havde p\u00e5 en tur ikke sovet i to d\u00f8gn, og faldt i s\u00f8vn bag rattet p\u00e5 Autobahn med 100 km\/t \u2013 bilen fl\u00f8j ud over en skr\u00e6nt, von Braun v\u00e5gnede ved at d\u00e6kst\u00f8jen oph\u00f8rte, og f\u00f8rte armen op foran hovedet. Ved landingen knuste von Braun skulderen og br\u00e6kkede armen to steder. Et par kolleger fra Peenem\u00fcnde k\u00f8rte lige bagefter, og fik chauff\u00f8ren og von Braun bragt til hospitalet. Her l\u00e5 von Braun s\u00e5 i tre uger og ventede p\u00e5 at amerikanerne skulle dukke op. <\/p>\n\n\n\n Men inden blev von Braun beordret til Oberammergau i De Bayerske Alper. <\/p>\n\n\n\n Her endte han p\u00e5 et hotel med Dornberger, p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem Tyskland og \u00d8strig. D. 1. maj udsendte den tyske radio at der F\u00fchrer<\/em> var faldet i kamp mod de bolsjevikiske horder – Von Braun tog mod til sig og spurgte Dornberger om de skulle overgive sig til amerikanerne. Dornberger var med, og d. 2. maj sendte de en stafet p\u00e5 cykel ned ad bjerget p\u00e5 den \u00f8strigske side. De fik kontakt, og en gruppe raketfolk overgav sig til amerikanerne.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n I mellemtiden blev produktionen p\u00e5 Mittelwerk indstillet efter voldsomme bombardementer d. 5. april, og de overlevende fanger blev af SS sendt ud p\u00e5 Todesmarsch<\/em>. Den 11. april besatte amerikanske soldater Mittelwerk, og befriede de tilbageblevne fanger i sygelejren ved Dora-Mittelbau.<\/p>\n\n\n\n Efter krigen – til USA<\/strong> Walter Dornberger endte i f\u00f8rste omgang som britisk krigsfange, men kom senere til USA, hvor han arbejdede for Bell Aircraft Corporation.<\/p>\n\n\n\n Wernher von Braun arbejdede i USA videre mod sit m\u00e5l om at n\u00e5 rummet og m\u00e5nen, og blev leder af NASA\u2019s udviklingsafdeling for l\u00f8fteraketter, der endte med Saturn V, en raket der var 111 m h\u00f8j, vejede n\u00e6sten 3000 ton og havde en reaktionskraft i 1. trin p\u00e5 3.400 ton (34.500 kN).<\/p>\n\n\n\n Er det s\u00e5dan, at m\u00e5let helliger midlet? Wernher von Brauns m\u00e5l om at n\u00e5 ud i rummet havde sin pris \u2013 af de ca. 60.000 tvangsarbejdere i Mittelbau-Dora omkom ca. 20.000. I alt blev der under 2. verdenskrig bygget ca. 6000 V2-raketter, hvoraf ca. 3200 blev affyret, ca. 1300 mod London og ca. 1600 mod Antwerpen \u2013 der blev dr\u00e6bt ca. 8000 mennesker, hovedsageligt civile..<\/p>\n\n\n\n Ingeni\u00f8rer og videnskabsm\u00e6nd som Wernher von Braun accepterede stiltiende forholdende, og kunne forts\u00e6tte deres karrierer efter krigen.<\/p>\n\n\n\n M\u00e5let helliger midlet – eller g\u00f8r det? Kan von Brauns arbejde med raketter retf\u00e6rdigg\u00f8res? V1 – Vergeltungswaffe 1<\/strong> V3 – Vergeltungswaffe 3<\/strong> <\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n Historisch-Technisches Museum Peenem\u00fcnde. (2017). The Peenem\u00fcnde Historical Technical Museum<\/em>. Hentet fra https:\/\/museum-peenemuende.de\/?lang=en<\/a><\/p>\n\n\n\n Neufeld, M. J. (2009). Wernher von Braun.<\/em> K\u00f8benhavn: Sch\u00f8nbergs Forlag.<\/p>\n\n\n\n
Wernher von Braun var s\u00f8n af Magnus Freiherr von Braun og Emmy Freifrau von Braun, og blev f\u00f8dt i 1912. Familien tilh\u00f8rte den tyske landadel og havde tradition for karriere indenfor milit\u00e6ret eller den preussiske embedsstand, men Wernher fik andre interesser. Som 13-\u00e5rig fik han et teleskop af sine for\u00e6ldre, der startede hans fascination af rummet og m\u00e5nen. Wernher havde ikke v\u00e6ret s\u00e6rligt interesseret i skolen, men det \u00e6ndrede sig, da han l\u00e6ste om udforskning af rummet og begyndte at eksperimentere med kemikalier og fyrv\u00e6rkeriraketter. I Berlin oplevede han Raketenrummel<\/em> (raketdillen) i 1928-29 hvor der blev eksperimenteret med raketter og raketbiler, og for at kunne v\u00e6re med i udviklingen begyndte han p\u00e5 ingeni\u00f8rstudiet. Fritiden brugte han p\u00e5 Raketenflugplatz Berlin i et nedlagt ammunitionsdepot, hvor han var med i en gruppe, der eksperimenterede med raketmotorer med flydende br\u00e6ndstof. Gruppen lykkedes i 1930 med en Kegeld\u00fcse<\/em>, en lille kegleformet raketmotor der kunne yde en reaktionskraft p\u00e5 6-7 kg i 90 s \u2013 m\u00e5lt i en vandspand p\u00e5 en k\u00f8kkenv\u00e6gt.<\/p>\n\n\n\n
Efter 1B gik von Braun videre med serie 2B, der i efter\u00e5ret 1933 kunne yde en reaktionskraft p\u00e5 300 kg. 2B kom til at sidde i von Brauns f\u00f8rste raket, A1 (Aggregat 1), der blev testet i begyndelsen af 1934. Det tog et halvt \u00e5r at bygge raketten, og et halvt sekund at spr\u00e6nge den i stumper og stykker. En forsinkelse af t\u00e6ndingen gjorde at br\u00e6ndstofblandingen eksploderede. Raketten skulle stabiliseres af et gyroskop, en roterende spids, men det viste sig at n\u00e5r spidsen roterede med 9000 o\/min gav det vibrationer, der skabte revner i ilttanken s\u00e5 ilten sivede ud \u2013 og for\u00e5rsagede nye eksplosioner. Rakettens udformning skulle t\u00e6nkes om.<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/IMG_0602-664x1024.jpg\")
Forfatterens eget foto.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
1. Hvilket problem ville von Braun l\u00f8se?
2. Hvilke krav skulle opfyldes?
3. Hvordan n\u00e5ede von Braun frem til en l\u00f8sning?<\/p>\n\n\n\n
Hidtil havde von Braun stort set kunnet arbejde mod sit m\u00e5l om at n\u00e5 rummet, og fokusere p\u00e5 udviklingen af raketten – og vende blikket v\u00e6k fra omst\u00e6ndighederne. Men det kom til at \u00e6ndre sig. <\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/IMG_0543-1024x929.jpg\")
Se: https:\/\/lacoupole-france.com\/en\/<\/a>
og https:\/\/www.leblockhaus.com\/en<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/IMG_0628-1024x681.jpg\")
Forfatterens eget foto.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/IMG_0675-849x1024.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/IMG_0673-1024x914.jpg\")
Forfatterens egne fotos.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/IMG_0659-1024x393.jpg\")
Se: https:\/\/www.dora.de\/en\/<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/IMG_0668-1024x668.jpg\")
Forfatterens eget foto.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/PXL_20260710_110945034-2-1024x812.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/PXL_20260710_110625254-1-1024x452.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/PXL_20260710_101116370-1024x662.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/Dornberger-Axster-von_Braun.gif\")
Hentet fra: https:\/\/commons.wikimedia.org\/wiki\/File:Dornberger-Axster-von_Braun.gif<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
Omr\u00e5det omkring Mittelwerk var okkuperet af amerikanerne, men l\u00e5 i det, der skulle blive den sovjetiske zone, som aftalt ved Jalta-konferencen. Amerikanerne kunne se perspektivet i V2-missilet, s\u00e5 de fik i hast samlet s\u00e5 mange raketter og dele til raketter som kunne lade sig g\u00f8re, samt 14 tons dokumenter, der var skjult i en mine nord for Harzen, og fik det hele k\u00f8rt med tog til Antwerpen og sejlet til USA. Samtidig foretog amerikanerne en evakuering af raketfolk fra Peenem\u00fcnde og Mittelwerk, for at f\u00e5 overf\u00f8rt eksperterne til USA. Von Braun lavede en liste med 520 strengt n\u00f8dvendige navne, men det endte med at omkring 127 raketfolk i f\u00f8rste omgang kom til USA \u2013 hovedsageligt ingeni\u00f8rer og teknikere \u2013 til Fort Bliss, El Paso, Texas.<\/p>\n\n\n\n
Hvad var von Braun for en mand – hvordan kunne han retf\u00e6rdigg\u00f8re sit arbejde over for sig selv?
Og for samfundet?
Ikke alle var glade for hans arbejde – se her: https:\/\/www.youtube.com\/watch?v=TjDEsGZLbio<\/a><\/p>\n\n\n\n
Sidel\u00f8bende med udviklingen af V2-raketten, ogs\u00e5 i Peenem\u00fcnde, udviklede Luftwaffe Projekt Kirschkern, der mundede ud i en flyvende bombe med pulsjetmotor \u2013 verdens f\u00f8rste krydsermissil. Det var klar til brug i juni 1944, og en uge efter d-dag, d. 13. juni 1944, sendte Luftwaffe sine f\u00f8rste krydsermissiler, der af propagandaministeriet blev d\u00f8bt V1, Vergeltungswaffe 1 (geng\u00e6ldelsesv\u00e5ben), over kanalen mod London \u2013 i hundredvis hver dag. I marts 1945 var der sendt 22000 V1 mod byer i England, Belgien og Frankrig.<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/IMG_0596-1024x774.jpg\")
Forfatterens egne fotos.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/IMG_0589-1-1024x763.jpg\")
Ikke langt fra Peenem\u00fcnde, p\u00e5 \u00f8en Wolin ved byen Miedzyzdroje (der dengang var tysk og hed Misdroy), finder man et lille museum ved en skovkl\u00e6dt bakke. Her byggede man i 1943 et fors\u00f8gsanl\u00e6g til en kanon, der fik navnet V3, Vergeltungswaffe 3. V3 var en kanon med flere ladninger, hvor den f\u00f8rste ladning skulle ant\u00e6nde nye ladninger, efterh\u00e5nden som projektilet bev\u00e6gede sig frem gennem l\u00f8bet \u2013 p\u00e5 den m\u00e5de skulle projektilet kunne opn\u00e5 en st\u00f8rre hastighed og dermed kunne r\u00e6kke l\u00e6ngere.
Projektet havde kodenavnet \u2019Hochdruckpumpe\u2019 \u2013 h\u00f8jtrykspumpe. Form\u00e5let var at kunne beskyde London fra kanalkysten i Frankrig med en sv\u00e6rm (flere hundrede i timen) af projektiler p\u00e5 140 kg med 25 kg spr\u00e6ngstof.
Efter flere eksperimenter med kanontypen begyndte man i 1943 at bygge en kanon med et 150 m langt l\u00f8b ved Misdroy. Kanonen bestod af et hovedl\u00f8b, hvor der var \u2019sidel\u00f8b\u2019 med ladninger placeret i en vinkel i forhold til hovedl\u00f8bet, s\u00e5 kraften fra ladningerne var rettet mod bunden af projektilet. Udseendet gav den navnet \u2019Tausendf\u00fcssler\u2019 \u2013 tusindben.
L\u00f8b og sidel\u00f8b var konstrueret ens for at g\u00f8re produktionen mere simpel og g\u00f8re det muligt at udskifte dele. Kanonen var glatl\u00f8bet, projektilet var 1,8 m langt og mindede mere om en raket.
Man brugte fast raketbr\u00e6ndstof som ladning, som i mods\u00e6tning til eksplosiver bedre kunne kontrolleres.
Kanonen blev testet i for\u00e5ret 1944, hvor projektilerne n\u00e5ede en r\u00e6kkevidde p\u00e5 93 km \u2013 men kanonen var \u00f8delagt, den kunne ikke holde til belastningen. Samtidig var man i gang med at bygge et anl\u00e6g ved Mimoyeqes i Frankrig, 8 km fra havet og 165 km fra London. Man ville bygge 50 kanoner med en skudvinkel p\u00e5 50 grader og have de f\u00f8rste 25 klar i oktober 1944.
Anl\u00e6gget n\u00e5ede aldrig at blive f\u00e6rdigt, det blev bombet af RAF i juli 1944 med 5.400 kg \u2019Tallboy\u2019 bomber.
Herefter overtog SS kommandoen, og Walter Dornberger blev sat p\u00e5 et projekt i halv st\u00f8rrelse med to 50 m kanoner med 24 sidel\u00f8b, der skulle bygges ved Trier i Tyskland \u2013 43 km fra Luxembourg, der var blevet befriet i september 1944. Projektilet vejede 95 kg med 7-9 kg spr\u00e6ngstof og ladningen bestod af en hovedladning p\u00e5 5 kg og 24 sideladninger p\u00e5 3 kg.
Den 30. december 1944 var den f\u00f8rste kanon klar, og der blev affyret 5 projektiler med en mundingshastighed p\u00e5 935 m\/s. Den anden kanon var klar i januar 1945.
Der blev i alt affyret 183 projektiler, hvor 44 ramte Luxembourg by \u2013 det resulterede i 10 dr\u00e6bte og 35 s\u00e5rede.
Efter krigen blev kanoner og ammunition sendt til USA.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/PXL_20260713_095231950-1024x650.jpg\")
Forfatterens egne fotos.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/PXL_20260713_095251474-1-1024x692.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/PXL_20260713_103219480-1-1024x686.jpg\")
Fra museet p\u00e5 stedet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\nKilder<\/h1>\n\n\n\n