{"id":263,"date":"2023-08-31T13:12:36","date_gmt":"2023-08-31T13:12:36","guid":{"rendered":"http:\/\/idehistorier.dk\/?page_id=263"},"modified":"2023-10-10T06:47:27","modified_gmt":"2023-10-10T06:47:27","slug":"industrialisering-demokrati-og-naeringsfrihed-i-danmark","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/1800-tallet\/industrialisering-demokrati-og-naeringsfrihed-i-danmark\/","title":{"rendered":"Industrialisering, demokrati og n\u00e6ringsfrihed i Danmark"},"content":{"rendered":"\n

Af: Peter Larsen<\/p>\n\n\n\n

Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet kom til at f\u00e5 stor betydning for udviklingen i Danmark. <\/p>\n\n\n\n

Danmark havde fors\u00f8gt at tjene p\u00e5 at forholde sig neutralt og fragte varer for de krigsf\u00f8rende parter. I 1801 havde engl\u00e6nderne f\u00e5et nok, og sendte en fl\u00e5de til K\u00f8benhavn. Det f\u00f8rte til Slaget p\u00e5 Reden, der dog n\u00e6rmest endte uafgjort. <\/p>\n\n\n\n

I 1807 gik den ikke l\u00e6ngere. Napoleon havde efterh\u00e5nden sat sig p\u00e5 en stor del af Europa, og engl\u00e6nderne var bange for at den store danske fl\u00e5de skulle falde i de forkerte h\u00e6nder. Engl\u00e6nderne sendte 50 skibe til Danmark, gik i land p\u00e5 Sj\u00e6lland og forlangte at Danmark skulle g\u00e5 i alliance med dem eller overgive fl\u00e5den. Det blev afsl\u00e5et fra dansk side. <\/p>\n\n\n\n

Svaret var K\u00f8benhavns Bombardement fra den 2. til den 5. september 1807, hvor en by for f\u00f8rste gang i historien blev angrebet med raketter – og hvor engl\u00e6nderne sejlede hjem med stort set hele den danske fl\u00e5de. Ikke nok med det, i 1813 havde staten sv\u00e6rt ved at betale sin g\u00e6ld og m\u00e5tte lave en pengereform kendt som statsbankerotten, og ved freden i Kiel i 1814 m\u00e5tte Danmark afst\u00e5 Norge til Sverige. <\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
C.A. Lorentzen: Den r\u00e6dsomste Nat: Kongens Nytorv under bombardementet natten mellem 4. og 5. september 1807
Fra: https:\/\/open.smk.dk\/artwork\/image\/KMS3468<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
William Congreve – A Treatise on the General Principles, Powers and Facility of Application of the Congreve Rocket System, as Compared with Artillery, London 1827. Fra: https:\/\/commons.wikimedia.org\/wiki\/File:Congreve_rockets.gif#\/media\/File:Congreve_rockets_new.png<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Hele historien kom til at s\u00e6tte sit pr\u00e6g p\u00e5 dansk industri. Tidligere havde der mest v\u00e6ret produktion af st\u00f8bejern i Danmark til milit\u00e6rt brug, mens andre st\u00f8bte jernvarer blev produceret i Norge. I Danmark blev der produceret landbrugsvarer, fx korn, der s\u00e5 blev solgt til Norge.<\/p>\n\n\n\n

Med krigen blev forbindelsen til Norge sv\u00e6rere, og Danmarks f\u00f8rste civile jernst\u00f8beri blev grundlagt i 1811, Meldahls Jernst\u00f8beri i K\u00f8benhavn, der fremstillede st\u00f8bejernsovne, plove og andet landbrugsudstyr. I 1827 blev der \u00e5bnet et st\u00f8beri i Rendsborg i hertugd\u00f8mmerne, i 1831 i Horsens, 1834 i Odense – i 1855 var der 14 jernst\u00f8berier i K\u00f8benhavn og 56 i provinsen. Hver k\u00f8bstad havde sit eget jernst\u00f8beri, der kunne forsyne b\u00f8nderne med plove og andre redskaber.<\/p>\n\n\n\n

Dampmaskiner begyndte ogs\u00e5 at dukke op. I 1790 blev den f\u00f8rste dampmaskine sat i gang p\u00e5 Holmen, en maskine bygget efter James Watts principper med en 2,2 m lang cylinder med en diameter p\u00e5 61 cm. Maskinen drev en hammer p\u00e5 200 kg, der kunne smede skibsankre p\u00e5 over et ton. I 1820 var der 4 station\u00e6re dampmaskiner i landet, p\u00e5 20, 12, 10 og 8 hk (hestekr\u00e6fter). I 1855 var antallet vokset til 71 dampmaskiner i K\u00f8benhavn med i alt 543 hk og 92 i provinsen med i alt 761 hk – de stod i kl\u00e6defabrikker, jernst\u00f8berier, maskinfabrikker, mel- og grynm\u00f8ller, papirfabrikker, bogtrykkerier, sukkerraffinaderier, \u00f8lbryggerier og br\u00e6ndevinsbr\u00e6nderier. Industrialiseringen af Danmark var godt i gang.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
P.S. Kr\u00f8yer
Fra Burmeister & Wains jernst\u00f8beri, 1885. Fra: https:\/\/open.smk.dk\/artwork\/image\/KMS3605<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

For eksempel \u00e5bnede Hans Heinrich Baumgarten i 1843 et mekanisk v\u00e6rksted i K\u00f8bmagergade i K\u00f8benhavn. I 1846 kom Carl Christian Burmeister med, og virksomheden flyttede til Christianshavn og kom til at hedde Baumgarten & Burmeister. Virksomheden voksede hurtigt, man kunne i 1848 levere den f\u00f8rste selvproducerede dampmaskine og i 1854 det f\u00f8rste skib. <\/p>\n\n\n\n

I 1861 tr\u00e5dte Baumgarten ud, og William Wain tr\u00e5dte ind – virksomheden hed nu Burmeister & Wain, og blev med tiden en af Danmarks st\u00f8rste industrivirksomheder.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Der skete ogs\u00e5 andet i Danmark end industrialisering – styreformen overgik fra enev\u00e6lde til folkestyre med grundloven fra 1849. <\/p>\n\n\n\n

I grundloven var der en erkl\u00e6ring om at ‘Alle Indskr\u00e6nkninger i den frie og lige Adgang til Erhverv, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulde h\u00e6ves ved Lov’<\/em>. Det var ikke l\u00e6ngere den enev\u00e6ldige konge der bestemte, og det skulle v\u00e6re slut med privilegier til s\u00e6rligt udvalgte, s\u00e5 der blev givet st\u00f8rre frihed til handel, h\u00e5ndv\u00e6rks- og fabriksdrift.<\/p>\n\n\n\n

Med n\u00e6ringsfrihedsloven, ‘Lov om Haandv\u00e6rks- og Fabrikdrift samt Handel og Bev\u00e6rtning m.m’ fra<\/em> den 29. december 1857, blev laugenes rettigheder oph\u00e6vet og k\u00f8bst\u00e6dernes handelsprivilegier reduceret. Der blev i princippet givet fri n\u00e6ring – alle erhverv blev \u00e5bne, s\u00e5 man kunne selv v\u00e6lge sin n\u00e6ringsvej. Det gav muligheder for nye udfoldelsesmuligheder og skabte konkurrence for det best\u00e5ende.<\/p>\n\n\n\n

Op igennem 1800-tallet havde de danske b\u00f8nder opbygget en eksport af korn til England, der i 1870\u2019erne kom under konkurrence fra billigt korn fra USA. Som svar p\u00e5 konkurrencen oprettede de danske b\u00f8nder andelsbev\u00e6gelsen, hvor grupper af b\u00f8nder gik sammen om at oprette mejerier og slagterier, der kunne forarbejde deres m\u00e6lk og k\u00f8d, s\u00e5 de kunne afs\u00e6tte mere og opn\u00e5 bedre priser p\u00e5 det efterh\u00e5nden fri marked. Bev\u00e6gelsen begyndte i Vestjylland, og bev\u00e6gede sig \u00f8stp\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Det gav nye muligheder for opfindsomme folk i industrien. I 1878 fik L.C. Nielsen, der var ansat p\u00e5 Maglekilde Maskinfabrik, patent p\u00e5 en ‘kontinuerlig centrifuge’, der kunne skille fl\u00f8de fra m\u00e6lk. I 1881 overtog B&W patentet og producerede b\u00e5de centrifuger og dampmaskiner til de nye andelsmejerier.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Gennemsnit af Maglekilde Centrifugen

Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning<\/small>

Af H. Goldschmidt, T. Westermann, 1895

Fra: https:\/\/tekniskkulturarv.dk\/book\/b4364f66-561d-4c43-8028-b141a89c987e?page=498&highlight=maglekilde#viewer<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Maglekilde Centrifugen, i den Form den fik 1879. Paa en lodret Aksel A, der b\u00e6res af et \u201eBundspor” og st\u00f8ttes af \u201eHalslejet” H, er oph\u00e6ngt et cylindrisk Kar, der ved sin kegleformigt optrykkede Bund er f\u00e6stet saaledes paa Akselen, at det maa f\u00f8lge med, naar denne drejes rundt. Indeholder Karret M\u00e6lk, vil denne, naar Akselen s\u00e6ttes i hurtig Omdrejning, af Centrifugalkraften slynges ud mod Karrets V\u00e6g og stille sig som en lodret M\u00e6lkering, idet M\u00e6lken hindres fra at slynges ud af Karret, derved at dette er delvis d\u00e6kket af et fastsiddende, ringformigt Laag. Ved tre, lodretstaaende Staalplader, saakaldte \u201eMedbringere”, der ere f\u00e6stede paa Karrets indvendige Cylinderflade, tvinges M\u00e6lken til at f\u00f8lge med rundt. Den lette Fl\u00f8de vil ved Centrifugalkraften udskilles n\u00e6rmest Centrum, medens den tungere Skummetm\u00e6lk vil slynges yderst mod Cylinderv\u00e6ggen, hvor Skummetm\u00e6lken foroven kan gaa bag om og op over en ringformig \u201eSkilleplade”, der er fastloddet paa og b\u00e6res af de tre \u201eMedbringere”, og paa hvis Underside der ses en \u201eFl\u00f8derende”. Fra denne og fra Rummet over Skillepladen fjernes henholdsvis Fl\u00f8de og Skummetm\u00e6lk gennem \u201eSpidserne” af to \u201eSkummer\u00f8r”, der ere f\u00e6stede paa en ringformig \u201eD\u00e6kplade” D, der atter ligger fast paa den faststaaende, store, cylindriske \u201eSk\u00e6rm” S, hvor inden i selve Centrifugetromlens Omdrejning foregaar.<\/em><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Samtidig blev der bygget jernbaner, der begyndte omkring K\u00f8benhavn, og efterh\u00e5nden bev\u00e6gede sig vestp\u00e5, hvor de forbandt de mange sm\u00e5 byer, der nu blev stationsbyer med smedevirksomheder, handel og bankv\u00e6sen der kunne servicere landbruget, der specialiserede sig i eksport af kvalitetsbacon og sm\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

I de st\u00f8rre byer fik h\u00e5ndv\u00e6rkere konkurrence fra industrien efter h\u00e5ndv\u00e6rkerlaugenes privilegier var v\u00e6k. H\u00e5ndv\u00e6rkernes svar var oprettelsen af tekniske skoler til uddannelse af h\u00e5ndv\u00e6rkere \u2013 mellem 1870 og 1900 blev der oprettet 130 tekniske skoler (i 1930 var der 350) over hele landet. De tekniske skoler sikrede en ensartet uddannelse af h\u00e5ndv\u00e6rkerne, s\u00e5 de med et svendebrev i h\u00e5nden kunne s\u00f8ge arbejde alle steder i landet.<\/p>\n\n\n\n

Der blev ogs\u00e5 oprettet ingeni\u00f8ruddannelser. I 1829 oprettede H.C. \u00d8rsted Polyteknisk L\u00e6reanstalt (nu DTU) i K\u00f8benhavn, og i 1905 \u00e5bnede det f\u00f8rste teknikum i Odense, der videreuddannede h\u00e5ndv\u00e6rkere til ingeni\u00f8rer \u2013 i 1915 kom Horsens og Aarhus med.<\/p>\n\n\n\n

I 1907 blev Teknologisk Institut oprettet, der sikrede videreuddannelse af h\u00e5ndv\u00e6rkere inden for nye teknologier, s\u00e5 ny viden kunne komme ud i de mange sm\u00e5 virksomheder.<\/p>\n\n\n\n

Uddannelsesinstitutionerne fik stor betydning for udviklingen af samfundet, hvor industrien fremstillede landbrugsmaskiner, mejeriudstyr og k\u00f8leskibe til transport af landbrugets produkter til eksportmarkedet.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af: Peter Larsen Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet kom til at f\u00e5 stor betydning for udviklingen i Danmark. Danmark havde fors\u00f8gt at tjene p\u00e5 at […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":38,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"class_list":["post-263","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/263","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=263"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/263\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":380,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/263\/revisions\/380"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/38"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=263"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}