{"id":246,"date":"2022-03-25T09:07:40","date_gmt":"2022-03-25T09:07:40","guid":{"rendered":"http:\/\/idehistorier.dk\/?page_id=246"},"modified":"2023-10-10T06:48:27","modified_gmt":"2023-10-10T06:48:27","slug":"fremstilling-af-taljeblokke-begyndelsen-paa-masseproduktion","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/1800-tallet\/fremstilling-af-taljeblokke-begyndelsen-paa-masseproduktion\/","title":{"rendered":"Fremstilling af taljeblokke \u2013 begyndelsen p\u00e5 masseproduktion"},"content":{"rendered":"\n

Af: Peter Larsen<\/p>\n\n\n\n

Begyndelsen af 1800-tallet var de store sejlskibes tid. Til et typisk linjeskib skulle der bruges omkring 1000 taljeblokke af forskellig st\u00f8rrelse, til at styre sejl, kanoner mm. Den engelske fl\u00e5de brugte over 100.000 nye taljeblokke hvert \u00e5r, og kvaliteten var vigtig \u2013 p\u00e5 et krigsskib kan det v\u00e6re fatalt, hvis en taljeblok blokerer eller g\u00e5r i stykker. Taljeblokkene blev lavet hos underleverand\u00f8rer, kvaliteten var ikke ensartet, der var leveringsproblemer og de var dyre.<\/p>\n\n\n\n

I 1802 kom ingeni\u00f8ren Marc Isambard Brunel med et forslag til en r\u00e6kke maskiner, der kunne producere taljeblokke. Forslaget blev accepteret, og efter eksperimentering og indk\u00f8ring var fabrikken klar i 1807 \u2013 maskinerne var stillet op i en produktionslinje, s\u00e5 de enkelte operationer kom i r\u00e6kkef\u00f8lge. I 1808 blev der produceret 130.000 taljeblokke til den engelske fl\u00e5de. Fabrikken producerede taljeblokke helt frem til 1965.<\/p>\n\n\n\n

En taljeblok best\u00e5r af fire forskellige dele, et taljehus, et (eller flere) taljehjul, en aksel og en metalb\u00f8sning til at mindske sliddet mellem aksel og taljehjul. Taljeblokkene blev fremstillet i tre forskellige st\u00f8rrelser, en produktionslinje til hver st\u00f8rrelse.<\/p>\n\n\n\n

Til at fremstille de forskellige dele var der i alt 45 maskiner, 22 forskellige typer; forskellige rundsave, maskiner til at dreje aksler og forskellige stemmemaskiner. Maskinerne blev drevet af to 30 hk station\u00e6re dampmaskiner, der trak forlagsaksler. Med maskineriet kunne 10 ufagl\u00e6rte producere lige s\u00e5 mange taljeblokke som 110 fagl\u00e6rte h\u00e5ndv\u00e6rkere.<\/p>\n\n\n\n

Maskinerne var stort set h\u00e5ndlavede, de eneste v\u00e6rkt\u00f8jsmaskiner man havde p\u00e5 det tidspunkt var boremaskiner og drejeb\u00e6nke. Alle flader m\u00e5tte mejsles, files og skrabes. Hver skrue passede med sin egen m\u00f8trik og var nummereret. Ingen udskiftelige dele. Materialerne var st\u00f8bejern og smedejern, messing og bronze, der gav maskinerne stivhed og dermed n\u00f8jagtighed.<\/p>\n\n\n\n

Omkostningerne blev tjent ind p\u00e5 tre \u00e5r. Brunel fik en andel af den \u00e5rlige besparelse, i 1810 blev det til omkring 21.174 pund.<\/p>\n\n\n\n

Man havde fundet p\u00e5 nogle principper, der kom til at f\u00e5 stor betydning for udviklingen af produktionsudstyr:<\/p>\n\n\n\n

Ved den f\u00f8rste operation blev der automatisk sat m\u00e6rker ved opsp\u00e6ndingen, s\u00e5 emnet kunne positioneres n\u00f8jagtigt ved de efterf\u00f8lgende operationer.<\/p>\n\n\n\n

Der blev brugt v\u00e6rkt\u00f8jsholdere, s\u00e5 v\u00e6rkt\u00f8jer kunne udskiftes.<\/p>\n\n\n\n

Ekspanderende k\u00e6ber greb i udboringer for at fastholde emner.<\/p>\n\n\n\n

To-delte k\u00e6ber greb om emner.<\/p>\n\n\n\n

Maskiner stoppede automatisk.<\/p>\n\n\n\n

Taljehjul og aksler var ombyttelige.<\/p>\n\n\n\n

Ufagl\u00e6rte i stedet for fagl\u00e6rte \u2013 hver arbejder var opl\u00e6rt i brugen af flere maskiner, s\u00e5 de kunne flyttes rundt efter behov.<\/p>\n\n\n\n

Fremstilling af taljeblokke<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Fremstilling af taljehuset<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Materialet til taljehuset er rektangul\u00e6re blokke af elmetr\u00e6, udsk\u00e5ret med rundsav.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>
\n

1. Boremaskine.
Der bores et hul i blokken til akslen.
Vinkelret p\u00e5 hullet til akslen bores et hul, hvor stemmemaskinen kan starte. Sp\u00e6ndemekanismen afs\u00e6tter m\u00e6rker, hvor blokken skal sp\u00e6ndes op i de f\u00f8lgende maskiner, for at sikre ensartethed.<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>
\n

2. Stemmemaskine.
Hullet til taljehjul udstemmes i blokken.
Stemmejernet bev\u00e6ger sig lodret, mens blokken flyttes gradvis for hver bev\u00e6gelse.
Maskinen stopper automatisk, n\u00e5r udstemningen er f\u00e6rdig.<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>
\n

3. Sk\u00e6remaskine.
Hj\u00f8rner saves af blokken med rundsav.<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>
\n

4. Fr\u00e6semaskine.
Blokken fr\u00e6ses, s\u00e5 den er afrundet.
P\u00e5 maskinen er et antal blokke fastgjort p\u00e5 et hjul.
Fr\u00e6sejernet k\u00f8rer i en kurve over blokkene, mens hjulet drejer. Efter en omdrejning drejes blokkene 90 grader, s\u00e5 en ny overflade kan fr\u00e6ses.<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>
\n

5. Fr\u00e6semaskine.
Til sidst placeres blokken i en maskine, der fr\u00e6ser en fordybning, hvor reb kan fastg\u00f8res.<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

Fremstilling af taljehjul<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Materialet til taljehjulene er skiver af pokkenholt (meget h\u00e5rd tr\u00e6sort).
En skive sk\u00e6res af en pokkenholt-stamme. Maskinen drejer stammen samtidig med at en rundsav k\u00f8rer, s\u00e5 der opn\u00e5s en ensartet tykkelse. Efter afsk\u00e6ring flytter en ledeskrue stammes frem, s\u00e5 n\u00e6ste skive f\u00e5r n\u00f8jagtig samme tykkelse.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>
\n

1. Bore\/drejemaskine.
Der bores hul i midten og skiven drejes rund.<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>
\n

2. Fr\u00e6semaskine.
Der fr\u00e6ses ud til b\u00f8sningen.<\/p>\n\n\n\n

3. Nittemaskine. B\u00f8sningen placeres i skiven og nittes fast.<\/p>\n\n\n\n

4. R\u00f8mmemaskine. B\u00f8sningen r\u00f8mmes, s\u00e5 den passer n\u00f8jagtigt til akslen.<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>
\n

5. Drejemaskine.
Taljehjulet drejes af p\u00e5 begge sider, og sporet til tovv\u00e6rket drejes.<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

Fremstilling af aksler og b\u00f8sninger<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Aksler.<\/p>\n\n\n\n

Materiale til aksler var smedet i overst\u00f8rrelse, med en firkant i den ene ende. Aksler blev drejet til given st\u00f8rrelse p\u00e5 en drejemaskine.<\/p>\n\n\n\n

B\u00f8sninger.<\/p>\n\n\n\n

B\u00f8sninger var st\u00f8bt i klokke-metal (bronze), med sm\u00f8regange i hullet. Den ene ende af b\u00f8sningen havde en flange, mens en l\u00f8s ring fulgte med til den anden ende. Flange og ring blev nittet til taljehjulet.<\/p>\n\n\n\n

Til sidst blev taljehusene h\u00f8vlet glatte med en bugth\u00f8vl pr. h\u00e5ndkraft, og samlet med taljehjul og aksel, og lagt p\u00e5 lager.<\/p>\n\n\n\n

Hvilke problemer l\u00f8ste Brunel med sine maskiner?
Kan I forklare, hvordan maskinerne virkede? Kig grundigt p\u00e5 billederne.
Hvad havde Brunel fundet p\u00e5 i forhold til arbejdsdeling, specialisering, mekanisering og automatisering?<\/p>\n\n\n\n

Illustrationer fra The Edinburgh Encyclopedia, 1832, redigeret af David Brewster. Hentet fra catalog.hathitrust.org\/Record\/001906582\/Home<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af: Peter Larsen Begyndelsen af 1800-tallet var de store sejlskibes tid. Til et typisk linjeskib skulle der bruges omkring 1000 taljeblokke af forskellig st\u00f8rrelse, til […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":38,"menu_order":2,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"class_list":["post-246","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/246","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=246"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/246\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":382,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/246\/revisions\/382"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/38"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=246"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}