{"id":239,"date":"2022-03-25T08:31:38","date_gmt":"2022-03-25T08:31:38","guid":{"rendered":"http:\/\/idehistorier.dk\/?page_id=239"},"modified":"2023-10-10T06:44:19","modified_gmt":"2023-10-10T06:44:19","slug":"enevaelden-og-merkantilismen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/oplysningstiden-og-den-industrielle-revolution\/enevaelden-og-merkantilismen\/","title":{"rendered":"Enev\u00e6lden og merkantilismen"},"content":{"rendered":"\n

Af: Peter Larsen<\/p>\n\n\n\n

Frederik III arvede svenskekrigene efter sin far Christian IV, og efter Karl Gustav-krigene i 1657-1660, hvor Danmark mistede Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge, mistede kongen t\u00e5lmodigheden med adelen. Frederik III indf\u00f8rte enev\u00e6lden i Danmark i 1660.<\/p>\n\n\n\n

Under enev\u00e6lden, der i Danmark blev indf\u00f8rt af Frederik III i 1660 og varede til Grundlovens underskrivelse af Frederik VII i 1849, havde kongen den uindskr\u00e6nkede regeringsmagt.
L\u2019\u00e9tat c\u2019est moi, (staten, det er mig) skal \u201dSolkongen\u201d Ludvig 14. der var enev\u00e6ldig konge af Frankrig fra 1643-1713 have sagt.<\/p>\n\n\n\n

Efter enev\u00e6ldens indf\u00f8relse fortsatte den merkantilistiske politik i Danmark.<\/p>\n\n\n\n

Der blev givet kongelige privilegier til nye v\u00e6rker, bemyndiget nye handelskompagnier og oprettet nye kolonier, udviklet infrastruktur – og givet privilegier til flere manufakturer, der endte i kongerigets f\u00f8rste tekstilfabrik i 1792. <\/p>\n\n\n\n

V\u00e6rker<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I 1674 blev der givet privilegium p\u00e5 et lev\u00e6rk med en slibem\u00f8lle ved M\u00f8lle\u00e5en. Lesmeden Peter Essbach fik et delvist forhandlingsmonopol p\u00e5 leer til de sj\u00e6llandske b\u00f8nder, og kunne efterh\u00e5nden sammen med sine tre svende fremstille omkring 50 leer dagligt, eller mere end 10.000 leer \u00e5rligt. Det var i nogle \u00e5r nok til at forsyne Sj\u00e6lland med leer.<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 i det jyske skete der noget. I begyndelsen af 1700-tallet fik Palle M\u00f8ller privilegium p\u00e5 et le- og knivv\u00e6rk, der senere blev udvidet med kobberv\u00e6rk og s\u00f8msmedje, ved N\u00f8rre og Bryrup m\u00f8ller ved Skanderborg. Palle M\u00f8ller fik etableret en ret omfattende salgsorganisation i Jylland og p\u00e5 Fyn, s\u00e5 han kunne besk\u00e6ftige 70-100 mand, og forsyne b\u00e5de Jylland og Fyn med leer og andet. Efter Palle M\u00f8llers d\u00f8d i 1757 faldt det fra hinanden, og virksomheden oph\u00f8rte i 1768.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Slibem\u00f8lle fra Georg Andreas B\u00f6ckler: Theatrum Machinarum Novum, 1661. Hentet fra ecommons.cornell.edu\/handle\/1813\/57664<\/a>
Vandhjulet A driver gennem sin aksel tandhjulet B, der er i indgreb med C, der gennem akslen D driver slibestenene E. Vandrenden I f\u00f8rer vand til slibestenene.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fridrics W\u00e6rck af Christian August Lorentzen, 1773. Hentet fra www5.kb.dk\/images\/billed\/2010\/okt\/billeder\/object468388\/da\/<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I 1751 begyndte arbejdet p\u00e5 Frederiksv\u00e6rk kanonst\u00f8beri og krudtv\u00e6rk, med hammer- dreje- og borev\u00e6rk til fremstilling af smedede jernkanoner. V\u00e6rket var f\u00e6rdigt i 1755, men de f\u00f8rste kanoner var af ringe stand. I stedet gik man over til at st\u00f8be bronzekanoner, med st\u00f8rre held. I 1762 var der fire krudtm\u00f8ller ved Frederiksv\u00e6rk, hver uge blev der produceret omkring 5 sekspundige kanoner (til kugler med en v\u00e6gt p\u00e5 seks pund), og v\u00e6rket besk\u00e6ftigede 305 arbejdere. I 1769 blev der indrettet et jernst\u00f8beri, der ud over kanonkugler st\u00f8bte gryder og kakkelovne.<\/p>\n\n\n\n

Ved M\u00f8lle\u00e5en havde Brede kobber- og messingv\u00e6rk i 1790 50 arbejdere, ved R\u00e5dvad blev der fremstillet isenkram (jernvarer) af 70 arbejdere.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Hammerm\u00f8lle fra Georg Andreas B\u00f6ckler: Theatrum Machinarum Novum, 1661. Hentet fra ecommons.cornell.edu\/handle\/1813\/57664<\/a>
Vandhjulet A driver akslen B, der med h\u00e6vearme C l\u00f8fter hammeren E ved tryk p\u00e5 hammerens bageste del D og lader den igen falde. For at drive bl\u00e6seb\u00e6lge har akslen B en forkr\u00f8bbet aksel, der via stangen F bev\u00e6ger stangen G frem og tilbage, og dermed bev\u00e6ger H, I, K, L og M der tr\u00e6kker bl\u00e6seb\u00e6lgene N og O.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Handel<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Handelskompagnierne Vestindisk-Guineisk Kompagni blev etableret 11. marts 1671, Den Kongelige Gr\u00f8nlandske Handel i 1776.<\/p>\n\n\n\n

Kolonierne Guldkysten blev oprettet i 1659, De Vestindiske \u00d8er i 1672 og handelsstationen Frederiksnagore i 1755.<\/p>\n\n\n\n

Infrastruktur<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Inden for statens omr\u00e5de blev der skabt f\u00e6lles m\u00f8ntfod og toldregler mellem de enkelte landomr\u00e5der, der blev oprettet postv\u00e6sen og vejv\u00e6sen og lavet f\u00e6lles m\u00e5lesystemer.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Alle store Ve\u00ffes Maaling oc Afdeeling udi Selland. I\u00fdlland oc F\u00fden Slesvig Holsten og Stormarn 1697 af Ole R\u00f8mer. Hentet fra www5.kb.dk\/maps\/kortsa\/2012\/jul\/kortatlas\/object66870\/da\/<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Christian V satte astronomen Ole R\u00f8mer til at opm\u00e5le de danske veje i 1690\u2019erne. I forbindelse med opm\u00e5lingen fandt Ole R\u00f8mer ud af at l\u00e6ngdeenheden en fod kunne variere fra landsdel til landsdel, s\u00e5 han ville definere m\u00e5l ud fra astronomiske konstanter. En dansk mil (ca. 7,5 km) blev defineret til 24000 fod svarende til 4 geografiske bueminutter.<\/p>\n\n\n\n

Manufakturer<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Den merkantilistiske politik havde i begyndelsen ikke nemme vilk\u00e5r i Danmark. I 1706 skrev Kommercekollegiet (datidens handels- og industriministerium) til kongen, der nu hed Christian VI, at omst\u00e6ndighederne i Danmark ikke er som andre steder, hvor der findes forl\u00e6ggere, som skaffer materialer til h\u00e5ndv\u00e6rkerne, forhandler akkorder med dem om deres arbejde, betaler dem og afs\u00e6tter varerne b\u00e5de inden og udenlands, hvorved b\u00e5de forl\u00e6ggerne kan tjene penge, h\u00e5ndv\u00e6rkerne har arbejde og kan ern\u00e6re deres familier og manufakturerne vokser.<\/p>\n\n\n\n

Kommercekollegiet af 1735<\/strong>
I 1735 oprettede Christian VI det tredje kommercekollegium, og kollegiets sekret\u00e6r, grev Otto Thott, fremlagde principperne for en merkantilistisk politik for Danmark i skriftet
‘Allerunderdanigste uforgribelige Tanker om Commerciens Telstand og Opkomst’<\/em><\/strong>
I skriftet redeg\u00f8r Thott for foruds\u00e6tningerne for en velfungerende Commercium <\/em>(den del af \u00f8konomien der vedr\u00f8rer fremstilling af r\u00e5varer, forarbejdning af r\u00e5varer og handel med de f\u00e6rdige varer).
Et lands velstand flyder uimodsigeligt af et veltilrettelagt Commercium<\/em>. Det er ikke alene s\u00f8lv og guld, der giver rigdom, men i langt h\u00f8jere grad flittighed, arbejde, sparsommelighed, forstand, kunst og videnskab, som foruds\u00e6tningen for et \u00e6gte Commercium<\/em>.
Spanierne er begavet fra naturen med store rigdomme fra Amerika. Det har gjort dem vellystige og lade, og ladhed f\u00f8rer altid til undergang.
Holland, der er ufrugtbart og mangler selv de n\u00f8dvendigste ting, er rigt, holl\u00e6nderne er flittige og sparsommelige, og er gennem handel vokset naboerne over hovedet.
England var ved dronning Elisabeths tiltr\u00e6delse i 1558 72 millioner sterling v\u00e6rd, men efter handelens opkomst og flor var landet i 1690 252 millioner sterling v\u00e6rd.
Men s\u00e5 fordelagtigt et s\u00e5dant Commercium<\/em> end kan v\u00e6re, lige s\u00e5 vanskeligt er det at skabe, s\u00e6rligt n\u00e5r alle str\u00e6ber efter det. Det er ikke muligt at \u00e9t land kan vinde, uden et andet m\u00e5 tabe.
Kunsten best\u00e5r i at man kan udf\u00f8re varer af landet af st\u00f8rre v\u00e6rdi end man indf\u00f8rer, som n\u00e5r en mand bliver rig eller fattig hvis hans udgifter er st\u00f8rre eller mindre end hans indt\u00e6gter.
Det drejer sig om at udf\u00f8re mange forarbejdede varer og indf\u00f8re f\u00e5 varer, at indskr\u00e6nke det un\u00f8dvendige og indk\u00f8be r\u00e5varer til det n\u00f8dvendige og fremstille det selv.
Et land skal have de forn\u00f8dne r\u00e5varer, samt manufakturer til at forarbejde varerne \u2013 det f\u00f8rste hviler p\u00e5 landmanden, det andet p\u00e5 retskafne borgere, ligesom to arme uden hvilke intet Commercium<\/em> kan r\u00f8re sig.
Samtidig er Commercium<\/em> igen sj\u00e6len, uden hvilken hverken r\u00e5varer eller manufakturer kan medbringe den af dem ellers flydende fordel.<\/p>\n\n\n\n

Hvilket problem taler Thott om her? Og hvad er, if\u00f8lge Thott, l\u00f8sningen?<\/p>\n\n\n\n

Noget kunne dog efterh\u00e5nden lade sig g\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n

I 1745 var der i K\u00f8benhavn 20 dug- og kl\u00e6demanufakturer, der drev 119 v\u00e6ve og besk\u00e6ftigede 2274 personer.<\/p>\n\n\n\n

I 1770 var der 15 sukkerraffinaderier i K\u00f8benhavn og 7 i provinsen, 1 i Trondhjem og 2 i Flensborg. Der var gang i trekantshandlen.<\/p>\n\n\n\n

I begyndelsen af 1700-tallet havde man i Tyskland fundet ud af hvordan man kunne lave porcel\u00e6n, der ellers blev importeret fra Kina. I Danmark blev Den Kongelige Porcelainsfabrik grundlagt i 1775 af Frantz Heinrich M\u00fcller, som af kongen fik monopol p\u00e5 at drive porcel\u00e6nsfabrik i 50 \u00e5r. Den eksisterer som bekendt stadig.<\/p>\n\n\n\n

Omkring 1790 var der i Aarhus to tobaksmanufakturer med samlet 47 arbejdere, tre i Aalborg med 138 arbejdere, i Fredericia et med 30-40 arbejdere og i Ribe et med 20-30 arbejdere. Tobaksarbejdere var hovedsageligt b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n

I K\u00f8benhavn havde man et tobaksspinderlaug, der i 1750 bestemte at hver mester h\u00f8jst m\u00e5tte have \u00e9n l\u00e6rling. Det holdt ikke i l\u00e6ngden, s\u00e5 omkring 1790 omfattede lauget 27 mestre, 71 svende og drenge samt 386 andre arbejdere (b\u00f8rn).<\/p>\n\n\n\n

Tekstilfabrikker<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I 1779 blev Det kgl. privilegerede Bomuldsmanufaktur<\/em> oprettet i K\u00f8benhavn p\u00e5 foranledning af den svenske manchesterfabrikant Charles Axel Nordberg.<\/p>\n\n\n\n

I begyndelsen organiseret som manufaktur, men efter en rejse af professor J.M. Ljungberg til England blev der med hj\u00e6lp fra k\u00f8benhavnske h\u00e5ndv\u00e6rkere i 1780 konstrueret og bygget en spindemaskine, og man begyndte s\u00e5 sm\u00e5t at g\u00e5 over til en anden type produktion.<\/p>\n\n\n\n

Der var dog en del problemer med spindemaskinerne, og efter en rejse til England begyndte Nordberg i 1789 at bygge nye maskiner, en spinning jenny,<\/em> en waterframe<\/em> og en mulemaskine.<\/em> Ikke uden vanskeligheder, de danske h\u00e5ndv\u00e6rkere var ikke vant til at fremstille den slags maskiner, hvor s\u00e6rligt metalarbejdet skulle udf\u00f8res med stor n\u00f8jagtighed.<\/p>\n\n\n\n

Men efter endnu en rejse til England lykkedes det i 1792 at fremstille brugbare maskiner og begynde en produktion. Danmarks f\u00f8rste fabrik var en realitet – en opg\u00f8relse viste at fabrikken var fem gange s\u00e5 produktiv (der blev fremstillet fem gange s\u00e5 meget pr. arbejder) som manufakturet havde v\u00e6ret, og produktet var langt mere ensartet.<\/p>\n\n\n\n

Industrialiseringen var s\u00e5 sm\u00e5t begyndt i Danmark.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>
\n

Under enev\u00e6lden fors\u00f8gte kongemagten at forts\u00e6tte udviklingen i Danmark – man fortsatte den merkantilistiske politik, efterh\u00e5nden med mere held.<\/p>\n\n\n\n

Hvilket problem skulle den merkantilistiske politik l\u00f8se?<\/p>\n\n\n\n

Hvad gik godt?<\/p>\n\n\n\n

Hvad gik mindre godt?<\/p>\n\n\n\n

Forklar med udgangspunkt i puslespilsmodellen.<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af: Peter Larsen Frederik III arvede svenskekrigene efter sin far Christian IV, og efter Karl Gustav-krigene i 1657-1660, hvor Danmark mistede Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":36,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"class_list":["post-239","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/239","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=239"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/239\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":374,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/239\/revisions\/374"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/36"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=239"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}