![\"\"](\"https:\/\/commons.wikimedia.org\/wiki\/File:Chr4.jpg?uselang=da\")
<\/figure>Christian IV er Danmarks l\u00e6ngst siddende monark med en regeringstid p\u00e5 over 59 \u00e5r. Han blev konge som 11-\u00e5rig i 1588, hvor landet blev ledet af en formynderregering til han blev kronet i 1596, hvorefter han s\u00e5 var regent til 1648.
Frem til enev\u00e6ldens indf\u00f8relse i 1660 var Danmark principielt et valgmonarki. Godt nok var kongetitlen g\u00e5et i arv fra far til s\u00f8n (med dronning Margrethe I som undtagelse) – kongens gods gik i arv – men for at blive valgt og f\u00e5 kongemagten m\u00e5tte kongen underskrive en h\u00e5ndf\u00e6stning, med adelens betingelser for og begr\u00e6nsninger af kongens magt. Under Christian IV, der var konge fra 1588-1648, blev systemet presset \u2013 kongen havde arvet en l\u00f8bende konflikt med svenskerne om hvem, der bestemte i \u00f8sters\u00f8omr\u00e5det. Det var dyrt at f\u00f8re krig, og adelen var ikke tilb\u00f8jelig til at bekoste kongens krige.<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n
Christian IV byggede som bekendt en del, men der blev ogs\u00e5 brugt penge p\u00e5 andet. I 1614 fik landet en bondemilits og fra 1637 en st\u00e5ende hvervet h\u00e6r og fl\u00e5den blev kraftigt udbygget \u2013 i 1642 blev det opgjort at kongen brugte 242.950 rigsdaler p\u00e5 fl\u00e5den og Holmen, herunder 18 orlogsskibe som kongen s\u00e5 ogs\u00e5 opfattede som sin ejendom.<\/p>\n\n\n\n
Selv om Christian IV havde gode indt\u00e6gter fra \u00f8resundstolden – alle skibe, der sejlede gennem \u00d8resund skulle betale told til kongen – var det dyrt at v\u00e6re konge. Han ville fors\u00f8ge at \u00f8ge indt\u00e6gterne og mindske udgifterne ved at f\u00f8re det man senere har kaldt en merkantilistisk politik.<\/p>\n\n\n\n
Merkantilisme<\/strong><\/p>\n\n\n\n Merkantilisme g\u00e5r grundl\u00e6ggende ud p\u00e5 at et land skal producere alt selv, og s\u00e6lge overskudsproduktionen \u2013 s\u00e5 man eksperimenterede med glashytter, kl\u00e6de- og silkeproduktion, metalvarer, l\u00e6dervarer.. Man lagde told p\u00e5 udenlandske varer og indf\u00f8rte importforbud \u2013 og skaffede sig kolonier, hvor man kunne hente varer, man ikke selv kunne skabe, uden at skulle k\u00f8be dem.<\/p>\n\n\n\n For at \u00f8ge indt\u00e6gterne grundlagde kongen nye byer, gav gode vilk\u00e5r for handel og grundlagde manufakturer og v\u00e6rker.<\/p>\n\n\n\n Et manufaktur var et sted – en bygning – hvor flere h\u00e5ndv\u00e6rkere var besk\u00e6ftiget med forskellige processer i forbindelse med fremstilling af et produkt, typisk kl\u00e6de.<\/p>\n\n\n\n Et v\u00e6rk kr\u00e6vede mekanisk kraft, typisk en vandm\u00f8lle, der fx drev et hammerv\u00e6rk, hvor man fremstillede kobbergenstande.<\/p>\n\n\n\n Nye byer<\/strong><\/p>\n\n\n\n For at forsvare sit rige og give bedre muligheder for produktion og handel grundlagde Christian IV nye byer. I 1599 f\u00e6stningsbyen Kristianopel ved Blekinges yderste gr\u00e6nse mod svenskerne, i 1614 Kristianstad i Sk\u00e5ne, i 1616 byen Gl\u00fcckstadt ved Elben i Holsten som konkurrent til Hamburg, i 1624 s\u00f8lvv\u00e6rksbyen Kongsberg i Norge, ogs\u00e5 i 1624 Kristiania (i dag Oslo) i Norge og i 1641 Kristiansand som f\u00e6stningsby i det sydlige Norge.<\/p>\n\n\n\n Handel<\/strong><\/p>\n\n\n\n Christian IV fors\u00f8gte ogs\u00e5 at skabe mere – eller friere – konkurrence. Han mente, at laugenes monopol p\u00e5 h\u00e5ndv\u00e6rk i byen gav d\u00e5rlig kvalitet og for h\u00f8je priser, og det var for sv\u00e6rt for nye h\u00e5ndv\u00e6rkere at etablere sig. Laugenes interesser var p\u00e5 den m\u00e5de ikke de samme som kongemagtens, s\u00e5 i 1613 oph\u00e6vede Christian IV laugenes skr\u00e5er.<\/p>\n\n\n\n Det gik ikke helt som kongen \u00f8nskede, der blev for meget ballade med h\u00e5ndv\u00e6rkerne, s\u00e5 i 1621 blev der indf\u00f8rt en tilladelse til at laugene m\u00e5tte udforme vilk\u00e5r, der skulle godkendes af borgmester og byr\u00e5d.<\/p>\n\n\n\n Handelskompagnier<\/strong><\/p>\n\n\n\n Der blev stiftet handelskompagnier, dels for at sikre handel p\u00e5 danske h\u00e6nder som Det Islandske Handelskompagni med monopol p\u00e5 handel p\u00e5 Island der blev stiftet i 1602, og dels for at kunne fremskaffe de mere eksotiske r\u00e5varer og afs\u00e6tte danske produkter, som Ostindisk Kompagni der blev etableret ved kongelig bemyndigelse af 17 marts 1616, og kolonien Tranquebar i Indien blev oprettet i 1620.<\/p>\n\n\n\n Der blev sendt ekspeditioner ud, i 1605 blev 3 skibe sendt ud for at genopdage Gr\u00f8nland, m\u00e5let var Nordvestpassagen s\u00e5 man kunne handle p\u00e5 Kina og Japan. I 1619 blev Jens Munk sendt af sted p\u00e5 ekspedition med to skibe for at finde Nordvestpassagen. Skibene gik i vinterhavn ved Churchillfloden i Hudsonbugten og fr\u00f8s fast. Af 65 mand kom kun Jens Munk og to mere tilbage \u2013 med dr\u00f8mmen om en dansk koloni i Amerika, \u2019Dania Nova\u2019. Man fors\u00f8gte at samle folk til en kolonisering, men det blev aldrig til noget.<\/p>\n\n\n\n B\u00f8rsen – Danmarks f\u00f8rste varehus<\/strong><\/p>\n\n\n\n For at give gode vilk\u00e5r for handel med b\u00e5de eksotiske og danske varer begyndte kongen i 1619 anl\u00e6gsarbejdet p\u00e5 B\u00f8rsen.<\/em><\/p>\n\n\n\n B\u00f8rsen var en vareb\u00f8rs, alts\u00e5 en handelsbygning. Efter kongens ordre skulle fremmede handlende der kom til K\u00f8benhavn s\u00e6lge deres varer p\u00e5 B\u00f8rsen, og ikke andre steder. Nederste etage husede 20 boder til grovere varer, mens \u00f8verste etage husede 36 boder til finere artikler, som kl\u00e6der, landkort, b\u00f8ger og galanterivarer (varer til kvinder) \u2013 \u00f8verste etage blev et yndet spadserested for k\u00f8benhavnerne.<\/p>\n\n\n\n Manufakturer<\/strong><\/p>\n\n\n\n Manufakturer var virksomheder hvor et antal arbejdere var samlet, og hvor drivkraften var muskelkraft \u2013 typisk tekstilproduktion.<\/p>\n\n\n\n I begyndelsen af 1600-tallet \u00f8nskede kongen at skabe en produktion af tekstiler der kunne konkurrere med de importerede. I den forbindelse blev Tugt- og b\u00f8rnehuset<\/em> i K\u00f8benhavn grundlagt i 1605, hvor fanger, l\u00f8sg\u00e6ngere og for\u00e6ldrel\u00f8se b\u00f8rn kunne l\u00e6re tekstilh\u00e5ndv\u00e6rket og bruges som arbejdskraft i en manufaktur til fremstilling af uniformer til h\u00e6ren og fl\u00e5den.<\/p>\n\n\n\n I 1619 oprettede han Silkev\u00e6veriet <\/em>der skulle fremstille forskellige silkevarer, der ellers blev importeret. Han byggede 14 huse i Silkegade for egne midler, l\u00f8nnede v\u00e6vere og k\u00f8bte r\u00e5varer. I 1623 mente kongen at silkev\u00e6veriet kunne d\u00e6kke markedet, s\u00e5 der blev indf\u00f8rt importforbud p\u00e5 silkevarer. Men det gik galt \u2013 v\u00e6verne stak af fra det ensformige arbejde, og priserne p\u00e5 udenlandske silkestoffer var faldet<\/p>\n\n\n\n Da det gik bedst under Christian IV har der v\u00e6ret omkring 1200 besk\u00e6ftigede, hvor st\u00f8rstedelen har v\u00e6ret ufagl\u00e6rte, i forskellige tekstilmanufakturer. De ca. 700 i Tugt- og b\u00f8rnehuset.<\/p>\n\n\n\n V\u00e6rker<\/strong> <\/p>\n\n\n\n V\u00e6rker var virksomheder, hvor der produceres varer ved hj\u00e6lp af naturlige kraftkilder som vand- og vindkraft. Kongen grundlagde v\u00e6rker ved fx Helleb\u00e6k ved Helsing\u00f8r, M\u00f8lle\u00e5en ved Lyngby, og Krus\u00e5en i Slesvig.<\/p>\n\n\n\n Der var stort brug for jern til v\u00e5ben og byggeri, s\u00e5 kongen lod 1597-1600 en smelteovn til myremalm, valsem\u00f8lle og hammerm\u00f8lle opf\u00f8re ved Helleb\u00e6k (ved Helsing\u00f8r). I Helsing\u00f8r blev et kanonst\u00f8beri indviet i 1601, s\u00e5 man kunne st\u00f8be kanoner og klokker til bl.a. Kronborg. Kanonerne blev efter st\u00f8bning transporteret til Hammerm\u00f8llen i Helleb\u00e6k, hvor de blev udboret.<\/p>\n\n\n\n Ved M\u00f8lle\u00e5en blev der i ni m\u00f8ller fremstillet mel, krudt, kobber, st\u00e5l, papir og valket tekstil.<\/p>\n\n\n\n Omkring 1600 lod Christian IV et hammerv\u00e6rk til metalforarbejdning opf\u00f8re ved Krus\u00e5en i hertugd\u00f8mmet Slesvig. Havnebyen Flensborg l\u00e5 t\u00e6t ved, s\u00e5 r\u00e5varer kunne leveres og de fremstillede kobber- og messingvarer kunne nemt transporteres videre med skib.<\/p>\n\n\n\n Kupferm\u00fchle \u2013 eller Kobberm\u00f8lle<\/strong> Besk\u00e6ftigelsen ved de forskellige v\u00e6rker har v\u00e6ret meget begr\u00e6nset. Ved v\u00e6rket i Helsing\u00f8r og Helleb\u00e6k, der var langt det st\u00f8rste med b\u00e5de hammerv\u00e6rk, kobberm\u00f8lle og gjethus (st\u00f8beri), har der v\u00e6ret omkring 50 hovedsageligt fagl\u00e6rte besk\u00e6ftiget. I v\u00e6rkerne ved M\u00f8lle\u00e5en har der v\u00e6ret typisk mester, et par svende og en dreng.<\/p>\n\n\n\n I 1624 grundlagde kongen Kongsberg S\u00f8lvv\u00e6rk i Norge, hvor der \u00e5ret f\u00f8r var fundet s\u00f8lv. Til at st\u00e5 for minedriften blev der hentet tysk ekspertise og arbejdskraft fra Sachsen og Harzen. I 1633 blev der fundet kobber ved R\u00f8ros, og en mine blev fors\u00f8gt startet i 1644. Den m\u00e5tte hurtigt lukke, men efter et rigere fund blev R\u00f8ros Kobberv\u00e6k grundlagt i 1646.<\/p>\n\n\n\n S\u00f8lvminen i Kongsberg<\/strong> <\/p>\n<\/div>\n\n\n\n Minedrift<\/strong><\/p>\n\n\n\n Her ses to forskellige metoder til minedrift fra bogen ‘De Re Metallica’ af Agricola. Til venstre foreg\u00e5r det med hammer og bjergjern, hvor minearbejderen hakker stykker af klippen. Det fungerer, hvis klippen er relativt bl\u00f8d eller por\u00f8s. De to andre minearbejdere svinger med et kl\u00e6de, for at tilf\u00f8re frisk luft. Kobberminen i R\u00f8ros<\/strong> Meget produktion af almindelige varer foregik i Danmark som husflid eller bibesk\u00e6ftigelse hos befolkningen p\u00e5 landet. Hos fiskere blev der fremstillet sejldug, tovv\u00e6rk, sildegarn og \u00e5leruser mv., i egne med skov blev der fremstillet tr\u00e6sko og andre tr\u00e6varer til brug i husholdningen, hvor der var ler og br\u00e6nde til r\u00e5dighed blev der fremstillet jydepotter (lerpotter). Der blev ogs\u00e5 br\u00e6ndt tegl, sydet salt og br\u00e6ndt kalk – og p\u00e5 heden blev der strikket hoser, der blev solgt til hosekr\u00e6mmere.<\/p>\n\n\n\n De danske k\u00f8bm\u00e6nd var ikke villige til at investere deres kapital i manufakturerne og der var ikke tradition for et forlagssystem som i England, der kunne levere fx spundet garn til tekstilmanufakturerne. For at etablere b\u00e5de manufakturer og v\u00e6rker m\u00e5tte arbejdskraften hentes i udlandet, hvilket kostede store summer i flytteomkostninger og privilegier, s\u00e5 merkantilismen endte med at blive en dyr historie for Christian IV.<\/p>\n\n\n\n S\u00e6rligt tekstilmanufakturerne havde ogs\u00e5 problemer med at afs\u00e6tte varerne – varerne var for dyre til den almene befolkning, der sagtens kunne fremstille tekstiler og strikvarer selv, og de finere varer fra fx silkemanufakturerne kunne ikke konkurrere med udenlandske varer, der trods importforbud blev smuglet ind. Det gik s\u00e5 bedre for minerne i Kongsberg og R\u00f8ros, og v\u00e6rkerne, fx eksisterede Kobberm\u00f8llen ved Krus\u00e5en fra 1612 til 1962.<\/p>\n\n\n\n Christian IV fors\u00f8gte at udvikle handelen i Danmark, og grundlagde manufakturer og v\u00e6rker – med skiftende held. Han f\u00f8rte det, man senere har kaldt en merkantilistisk politik.<\/p>\n\n\n\n Hvilket problem skulle den merkantilistiske politik l\u00f8se?<\/p>\n\n\n\n Hvad gik godt?<\/p>\n\n\n\n Hvad gik mindre godt?<\/p>\n\n\n\n Forklar med udgangspunkt i puslespilsmodellen.<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Af: Peter Larsen Billede af Christian IV. Hentet fra commons.wikimedia.org\/wiki\/File:Chr4.jpg Christian IV er Danmarks l\u00e6ngst siddende monark med en regeringstid p\u00e5 over 59 \u00e5r. Han blev […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":25,"menu_order":2,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"class_list":["post-225","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/225","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=225"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/225\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":465,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/225\/revisions\/465"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/25"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=225"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
Lige over den dansk-tyske gr\u00e6nse fra Krus\u00e5, i Slesvig, ligger den lille by Kupferm\u00fchle. Byen har navn efter en kobberm\u00f8lle, der blev grundlagt af Christian IV i begyndelsen af 1600-tallet.
Ud over at v\u00e6re konge over Danmark-Norge var Christian IV ogs\u00e5 hertug af Slesvig, og han ville gerne have et hammerv\u00e6rk i sit hertugd\u00f8mme som konkurrent til hammerm\u00f8llerne i Holsten. Han fandt et egnet sted ved Krus\u00e5en, der havde et st\u00e6rkt fald, god vandf\u00f8ring ogs\u00e5 i sommerm\u00e5nederne og \u00e5en mundede ud i Flensborg fjord.
Der kunne leveres br\u00e6nde og tr\u00e6kul til smeltning af kobber fra de omliggende skove, og der var transportmuligheder for store skibe til havnen i Flensborg og mindre skibe direkte til hammerv\u00e6rket. Metallet kom fra bjergv\u00e6rker i Norge og Sverige.
I l\u00f8bet af 1600-tallet, da produktionen af kobber fra bjergv\u00e6rket i R\u00f8ros var kommet i gang, opstod en handel med tegl fra teglv\u00e6rkerne ved Flensborg fjord til Trondheim i Norge og retur med r\u00e5kobber til kobberm\u00f8llen.
1600-\u00e5rene var en h\u00e5rd tid for kobberm\u00f8llen, der blev br\u00e6ndt ned af Wallenstein under tredive\u00e5rskrigen i 1628 men hurtigt genopbygget, igen under Torstensson-fejden i 1644 og igen hurtigt genopbygget og for tredje gang i 1657 hvor der s\u00e5 gik 25 \u00e5r inden det fjerde v\u00e6rk kom i gang. V\u00e6rket producerede kobber- og messingprodukter frem til det endeligt lukkede i 1962.
I dag er der industrimuseum i fabrikshallerne, hvor man bl.a. kan se en rekonstruktion af en vanddrevet hammerm\u00f8lle.
Find flere oplysninger ved at s\u00f8ge p\u00e5 \u2019kobberm\u00f8lle christian 4\u2019 og bes\u00f8g https:\/\/www.industriemuseum-kupfermuehle.de\/<\/a><\/p>\n\n\n\n
I 1623 vandrede Jacob Grosvold, der var s\u00f8n af en bonde, omkring p\u00e5 fjeldet for at pr\u00f8ve om han kunne opspore metaller eller malm. Han var heldig og fandt et sted hvor han kunne hugge noget metal frit, som han bragte hjem til sin far. Faderen tog det med til en metalst\u00f8ber p\u00e5 egnen, der fandt ud af at metallet var s\u00f8lv. Bonden og hans nabo begyndte at s\u00e6lge af s\u00f8lvet til en lidt for lav pris. Det opdagede \u00f8vrigheden, og gjorde kongen opm\u00e6rksom p\u00e5 fundet.
I april 1624 tog Christian IV til Norge for at se stedet. Kongen bes\u00f8gte minen, hvor den f\u00f8rste grube blev givet navnet Kongelige Majest\u00e6ts grube. P\u00e5 bjerget s\u00e5 kongen ud over dalen, hvor elven Numedalsl\u00e5gen havde et fald \u2013 her bestemte han at bjergv\u00e6rket skulle ligge. Byen fik navnet Kongsberg.
Kongen havde andet end minen at se til, s\u00e5 i 1627 overgik ejerskabet til et participantskab. Kongen skulle selv v\u00e6re en af participanterne og modtage 1\/10 af det udvundne s\u00f8lv og de \u00f8vrige participanter var forpligtet til at s\u00e6lge alt det udvundne s\u00f8lv til kongen og hans efterkommere.
I begyndelsen blev malmen udvundet med h\u00e5ndredskaber, hammer og bjergjern, og man kunne lave mellem 1,5 og 15 cm minegang p\u00e5 en m\u00e5ned i det h\u00e5rde fjeld. Man gik s\u00e5 over til fyrs\u00e6tning, hvor man opvarmer fjeldet med br\u00e6nde, s\u00e5 det bliver sk\u00f8rt. S\u00e5 kunne man lave omkring 1,5 meter minegang p\u00e5 en m\u00e5ned.
Kongsberg S\u00f8lvv\u00e6rk blev en stor arbejdsplads i det dansk-norske kongerige med 4000 ansatte i 1770, og fortsatte s\u00f8lvudvindingen til 1957, hvor v\u00e6rket blev lukket. Der blev i alt udvundet omkring 1350 tons s\u00f8lv i minerne ved Kongsberg. I dag er der museum i den gamle smeltehytte.
Find flere oplysninger ved at s\u00f8ge p\u00e5 ‘kongsberg s\u00f8lvverk’ og bes\u00f8g https:\/\/norskbergverksmuseum.no\/<\/a>
I minen i Kongsberg blev der fra 1623 til 1645 hvert \u00e5r i gennemsnit produceret ca 4300 mark s\u00f8lv, 1646-1673 ca 6500 mark s\u00f8lv 1708-1723 14.200 mark s\u00f8lv \u2013 i alt blev der i minens f\u00f8rste 100 \u00e5r produceret 701.312 (en mark s\u00f8lv svarer til ca 234g).
I 1600-tallet fik en arbejdsmand ca. 20 skilling om dagen, 1 daler var lig med 6 mark eller 96 skilling. 1 skilling var lig med 0,263 g s\u00f8lv.
Hvor mange arbejdsmandsarbejdsdage havde Christian IV r\u00e5d til at betale for i 1630?<\/p>\n\n\n\n
Forfatterens eget foto.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
Her hvor vildsom \u00d8rk har v\u00e6ret\/Og sig grumme dyr har n\u00e6ret\/Nu et Guds skatkammer findes\/Hvor den \u00e6dle S\u00f8lverts vindes.
Norge derved staaer i Blomster\/Kongen ogs\u00e5 har Indkomster\/Sex af Konger har erfaret\/Hvilken Skat her er bevaret.
Forfatterens eget foto.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
Til h\u00f8jre foreg\u00e5r det med fyrs\u00e6tning, hvor der laves et stort b\u00e5l op ad klippesiden. N\u00e5r klippen bliver varm, spr\u00e6kker den og kan bearbejdes med hammer og bjergjern. Minearbejderen, der har ant\u00e6ndt b\u00e5let, skynder sig ud, v\u00e6k fra varmen og r\u00f8gen.
I 1600-tallet begyndte man at eksperimentere med krudt, men fyrs\u00e6tning har man brugt helt frem til slutningen af 1800-tallet, hvor Nobel opfandt dynamitten.<\/p>\n\n\n\n
I 1644 st\u00f8dte renj\u00e6geren Hans Aasen p\u00e5 en af sine jagtture i bjergomr\u00e5det Storvola p\u00e5 en flok rener, hvor han sk\u00f8d en buk. Da bukken faldt om skrabede den en sten med en st\u00e6rk glans op. Hans Aasen viste stenen til bjergv\u00e6rksmanden Lorentz Lossius der s\u00f8gte efter malm i omr\u00e5det.
To \u00e5r efter var R\u00f8ros Kobberv\u00e6rk etableret som et participantskab, og man begyndte at udnytte kobbermalmen. Christian IV, der som konge havde retten til alle ubrugte skov- og fjeldomr\u00e5der, gav participanterne privilegie til at udnytte alle naturressourcer inden for en Circumferens (omkreds) med en radius p\u00e5 4 mil (ca. 45 km) fra fundstedet. Kongen havde ret til en tiendedel af produktionen, og fork\u00f8bsret p\u00e5 det kobber, han \u00f8nskede.
Ved et fald p\u00e5 elven Hitterelva blev der bygget en smeltehytte, og byen R\u00f8ros voksede efterh\u00e5nden frem.
I 1740 var der omkring 2000 besk\u00e6ftiget p\u00e5 R\u00f8ros Kobberv\u00e6rk og anl\u00e6gget bestod af 40 kobberminer og 200 mindre anl\u00e6g til udvinding af andre metaller.
Kobbermalmen indeholdt 4-6 % kobber, og gennemgik stort set den samme proces i fem trin fra 1646 og frem til 1887 \u2013 koldristning, sk\u00e6rstensmeltning, venderistning, sortkobber-smeltning, raffinering. Resultatet var et produkt med 98-99 % kobber, der kunne bruges til st\u00f8belegeringer, men ikke til smedning.
I 1887 gik man over til bessemer-processen, hvor flydende sk\u00e6rsten fyldes i en bessemer-konverter. Produktiviteten blev voldsomt for\u00f8get. Fremstillingen af kobber fra sk\u00e6rsten tog med den gamle fem-trinsproces 1\u00bd m\u00e5ned, mens med bessemer-processen kunne det g\u00f8res p\u00e5 1\u00bd time, og produktet havde et kobberindhold p\u00e5 ca. 99,8 % kobber.
V\u00e6rket producerede fra 1644 til det lukkede i 1977 mere end 100.000 ton kobber. I dag er der museum i smeltev\u00e6rket, og omr\u00e5det er p\u00e5 UNESCO’s verdensarvsliste.
Find flere oplysninger ved at s\u00f8ge p\u00e5 ‘r\u00f8ros kobberverk’ og bes\u00f8g https:\/\/rorosmuseet.no\/<\/a><\/p>\n\n\n\n
Forfatteren eget foto.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
Forfatterens eget foto.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n<\/figure>