{"id":218,"date":"2022-03-24T20:06:51","date_gmt":"2022-03-24T20:06:51","guid":{"rendered":"http:\/\/idehistorier.dk\/?page_id=218"},"modified":"2023-10-10T06:50:07","modified_gmt":"2023-10-10T06:50:07","slug":"karl-marx","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/1800-tallet\/karl-marx\/","title":{"rendered":"Karl Marx og merv\u00e6rdien"},"content":{"rendered":"\n

Af: Peter Larsen<\/p>\n\n\n\n

Karl Marx (1818-1883). Billede hentet fra commons.wikimedia.org\/wiki\/File:Karl_Marx.jpg<\/a><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>
\n

Karl Marx blev f\u00f8dt i Trier i Rheinland (i dag Tyskland) i 1818. Hans for\u00e6ldre var begge af j\u00f8disk sl\u00e6gt, hans far var advokat og var konverteret til protestantismen, for at undg\u00e5 de begr\u00e6nsninger, der var for j\u00f8der under det preussiske styre.<\/p>\n\n\n\n

I 1835 begyndte Marx at studere jura i Bonn, og senere studerede han filosofi og historie i Berlin. I 1842 blev han journalist og senere redakt\u00f8r for Rheinische Zeitung, der skrev kritisk om det preussiske styre, som hurtigt forb\u00f8d bladet.<\/p>\n\n\n\n

Marx flyttede til Paris med sin kone Jenny, og blev medredakt\u00f8r for et tysksproget venstreorienteret tidsskrift, og kaldte sig selv kommunist<\/em> \u2013 tilh\u00e6nger af f\u00e6lleseje af produktionsmidlerne.<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

Marx havde kritisk studeret Adam Smith og David Ricardo, og haft kontakt til arbejdergrupper. I 1845 blev han udvist fra Frankrig og flyttede til Bruxelles, i 1847 blev han ledende i Kommunisternes Forbund, hvor han i 1848 skrev Det Kommunistiske Manifest sammen med Friedrich Engels. I 1848 blev Marx udvist af Belgien og slog sig ned i K\u00f6ln, hvor han igen blev udvist.<\/p>\n\n\n\n

I 1849 kom han til London, hvor han boede med sin familie under ret fattige k\u00e5r til sin d\u00f8d i 1883. I London fortsatte Marx sine studier i historie og samfunds\u00f8konomi i biblioteket p\u00e5 British Museum, og arbejdede med sit 3-binds hovedv\u00e6rk Kapitalen<\/em>, hvor de to sidste bind f\u00f8rst blev udgivet efter hans d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n

I Kapitalen analyserer Marx kapitalismens udvikling, jagten p\u00e5 merv\u00e6rdi, hvordan merv\u00e6rdien opst\u00e5r og konsekvenserne for proletariatet (arbejderne).<\/p>\n\n\n\n

Bourgoisiet (borgerskabet) ejer produktionsmidlerne (fabrikker og maskiner), proletariatet (arbejderne) udf\u00f8rer arbejdet og skaber v\u00e6rdi, som de f\u00e5r l\u00f8n for.<\/p>\n\n\n\n

Arbejderne skaber mere v\u00e6rdi end de f\u00e5r l\u00f8n for, det kalder Marx merv\u00e6rdi.<\/p>\n\n\n\n

Bourgoisiet beholder merv\u00e6rdien, og udbytter p\u00e5 den m\u00e5de proletariatet \u2013 kort fortalt.<\/p>\n\n\n\n

Jo lavere l\u00f8n arbejdstageren f\u00e5r, jo mere merv\u00e6rdi til arbejdsgiveren.<\/p>\n\n\n\n

Marx om fabriksarbejde – fra Kapitalen<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Titelbladet fra Kapitalen. Hentet fra commons.wikimedia.org\/wiki\/File:Zentralbibliothek_Z%C3%BCrich_Das_Kapital_Marx_1867.jpg<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n

In handicrafts and manufacture, the workman makes use of a tool, in the factory, the machine makes use of him. There the movements of the instrument of labour proceed from him, here it is the movements of the machine that he must follow. In manufacture the workmen are parts of a living mechanism. In the factory we have a lifeless mechanism independent of the workman, who becomes its mere living appendage.
At the same time that factory work exhausts the nervous system to the uttermost, it does away with the many-sided play of the muscles, and confiscates every atom of freedom, both in bodily and intellectual activity\u2026 Every kind of capitalist production, in so far as it is not only a labour-process, but also a process of creating surplus-value, has this in common, that it is not the workman that employs the instruments of labour, but the instruments of labour that employ the workman. But it is only in the factory system that this inversion for the first time acquires technical and palpable reality. By means of its conversion into an automaton, the instrument of labour confronts the labourer, during the labour-process, in the shape of capital, of dead labour, that dominates, and pumps dry, living labour-power. The separation of the intellectual powers of production from the manual labour, and the conversion of those powers into the might of capital over labour, is, as we have already shown, finally completed by modern industry erected on the foundation of machinery. The special skill of each individual insignificant factory operative vanishes as an infinitesimal quantity before the science, the gigantic physical forces, and the mass of labour that are embodied in the factory mechanism and, together with that mechanism, constitute the power of the \u201cmaster.\u201d This \u201cmaster,\u201d therefore, in whose brain the machinery and his monopoly of it are inseparably united, whenever he falls out with his \u201chands,\u201d contemptuously tells them:
\u201cThe factory operatives should keep in wholesome remembrance the fact that theirs is really a low species of skilled labour; and that there is none which is more easily acquired, or of its quality more amply remunerated, or which by a short training of the least expert can be more quickly, as well as abundantly, acquired…. The master\u2019s machinery really plays a far more important part in the business of production than the labour and the skill of the operative, which six months\u2019 education can teach, and a common labourer can learn.\u201d
The technical subordination of the workman to the uniform motion of the instruments of labour, and the peculiar composition of the body of workpeople, consisting as it does of individuals of both sexes and of all ages, give rise to a barrack discipline, which is elaborated into a complete system in the factory, and which fully develops the before mentioned labour of overlooking, thereby dividing the workpeople into operatives and overlookers, into private soldiers and sergeants of an industrial army. \u201cThe main difficulty [in the automatic factory] … lay … above all in training human beings to renounce their desultory habits of work, and to identify themselves with the unvarying regularity of the complex automaton. To devise and administer a successful code of factory discipline, suited to the necessities of factory diligence, was the Herculean enterprise, the noble achievement of Arkwright! Even at the present day, when the system is perfectly organised and its labour lightened to the utmost, it is found nearly impossible to convert persons past the age of puberty, into useful factory hands.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Karl Marx, Capital Vol. 1, Chapter 15: Machinery and Modern Industry, Section 4 \u2013 The Factory, hentet fra https:\/\/www.marxists.org\/archive\/marx\/works\/1867-c1\/ch15.htm#S4<\/a><\/p>\n\n\n\n

Hvilke problemer skriver Marx om her?
Hvad er arbejderens rolle i fabrikssystemet?<\/p>\n\n\n\n

Marx og Engels om den historiske udvikling – fra Det Kommunistiske Manifest<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Titelblad fra Det Kommunistiske Manifest. Hentet fra commons.wikimedia.org\/wiki\/File:Communist-manifesto.png<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n

I historiens tidligere epoker finder vi n\u00e6sten overalt en fuldst\u00e6ndig opdeling af samfundet i forskellige st\u00e6nder, en mangfoldighed af sociale trin. I det gamle Rom har vi patriciere, riddere, plebejere, slaver; i middelalderen feudalherrer, vasaller, lavsmester, svende, livegne og desuden inden for de fleste af disse klasser atter s\u00e6rlige inddelinger\u2026
Men vor tidsalder, bourgeoisiets tidsalder, udm\u00e6rker sig ved, at den har forenklet klassemods\u00e6tningerne. Hele samfundet spalter sig mere og mere i to store fjendtlige lejre, i to store klasser, der st\u00e5r i direkte mods\u00e6tning til hinanden: bourgeoisiet og proletariatet\u2026
Amerikas opdagelse og s\u00f8vejen syd om Afrika skabte et nyt felt for det frembrydende bourgeoisi. Det ostindiske og det kinesiske marked, Amerikas kolonisering, vareudvekslingen med kolonierne, for\u00f8gelsen af byttemidlerne og varerne overhovedet gav handelen, skibsfarten et hidtil ukendt opsving og bragte dermed det revolution\u00e6re element i det hensmuldrende feudalsamfund i rask udvikling.
Den hidtidige feudale eller lavsm\u00e6ssige driftsm\u00e5de i industrien var ikke l\u00e6ngere tilstr\u00e6kkelig til at tilfredsstille behovet, der voksede med de nye markeder. Den erstattedes af manufakturen. Lavsmestrene blev fortr\u00e6ngt af den industrielle middelstand; arbejdets deling mellem de forskellige lav veg pladsen for arbejdsdelingen i det enkelte v\u00e6rksted.
Men markederne voksede stadig, og stadig steg behovet. Heller ikke manufakturen slog til mere. S\u00e5 revolutionerede dampen og maskinerne den industrielle produktion. I stedet for manufakturen tr\u00e5dte den moderne storindustri, i stedet for den industrielle middelstand tr\u00e5dte de industrielle million\u00e6rer, ledere af hele industrielle arm\u00e9er, de moderne bourgeois\u2019er.
Storindustrien har skabt det verdensmarked, som Amerikas opdagelse forberedte, Verdensmarkedet har givet handelen, skibsfarten og trafikken til lands en um\u00e5delig udvikling. Denne har igen virket tilbage p\u00e5 industriens v\u00e6kst, og i samme grad som industri, handel, skibsfart og jernbaner voksede, i samme grad udviklede bourgeoisiet sig, \u00f8gede sine kapitaler, tr\u00e6ngte alle de klasser i baggrunden, der stammede fra middelalderen.
Vi ser alts\u00e5, hvordan det moderne bourgeoisi selv er produktet af en lang udviklingsproces, af en r\u00e6kke omv\u00e6ltninger i produktions- og samf\u00e6rdselsforholdene.
Hvert udviklingstrin, som bourgeoisiet har genneml\u00f8bet, var ledsaget af et tilsvarende politisk fremskridt. F\u00f8rst var det en undertrykt stand under lensadelens herred\u00f8mme; i kommunen var det en bev\u00e6bnet og selvstyrende sammenslutning; det ene sted dannede det en uafh\u00e6ngig byrepublik, det andet sted en skattepligtig trediestand i monarkiet; derp\u00e5 dannede det p\u00e5 manufakturens tid modv\u00e6gt mod adelen i st\u00e6ndermonarkiet eller i det enev\u00e6ldige monarki, var overhovedet det v\u00e6sentlige grundlag for de store monarkier; og endelig tilk\u00e6mpede det sig, efter at storindustrien og verdensmarkedet var skabt, hele den politiske magt i den moderne parlamentariske stat. Den moderne statsmagt er kun et udvalg, der varetager bourgeoisiklassens f\u00e6llesanliggender.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Hvem havde if\u00f8lge Marx og Engels magten under:
– H\u00e5ndv\u00e6rket?
– Manufakturen?
– Fabrikssystemet?<\/p>\n\n\n\n

Marx og Engels om bourgeoisiet – fra Det Kommunistiske Manifest<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\n

Bourgeoisiet har, hvor det er kommet til magten, \u00f8delagt alle feudale, patriarkalske, idylliske forhold. Det har ubarmhjertigt s\u00f8nderrevet de brogede b\u00e5nd, der i feudaltiden knyttede mennesket til dets naturlige foresatte, og har ikke ladet andet b\u00e5nd tilbage i menneskenes forhold til hinanden end den n\u00f8gne interesse, den f\u00f8lelsesl\u00f8se \u201ckontante betaling\u201d.. Det har opl\u00f8st den personlige v\u00e6rdighed i byttev\u00e6rdi, og i stedet for de utallige tilsikrede og velerhvervede friheder har det sat den samvittighedsl\u00f8se handelsfrihed som den eneste. Det har, kort sagt, i stedet for den udbytning, der tilsl\u00f8res af religi\u00f8se og politiske illusioner, sat den \u00e5bne, skaml\u00f8se, direkte, beregnende udbytning.
Bourgeoisiet har taget helgenglorien fra alle de hverv, som man tidligere betragtede med hellig \u00e6refrygt. Det har forvandlet l\u00e6gen, juristen, pr\u00e6sten, digteren og videnskabsmanden til sine betalte l\u00f8narbejdere\u2026
Bourgeoisiet har afsl\u00f8ret, hvordan den brutale kraftudfoldelse, som reaktionen i s\u00e5 h\u00f8j grad beundrer ved middelalderen, i virkeligheden var forbundet med det mest slappe driveri. F\u00f8rst bourgeoisiet har bevist, hvad menneskelig arbejde kan frembringe. Det har skabt ganske anderledes underv\u00e6rker end \u00e6gyptiske pyramider, romerske vandledninger og gotiske domkirker, det har gennemf\u00f8rt ganske anderledes tog end folkevandringer og korstog\u2026
N\u00f8dvendigheden af at skaffe stadig \u00f8get afs\u00e6tning af produkterne jager bourgeoisiet ud over hele jordkloden. Det tvinges til at skaffe sig indpas overalt, at sl\u00e5 sig ned overalt, at knytte forbindelser overalt.
Bourgeoisiet har ved at udnytte verdensmarkedet gjort produktionen og forbruget i alle lande kosmopolitisk. Til de reaktion\u00e6res store sorg har de sl\u00e5et den nationale grund bort under f\u00f8dderne p\u00e5 industrien. De \u00e6ldgamle nationale industrier er blevet tilintetgjort, og tilintetg\u00f8relsen forts\u00e6ttes dag for dag. De bliver fortr\u00e6ngt af nye industrier, som det bliver et livssp\u00f8rgsm\u00e5l for alle civiliserede nationer at indf\u00f8re, af industrier, der ikke mere forarbejder indenlandske r\u00e5stoffer, men r\u00e5stoffer fra de fjerneste egne, industrier, hvis fabrikater forbruges ikke alene i landet selv, men i alle verdensdele. I stedet for de gamle behov, der kunne tilfredsstilles af landets egen frembringelser, kommer der nye, som kr\u00e6ver produkter fra de fjerneste lande og himmelstr\u00f8g for at blive tilfredsstillet. I stedet for som tidligere at isolere sig og v\u00e6re sig selv nok, tr\u00e6der de forskellige omr\u00e5der og nationer ind i et alsidigt samkvem med hinanden, nationerne kommer til at st\u00e5 i en alsidig afh\u00e6ngighed af hinanden. Og som det g\u00e5r med den materielle produktion, s\u00e5dan g\u00e5r det ogs\u00e5 med den \u00e5ndelige. De enkelte nationers \u00e5ndelige frembringelser bliver f\u00e6lleseje. Den nationale ensidighed og begr\u00e6nsning bliver mere og mere umulig, og af de mange nationale og lokale litteraturer opst\u00e5r der en verdenslitteratur.
Bourgeoisiet river alle, selv de mest barbariske nationer, med ind i civilisationen ved den hurtige forbedring af alle produktionsmidler, ved det kolossale fremskridt med hensyn til samf\u00e6rdselsmidlerne. De billige varepriser er det sv\u00e6re artilleri, som skyder alle kinesiske mure i grus, som er i stand til at overvinde selv det mest h\u00e5rdnakkede fremmedhad hos barbarerne. Det tvinger alle nationer til at tilegne sig bourgeoisiets produktionsm\u00e5de, hvis de ikke vil g\u00e5 til grunde; det tvinger dem til at indf\u00f8re den s\u00e5kaldte civilisation, dvs. at blive bourgeois\u2019er. Kort sagt, bourgeoisiet skaber sig en verden i sit eget billede.
Bourgeoisiet har tvunget landet ind under byens herred\u00f8mme. Det har skabt v\u00e6ldige byer, det har i h\u00f8j grad \u00f8get bybefolkningen p\u00e5 landbefolkningens bekostning og derved draget en betydelig del af befolkningen bort fra det sl\u00f8vende liv p\u00e5 landet. Ligesom det har gjort landet afh\u00e6ngig af byerne, s\u00e5dan har det gjort de barbariske og halvbarbariske lande afh\u00e6ngige af de civiliserede, landbrugslandene af de kapitalistiske lande, \u00d8sten af Vesten.
Bourgeoisiet samler mere og mere produktionsmidlerne, ejendomsbesiddelsen og befolkningen, som f\u00f8r var splittet. Det har klumpet befolkningen sammen, centraliseret produktionsmidlerne og koncentreret ejendommen i h\u00e6nderne p\u00e5 ganske f\u00e5. Den n\u00f8dvendige f\u00f8lge af dette var en politisk centralisation. Uafh\u00e6ngige, l\u00f8st forbundne provinser, der havde forskellige interesser, love, regeringer og s\u00e6rlige toldgr\u00e6nser, bliv smeltet sammen til een<\/em> nation med een<\/em> regering, een<\/em> lov, een <\/em>national klasseinteresse, een <\/em>toldgr\u00e6nse.
Bourgeoisiet har i de knap hundrede \u00e5r, det har v\u00e6ret herskende klasse, skabt produktionskr\u00e6fter, der i deres kolossale omfang overg\u00e5r, hvad alle tidligere generationer tilsammen har frembragt. Undertvingelse af naturkr\u00e6fterne, maskineri, anvendelse af kemien i industri og landbrug, dampskibsfart, jernbaner, telegrafi, opdyrkning af hele verdensdele, floder gjort sejlbare, hele befolkninger stampet frem af jorden \u2013 hvilket andet \u00e5rhundrede anede, at der slumrede s\u00e5danne produktionskr\u00e6fter i det samfundsm\u00e6ssige arbejdes sk\u00f8d.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Hvilke problemer skriver Marx og Engels om her?
Hvem er bourgeoisiet – og hvad har de gjort?<\/p>\n\n\n\n

Marx og Engels om kapitalismens kriser – fra Det Kommunistiske Manifest<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\n

Vi har alts\u00e5 set, at de produktions- og samf\u00e6rdselsmidler, som var det grundlag, bourgeoisiet udviklede sig p\u00e5, blev skabt i det feudale samfund. P\u00e5 et vist trin..  svarede de forhold.. ikke mere til de produktivkr\u00e6fter, der allerede var udviklet.
I stedet kom den fri konkurrence med den sociale og politiske forfatning, som passede for den, med bourgeoisiklassens \u00f8konomiske og politiske herred\u00f8mme.
For vore \u00f8jne foreg\u00e5r en lignende bev\u00e6gelse. De borgerlige produktions- og samf\u00e6rdselsforhold, de borgerlige ejendomsforhold, det moderne borgerlige samfund, der har fremtryllet s\u00e5 v\u00e6ldige produktions- og samf\u00e6rdselsmidler, ligner troldmanden, der ikke l\u00e6ngere er i stand til at beherske de underjordiske magter, han har manet frem. I \u00e5rtier har industriens og handelens historie kun v\u00e6ret historien om de moderne produktivkr\u00e6fters opr\u00f8r mod de moderne produktionsforhold, mod de ejendomsforhold, som er en livsbetingelse for bourgeoisiet og dets herred\u00f8mme. Det er tilstr\u00e6kkeligt at n\u00e6vne handelskriserne, som med mellemrum vender tilbage og mere og mere truende rokker ved hele det borgerlige samfunds eksistens. Under handelskriserne bliver en stor del ikke blot af de fremstillede produkter, men ogs\u00e5 af de tilvejebragte produktivkr\u00e6fter regelm\u00e6ssigt \u00f8delagt. Hvad vi m\u00f8der i kriserne er en social epidemi, som ville have forekommet alle tidligere epoker at v\u00e6re rent vanvid \u2013 den epidemi, der hedder overproduktion. Samfundet er nu pludselig dykket tilbage i en tilstand af forbig\u00e5ende barbari; det er som havde en hungersn\u00f8d, en almindelig \u00f8del\u00e6ggelseskrig ber\u00f8vet det alle midler til dets opretholdelse; industrien, handelen synes at v\u00e6re tilintetgjort, og hvorfor? Fordi det har for megen civilisation, for mange levnedsmidler, for megen industri, for megen handel. De produktivkr\u00e6fter, der st\u00e5r til dets r\u00e5dighed, tjener ikke mere til at fremme den borgerlige civilisation og de borgerlige ejendomsforhold; tv\u00e6rtimod, de er blevet for voldsomme til disse forhold, de h\u00e6mmes af dem; og s\u00e5 snart de overvinder denne hindring, bringer de hele det borgerlige samfund i uorden, s\u00e5 truer de de borgerlige ejendomsforholds eksistens. De borgerlige forhold er blevet for sn\u00e6vre til at kunne rumme den rigdom, de frembringer. \u2013 Hvordan overvinder bourgeoisiet kriserne? P\u00e5 den ene side ved den n\u00f8dtvungne tilintetg\u00f8relse af en masse produktivkr\u00e6fter; p\u00e5 den anden side ved at erobre nye markeder og ved at udnytte de gamle grundigere. Alts\u00e5 hvordan? Ved at forbedre endnu mere omfattende og voldsomme kriser og forringe midlerne til at undg\u00e5 kriserne.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Hvilke problemer skriver Marx og Engels om her?
Hvorfor opst\u00e5r der kriser?<\/p>\n\n\n\n

Marx og Engels om proletariatet – fra Det Kommunistiske Manifest<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\n

Af alle de klasser, som i dag st\u00e5r overfor bourgeoisiet, er det kun proletariatet, der er en virkelig revolution\u00e6r klasse. De andre klasser g\u00e5r tilbage og forsvinder, efterh\u00e5nden som storindustrien tr\u00e6nger frem, men proletariatet er storindustriens alleregentligste produkt\u2026
Livsvilk\u00e5rene i det gamle samfund er allerede oph\u00f8rt at eksistere for proletariatet. Proletaren er besiddelsesl\u00f8s; hans forhold til kone og b\u00f8rn har ikke mere noget til f\u00e6lles med de borgerlige familieforhold; det moderne industriarbejde, det moderne kapitalistiske slaveri, der er det samme i England og i Frankrig, i Amerika og i Tyskland, har ber\u00f8vet ham ethvert nationale pr\u00e6g. Lovene, moralen, religionen er for ham kun borgerlige fordomme, som d\u00e6kker over borgerlige interesser\u2026
Proletarerne ejer ikke selv noget, de skal sikre; de skal \u00f8del\u00e6gge alt, hvad der hidtil har sikret og garanteret den private ejendomsret\u2026
Den proletariske bev\u00e6gelse er det uhyre flertals selvst\u00e6ndige bev\u00e6gelse i det uhyre flertals egen interesse. Proletariatet, det nuv\u00e6rende samfunds laveste lag, kan ikke arbejde sig op, kan ikke rejse sig, uden at hele den overbygning af sociale lag, der udg\u00f8r det officielle samfund, spr\u00e6nges i luften.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Hvilke problemer skriver Marx og Engels om her?
Hvem er proletariatet?<\/p>\n\n\n\n

Marx og Engels om l\u00f8sningen – fra Det Kommunistiske Manifest<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\n

Proletariatet vil bruge sit politiske herred\u00f8mme til efterh\u00e5nden at fravriste bourgeoisiet al kapital, til at centralisere alle produktionsinstrumenter i statens h\u00e6nder, d.v.s. i h\u00e6nderne p\u00e5 proletariatet organiseret som herskende klasse, og til at \u00f8ge m\u00e6ngden af produktionskr\u00e6fter s\u00e5 hurtigt som muligt.
Dette kan naturligvis i begyndelsen kun ske ved despotiske indgreb i ejendomsretten og i de borgerlige produktionsforhold, alts\u00e5 ved foranstaltninger, der vil forekomme \u00f8konomisk utilstr\u00e6kkeligt og uholdbare, men som under bev\u00e6gelsens forl\u00f8b vil vokse ud over sig selv og er uundg\u00e5elige som middel til at revolutionere hele produktionsm\u00e5den.
Disse foranstaltninger vil naturligvis v\u00e6re forskellige i de forskellige lande.
Men for de mest udviklede lande vil f\u00f8lgende foranstaltninger sikkert i almindelighed kunne anvendes:
1. Ekspropriation af grundejendommen og anvendelse af jordrenten til statens udgifter.
2. Skat efter st\u00e6rkt stigende skala.
3. Afskaffelse af arveretten.
4. Konfiskering af al ejendom, der tilh\u00f8rer emigranter og opr\u00f8rere.
5. Centralisering af kreditten i statens h\u00e6nder ved hj\u00e6lp af en nationalbank med statskapital og absolut monopol.
6. Centralisering af transportv\u00e6senet i statens h\u00e6nder.
7. For\u00f8gelse af nationalfabrikkerne og produktionsmidlerne, opdyrkning og forbedring af jord efter en samlet plan.
8. Lige arbejdstvang for alle, oprettelse af industrielle armeer, s\u00e6rlig indenfor landbruget.
9. Forening af landbrug og industri, gradvis oph\u00e6velse af mods\u00e6tningen [5] mellem land og by tilstr\u00e6bes.
10. Offentlig og gratis opdragelse af alle b\u00f8rn. Afskaffelse af b\u00f8rns arbejde i fabrikker i den nuv\u00e6rende
form. Forbindelse af opdragelsen med den materielle produktion o.s.v.
Er klasseforskellene under denne udvikling forsvundet og al produktion samlet i h\u00e6nderne p\u00e5 samfundets medlemmer selv, s\u00e5 mister den offentlige magt sin politiske karakter. Politisk magt i egentlig betydning er \u00e9n klasses organiserede magt til at undertrykke en anden med. N\u00e5r proletariatet i kampen mod bourgeoisiet n\u00f8dvendigvis samles til klasse, ved en revolution g\u00f8r sig til herskende klasse og som herskende klasse oph\u00e6ver de gamle produktionsforhold med magt, s\u00e5 oph\u00e6ver det med disse produktionsforhold eksistensbetingelserne for klassemods\u00e6tningen, for klasser[6] overhovedet og dermed sit eget herred\u00f8mme som klasse.
I stedet for det gamle borgerlige samfund med dets klasser og klassemods\u00e6tninger f\u00e5r vi en sammenslutning, hvor hver enkelts fri udvikling er betingelsen for alles fri udvikling.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Hvad er if\u00f8lge Marx og Engels l\u00f8sningen p\u00e5 hele balladen?
Det, I har l\u00e6st, er fra midten af 1800-tallet. Er problemerne l\u00f8st i dag?<\/p>\n\n\n\n

Citaterne er fra Det Kommunistiske Manifest, som du kan finde her: www.marxisme.dk\/arkiv\/marx-eng\/1848\/manifest\/manif1.htm<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af: Peter Larsen Karl Marx (1818-1883). Billede hentet fra commons.wikimedia.org\/wiki\/File:Karl_Marx.jpg Karl Marx blev f\u00f8dt i Trier i Rheinland (i dag Tyskland) i 1818. Hans for\u00e6ldre […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":38,"menu_order":5,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"footnotes":""},"class_list":["post-218","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/218","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=218"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/218\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":385,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/218\/revisions\/385"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/38"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=218"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}