{"id":195,"date":"2022-03-23T09:17:47","date_gmt":"2022-03-23T09:17:47","guid":{"rendered":"http:\/\/idehistorier.dk\/?page_id=195"},"modified":"2023-10-10T06:49:30","modified_gmt":"2023-10-10T06:49:30","slug":"vaabenproduktion-i-usa-ensartethed-og-ombyttelighed","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/1800-tallet\/vaabenproduktion-i-usa-ensartethed-og-ombyttelighed\/","title":{"rendered":"Det amerikanske system – ensartethed og ombyttelighed"},"content":{"rendered":"\n

Af: Peter Larsen<\/p>\n\n\n\n

Efter den amerikanske uafh\u00e6ngighedskrig (1775-1783), hvor man havde f\u00e5et v\u00e5ben fra fx Frankrig, bestemte Kongressen i 1794 at der skulle etableres produktion af v\u00e5ben i Springfield, Massachusetts og i Harpers Ferry, Virginia. Man havde en vision om ensartethed og ombyttelighed, men det var en lang omstillingsproces \u2013 v\u00e5bnene blev i begyndelsen fremstillet med de traditionelle metoder, hvor delene blev fremstillet og tilpasset til det enkelte v\u00e5ben. I Springfield arbejdede man med organiseringen \u2013 i 1810 var arbejdet delt i 20 forskellige opgaver, i 1815 34 opgaver, i 1820 86 opgaver, i 1825 100 opgaver og i 1855 var man n\u00e5et til en arbejdsdeling p\u00e5 400 operationer. Kvaliteten steg, og prisen faldt.<\/p>\n\n\n\n

Situationen var fuldst\u00e6ndig modsat i Harpers Ferry, hvor alle modsatte sig enhver forandring. Men det blev ikke ved med at g\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Harpers Ferry, Virginia<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I 1811 havde John Hancock Hall f\u00e5et patent p\u00e5 et nyt bagladegev\u00e6r, hvor kuglen og krudtladningen ikke skulle ned gennem l\u00f8bet. L\u00f8bet var delt i to, og den bageste del kunne drejes op og lades med f\u00f8rst en krudtladning og s\u00e5 en kugle. Man beh\u00f8vede ikke en ladestok, det kunne klares med tommelfingeren. I 1816 var Hall f\u00e6rdig med udviklingen – det var blevet en riffel med riffelgang, der gav bedre pr\u00e6cision end et gev\u00e6r med glat l\u00f8b.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
HALL’S PATENT – BREECH-LOADING FIRE-ARM. UNITED STATES PATENT OFFICE, PATENT X1516, PATENTED MAY 21., 1811.<\/strong> Hentet fra patents.google.com\/patent\/USX1516I1\/en<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

L\u00f8bet er delt I to \u2013 selve l\u00f8bet, barrel<\/em>, og bagenden af l\u00f8bet, hvor krudtladning og kugle skal v\u00e6re, receiver<\/em>.
Den bageste del af l\u00f8bet, receiveren drejer om stiften 12, og kan skydes op af l\u00f8ftefjederen 10. Receiveren holdes lukket af en fjedrende krog 11, der g\u00e5r gennem kolben 21.
I patentet skriver Hall:
‘The barrel is in two pieces. That which forms the breech rises at its fore end upon touching a spring, or by any other method which may be found more convenient. The charge is then put into the receiver \u2013 viz., the breech part of the gun \u2013 without a ramrod, taking care to press the ball or shot to the powder with the finger. By this construction of the gun it may be loaded in less time and with less trouble than is necessary in loading common guns, in every situation, either standing, sitting ot lying\u2026 The peculiar construction of the lock, its simplicity, and its being attached to the barrel instead of the stock present the advantages of cheapness in construction and of durability. The parts are less in number than the parts of other locks, and consequently the chances of disorder are lessened.’<\/em>
Find patentet p\u00e5 Google Patents, s\u00f8g p\u00e5 USX1516<\/p>\n\n\n\n

M1819, som Hall’s riffel kom til at hedde, \u00f8gede skudhastigheden, og det var jo et godt argument. Samtidig foreslog Hall US Army at producere den med ombyttelige dele, s\u00e5 \u2019hver ens del af hvert v\u00e5ben vil v\u00e6re s\u00e5 ensartet at de passer ethvert v\u00e5ben, fx s\u00e5 enhver bajonet vil passe til ethvert l\u00f8b, s\u00e5 ethvert l\u00f8b vil passe enhver kolbe..\u2019. H\u00e6ren sendte ham til Harpers Ferry, hvor han fik et v\u00e6rksted. Hall havde fundet ud af at ombyttelighed kr\u00e6vede pr\u00e6cision, s\u00e5 han fremstillede 63 pr\u00f8vedorne for at kunne bestemme om de enkelte emner var pr\u00e6cise nok \u2013 om de var inden for tolerancerne. Han havde ogs\u00e5 fundet ud af at fejl akkumulerer \u2013 at hvis dele, der er t\u00e6t p\u00e5 den \u00f8vre tolerance l\u00e6gges sammen, kan de samlet set blive for store \u2013 s\u00e5 hans pr\u00f8vedorne tog udgangspunkt i et nulpunkt. Hall fremstillede ogs\u00e5 maskiner, der fremstillede dele \u2013 maskiner, der ikke kr\u00e6vede uddannede operat\u00f8rer. Han fik udviklet en fr\u00e6ser, s\u00e5 han kunne fr\u00e6se dele p\u00e5 m\u00e5l, s\u00e5 de kunne monteres uden tilpasning. I 1824 var Hall\u2019s model M19 riffel fuldt ombyttelig \u2013 den var den f\u00f8rste bagladeriffel produceret i stort styktal og det f\u00f8rste relativt komplekse stykke mekanik, der blev produceret med ombyttelige dele.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan virker Hall’s riffel?
Hvilke problemer l\u00f8ste Hall?<\/p>\n\n\n\n

Springfield, Massachusetts<\/strong><\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rst i 1849 opn\u00e5ede man fuldt ombyttelighed i Springfield. Her havde man i stedet fokus p\u00e5 mekanisering, hvor man fik bygget maskiner der kunne kopi-fr\u00e6se gev\u00e6rkolber. I 1827 var processen med at fremstille gev\u00e6rkolber mekaniseret med 14 forskellige maskiner, hvor 17 mand kunne producere lige s\u00e5 meget som 75 kunne f\u00f8r, og med st\u00f8rre pr\u00e6cision.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
BLANCHARD’S PATENT – TURNING IRREGULAR FORMS. UNITED STATES PATENT OFFICE, PATENT 3131, PATENTED SEPTEMBER 6., 1819.<\/strong> Hentet fra https:\/\/patents.google.com\/patent\/USX3131I1\/en?oq=usx3131<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

H\u00e5ndsvinget W<\/em> drejer tromlen B<\/em>, der med remmen R <\/em>roterer akslen med f\u00f8lgeskiven F <\/em>og fr\u00e6seren E<\/em>. Samtidig driver remmen S <\/em>ledeskruen p<\/em>, og roterer modellen T <\/em>og arbejdsstykket V <\/em>langsomt. Ledeskruen p <\/em>bev\u00e6ger f\u00f8lgeskiven F <\/em>og fr\u00e6seren E <\/em>fremad \u2013 mod h\u00f8jre p\u00e5 skitsen. F\u00f8lgeskiven F <\/em>f\u00f8lger modellens form og skubber en ramme med model T <\/em>og arbejdsstykke V <\/em>ind og ud, mens den roterende fr\u00e6ser E <\/em>udfr\u00e6ser en kopi.
Find patentet p\u00e5 Google Patents, s\u00f8g p\u00e5 USX3131<\/p>\n\n\n\n

Thomas Blanchard, der arbejdede for Springfield Armory, fik i 1819 patent p\u00e5 en maskine, der kunne dreje kopier af irregul\u00e6re forme. Maskinen var oprindelig beregnet til at dreje gev\u00e6rkolber, men den kunne meget andet, og blev spredt til forskellige producenter af tr\u00e6varer, hvor den blev brugt til \u00f8kseskafter, klaverben, cricketbats, skol\u00e6ste, hjuleger, parykholdere \u2013 og som vist i patentet, tr\u00e6sko.<\/p>\n\n\n\n

Blanchard fik 24 patenter, mest p\u00e5 tr\u00e6bearbejdningsmaskiner som rundsave, stemmemaskiner og boremaskiner, hovedsageligt udviklet i forbindelse med bearbejdning af gev\u00e6rkolber p\u00e5 Springfield Armory. Blanchard fremstillede ikke selv maskinerne, men solgte rettighederne til andre.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan virker Blanchard’s kopidrejeb\u00e6nk?
Hvilke problemer l\u00f8ste Blanchard?
Hvordan havde Blanchard arbejdet med automatisering?<\/p>\n\n\n\n

Andre amerikanske virksomheder begyndte at mekanisere og systematisere deres produktion og arbejde med ombyttelige dele, fx symaskiner, skrivemaskiner, h\u00f8stmaskiner, cykler og senere biler. Systemet med ombyttelige dele blev kendt som det amerikanske system<\/em>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af: Peter Larsen Efter den amerikanske uafh\u00e6ngighedskrig (1775-1783), hvor man havde f\u00e5et v\u00e5ben fra fx Frankrig, bestemte Kongressen i 1794 at der skulle etableres produktion […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":38,"menu_order":5,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"class_list":["post-195","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/195","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=195"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/195\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":384,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/195\/revisions\/384"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/38"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=195"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}