I 1716 tog en ambiti\u00f8s ung svensker ved navn M\u00e5rten Triewald (1691-1747) til London for at pr\u00f8ve lykken. Triewald var s\u00f8n af en succesfuld smed indvandret til Stockholm fra Tyskland, og havde efter endt skolegang arbejdet 5 \u00e5r for en engelsk k\u00f8bmand i Stockholm, og efter det fors\u00f8gt at etablere en k\u00f8bmandsforretning i K\u00f6nigsberg i Tyskland, som det ikke gik s\u00e5 godt med. Hos den engelske k\u00f8bmand havde Triewald l\u00e6rt engelsk, og stiftet bekendtskab med tidens videnskabelige litteratur, s\u00e5 det m\u00e5tte blive London.<\/p>\n\n\n\n
I London fik Triewald hurtigt brugt sine sparepenge, men fik lidt hj\u00e6lp af en svensk kaptajn til at klare dagen og vejen, s\u00e5 han kunne bruge lidt tid p\u00e5 videnskab og tidens tekniske nyskabelser, fx overv\u00e6rede han afpr\u00f8vningen af en dykkerklokke i Themsen i 1716. I 1717 fik han en stilling som sekret\u00e6r for en holstensk diplomat, hvilket gav ham mulighed for at dyrke sin interesse for de fantastiske nye opfindelser, han kunne se i England, samt deltage i offentlige forel\u00e6sninger om den nye naturvidenskab.<\/p>\n\n\n\n
I 1718 blev Triewald ansat ved Ridley Company, der havde kulminer omkring Newcastle. Ridley var i gang med at opstille en Newcomen-dampmaskine, og manglede folk med interesse for teknologi og naturvidenskab. Triewald fik hurtigt sat sig ind i maskinens funktion, og formulerede ogs\u00e5 naturvidenskabelige teorier om dampmaskinen \u2013 maskinens kraft kom fra atmosf\u00e6rens tryk, ikke fra ild.<\/p>\n\n\n\n
Fra 1718 til 1723 var Triewald involveret i opstilling af fire Newcomen-maskiner ved Ridley-kulminer omkring Newcastle, hvor han ogs\u00e5 konstruerede og fik bygget en ventilationsmaskine til at fjerne \u2019d\u00e5rlig luft\u2019 fra miner. I 1724 begyndte Triewald at afholde offentlige naturvidenskabelige forel\u00e6sninger og eksperimenter i Newcastle og Edinburgh.<\/p>\n\n\n\n
I 1726 tog Triewald tilbage til Sverige. Med sig havde han sin samling af videnskabelige instrumenter, sit bibliotek og sin opsparing i form af 1200 t\u00f8nder kul \u2013 og sin viden om Newcomen-maskinen. Han ville indf\u00f8re den nye teknologi i Sverige, og han vidste, at jernminerne ved Dannemora havde store problemer med indtr\u00e6ngende vand.<\/p>\n\n\n\n
Jernminerne ved Dannemora i Uppland var blandt de malmrigeste i Europa. Minerne producerede malm til 17 jernv\u00e6rker, der hver havde en andel i minen. Andelshaverne m\u00e5tte bryde malm i minen i et bestemt tidsrum, svarende til deres andel. Hvert jernv\u00e6rk havde sin egen foged, der organiserede arbejdet med brydningen af malmen. Fast ved minen var minefoged Thomas Kr\u00f6ger. Nederst i hierarkiet var minearbejderne, der var lokale m\u00e6nd, kvinder og b\u00f8rn, krigsfanger og udkommanderede soldater. \u00d8verst i hierarkiet var minekollegiet, repr\u00e6senteret ved en mineinspekt\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n Senere i 1726 m\u00f8dtes Triewald med andelshaverne, hvor han foreslog at de opf\u00f8rte en maskine, der kunne holde minen fri for vand. Maskinen skulle kunne pumpe 70000 liter vand i timen, og k\u00f8re dag og nat, i mods\u00e6tning til de hestetrukne pumper. Han var overbevist om at maskinen kunne klare opgaven, da der k\u00f8rte 33 tilsvarende velfungerende maskiner i England.<\/p>\n\n\n\n Triewald anslog omkostningerne til 24000 copperdaler, maskinen skulle fyres med tr\u00e6, ca. 300 stafrum br\u00e6nde pr. \u00e5r, og der ville v\u00e6re mindre reparationer for ca. 200 copperdaler pr. \u00e5r. Den skulle bemandes med en ingeni\u00f8r, s\u00e5 den hurtigt kunne repareres, der skulle have ca. 600 copperdaler pr. \u00e5r plus en maskinpasser og en fyrb\u00f8der. Andelshaverne havde udgifter p\u00e5 ca. 9000 copperdaler pr. \u00e5r til t\u00f8mning af minen for vand, s\u00e5 det kunne blive en udm\u00e6rket forretning.<\/p>\n\n\n\n De havde en aftale \u2013 maskinen skulle st\u00e5 klar juni \u00e5ret efter.<\/p>\n\n\n\n Triewald tog til Dannemora i april 1727. Han havde sendt sin unge assistent, Olof Hultberg p\u00e5 19 \u00e5r, der havde studeret mekanik, og som skulle overv\u00e5ge og organisere det praktiske arbejde, i forvejen. Man begyndte med maskinhuset, og i juni ankom kobberkedlen fra Stockholm, s\u00e5 men kunne afslutte murerarbejdet. Maskinhuset stod f\u00e6rdigt. Den store vippearm blev monteret, og man begyndte at udbore elmestammer til pumper\u00f8r. Pumper\u00f8rene skulle have v\u00e6ret st\u00f8bejernsr\u00f8r, men ingen af andelshavernes jernv\u00e6rker kunne klare den opgave. Elmestammer\u00f8rene viste sig at v\u00e6re for svage, s\u00e5 de m\u00e5tte forst\u00e6rkes med jernringe.<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/Dannemora-902x1024.jpg\")
www.jernkontoret.se\/sv\/bildbank1\/show\/<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n\n
![\"\"](\"http:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/Triewald-666x1024.jpg\")
![\"\"](\"http:\/\/idehistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/IMG_0493-768x1024.jpg\")