{"id":100,"date":"2022-02-24T13:58:00","date_gmt":"2022-02-24T13:58:00","guid":{"rendered":"http:\/\/idehistorier.dk\/?page_id=100"},"modified":"2023-10-10T06:43:13","modified_gmt":"2023-10-10T06:43:13","slug":"bogtrykkerkunsten","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/middelalderen\/bogtrykkerkunsten\/","title":{"rendered":"Bogtrykkerkunsten"},"content":{"rendered":"\n

Af: Peter Larsen<\/p>\n\n\n\n

Tyskeren Johann Gutenberg opfandt – eller rettere udviklede – bogtrykkerkunsten, det vil sige trykpressen og de l\u00f8se typer, mellem ca. 1440 og 1450. Tidligere var b\u00f8ger fremstillet ved kopiering, typisk i klostre, hvor munke afskrev b\u00f8ger i et s\u00e6rligt rum, et scriptorium. En munk l\u00e6ste op af fx biblen, mens flere andre skrev i h\u00e5nden. Det var en ret dyr l\u00f8sning, og der blev da ogs\u00e5 brugt andre teknologier som tr\u00e6snit. Tr\u00e6snit som trykkemetode havde dog ikke en lang levetid, tr\u00e6snittene holdt ikke til mange tryk. Disse problemer l\u00f8ste Gutenberg med l\u00f8se bogstaver st\u00f8bt i metal, som kunne sammens\u00e6ttes til s\u00e6tninger, s\u00e6ttes sammen til bogsider, og trykkes med en trykpresse. Der l\u00e5 en del eksperimenteren bag, fx for at finde den rette metallegering og den rette tryksv\u00e6rte. Men problemerne blev efterh\u00e5nden l\u00f8st og Gutenberg kom til at kunne trykke omkring 300 sider p\u00e5 en dag – det samme som en munk kunne afskrive p\u00e5 et \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Omkring 1450 startede Gutenberg et st\u00f8rre trykkeri i Mainz i Tyskland, hvor han begyndte sin forretning med at trykke tusindvis af afladsbreve for den katolske kirke.<\/p>\n\n\n\n

Fra 1452 til 1455 fremstillede Gutenbergs trykkeri ca. 180 ens kopier af Biblen, den f\u00f8rste bog, der blev trykt i et st\u00f8rre oplag. Gutenbergs bibel var i to bind p\u00e5 i alt 1282 sider, ca. 150 bind var trykt p\u00e5 papir, mens ca. 30 bind var trykt p\u00e5 pergament, et ret kostbart materiale. Det var kun teksten, der var trykt – efter eksperimenter med farvetryk m\u00e5tte man opgive at trykke billeder. De farverige dekorationer og indbindingen af biblen foregik efter kundens anvisninger, og blev foretaget af dygtige h\u00e5ndv\u00e6rkere, s\u00e5 alle 180 eksemplarer fremstod som unika – kun teksten var ens. Gutenbergs trykte bibel var \u00e6stetisk p\u00e5 h\u00f8jde med en h\u00e5ndskreven bibel – og teksten var ensartet, ingen skrivefejl.<\/p>\n\n\n\n

Med den nye teknologi blev der mulighed for at sprede viden til en bredere kreds. I 1455 var der \u00e9t trykkeri i Europa – Gutenbergs. I 1500 var der trykkerier i 245 byer over hele Europa, og der var blevet trykt 20 millioner b\u00f8ger.<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 i teknologiens verden fik bogtrykningen stor betydning \u2013 man kunne l\u00e6re af hinanden. De f\u00f8rste b\u00f8ger blev skrevet p\u00e5 latin, der var Europas internationale sprog. Her n\u00e6vnes tre eksempler, der ogs\u00e5 har fundet vej til Danmark \u2013 ved en s\u00f8gning p\u00e5 bibliotek.dk kan man se at de findes p\u00e5 Det Kgl. Bibliotek.<\/p>\n\n\n\n

De la Pirotechnia<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I 1540 udkom den f\u00f8rste trykte bog om metaller, De la Pirotechnia, af italieneren Vannoccio Biringuccio. Bogen indeholder en r\u00e6kke tr\u00e6snit og handler f\u00f8rst og fremmest om metaller, men ogs\u00e5 om fremstilling af fx spejle og keramik.<\/p>\n\n\n\n

De Re Metallica<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I 1556 udkom bogen De Re Metallica af tyskeren Georgius Agricola \u2013 latin for Georg Bauer. Bogen giver detaljerede anvisninger til minedrift, til udvinding af metaller og til fremstilling af det n\u00f8dvendige udstyr, s\u00e5 man bare selv kan g\u00e5 i gang. I mange lande var man interesseret i den succesfulde tyske minedrift, og bogen blev anvendt som standardv\u00e6rket om minedrift over hele Europa i de n\u00e6ste 180 \u00e5r. Bogen udkom i 10 udgaver p\u00e5 tre sprog.<\/p>\n\n\n\n

Pumpe til at pumpe vand fra miner – fra ‘De Re Metallica<\/em>‘<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"
A-Kasse B-nederste del af kasse C-\u00d8verste del af kasse D-Klemmer E-nederste r\u00f8r F-Udl\u00f8bsr\u00f8r G-Aksel af jern H-Stempelst\u00e6nger I-Skiver K-L\u00e6der og stempler L-\u00d8jer i aksel M-st\u00e6nger med bly N-H\u00e5ndsving
Hentet fra www.gutenberg.org\/files\/38015\/38015-h\/38015-h.htm<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n

En rektangul\u00e6r blok af birketr\u00e6, fem fod lang, to og en halv fod bred og en og en halv fod tyk, deles i to og udhules s\u00e5 en krumtapaksel af jern kan drejes rundt i den. Akselen er placeret mellem de to halvdele af kassen, og den f\u00f8rste del af akslen, der er i kontakt med tr\u00e6et, er rund og den lige ende er et leje. S\u00e5 er akslen bukket en fod ned og igen bukket s\u00e5 den er lige, her h\u00e6nger en rund stempelstang fra den, derefter er den bukket lige s\u00e5 langt op som den var bukket ned, hvorefter den forts\u00e6tter lige et kort stykke, og s\u00e5 er den bukket en fod op og forts\u00e6tter igen lige, hvor en anden rund stempelstang h\u00e6nger fra den, hvorefter den er bukket ned lige s\u00e5 langt som den f\u00f8r var bukket op, den anden ende, som ogs\u00e5 fungerer som leje, er lige. Denne del der g\u00e5r gennem tr\u00e6et er beskyttet af to skiver, hvortil to l\u00e6derskiver af samme form og st\u00f8rrelse er f\u00e6stnet, for at undg\u00e5 at vandet der bliver trukket ind i kassen l\u00f8ber ud. Disse skiver er rundt om akslen, en af dem inden i kassen, den anden uden p\u00e5. Efter dette er akslen firkantet og har to \u00f8jer, hvori to jernst\u00e6nger er f\u00e6stnet, med blyklumper i hver ende, s\u00e5 akslen har mere tilb\u00f8jelighed til at dreje, denne aksel kan nemt drejes n\u00e5r den endes i et h\u00e5ndsving. Den \u00f8verste del af kassen er den mindst dybe og den nederste er den dybeste, den \u00f8verste bores ud lige i midten, \u00e5bningens diameter samme st\u00f8rrelse som diameteren p\u00e5 udgangsr\u00f8ret; den nederste del har, ved siden af hinanden, to \u00e5bninger ogs\u00e5 boret lige igennem; det er til to r\u00f8r, \u00e5bningen i kassen er derfor dobbelt st\u00f8rrelse af \u00e5bningen i den \u00f8verste del; denne nederste del er placeret p\u00e5 to r\u00f8r, der passer ind i den i deres \u00f8verste ende, og de nederste ender af disse r\u00f8r g\u00e5r ned i kasser, der st\u00e5r i sumpen. Disse kasser har perforeringer som vandet kan flyde igennem. Akslen af jern er placeret inde i kassen, s\u00e5 de to stempelst\u00e6nger af jern der h\u00e6nger fra den er f\u00f8rt ned gennem de to r\u00f8r til en dybde af en fod. Hvert stempel har en skrue i den laveste ende der holder en tyk jernplade, formet som en skive og fuld af \u00e5bninger, d\u00e6kket med l\u00e6der, og med en rund ventil i en lille kasse. S\u00e5 placeres den \u00f8verste del af kassen oven p\u00e5 den nederste og ordentligt tilpasset til den p\u00e5 alle sider, og hvor de m\u00f8des er de samlet med brede tykke jernplader og fastholdt med sm\u00e5 brede jernkiler, der fastg\u00f8res med klemmer. Det f\u00f8rste stykke udgangsr\u00f8r g\u00f8res fast til den \u00f8verste del af kassen, og et nyt stykke forl\u00e6nger det, og et tredje igen, og s\u00e5 videre, indtil det \u00f8verste n\u00e5r udl\u00f8bsrenden til minegangen. N\u00e5r arbejderen drejer h\u00e5ndtaget og dermed akslen, skiftes stemplerne til at tr\u00e6kke vandet gennem deres skiver; siden dette g\u00f8res hurtigt, og siden de to nederste r\u00f8rs \u00e5bningsareal er dobbelt s\u00e5 stort som udgangsr\u00f8ret, og siden stemplerne ikke l\u00f8fter vandet h\u00f8jt op, vil drivkraften fra vandet fra de nederste r\u00f8r tvinge det til at stige og flyde ud af udgangsr\u00f8ret ved udl\u00f8bsrenden. Da en tr\u00e6kasse af og til fl\u00e6kker, er det bedre at lave den af bly eller kobber eller messing.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Theatrum Machinarum Novum<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Georg Andreas B\u00f6ckler var en tysk arkitekt og ingeni\u00f8r med speciale i vanddrevne maskiner. Han skrev i 1661 bogen Theatrum Machinarum Novum \u2013 eller ny udvidet skueplads for de mekaniske kunster \u2013 om alskens vand-, vind-, heste-, v\u00e6gt- og h\u00e5ndm\u00f8ller. Bogen blev popul\u00e6r, og blev trykt i flere oplag i 1661, 1662, 1673 og 1703.<\/p>\n\n\n\n

En borem\u00f8lle til fremstilling af r\u00f8r af tr\u00e6stammer – fra ‘Theatrum Machinarum Novum<\/em>‘<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Vandhjulet F driver gennem akslen G en tandhjulsudveksling H, hvor boret A er fastgjort. Boret styres af et leje B. Tr\u00e6stammen fastg\u00f8res p\u00e5 en sl\u00e6de ved C og D, s\u00e5 en person kan skubbe stammen mod boret ved h\u00e5ndtagene L. I og K viser bor og r\u00f8r.
Hentet fra ecommons.cornell.edu\/handle\/1813\/57664<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hvad er en bog – en id\u00e9 eller en teknologi? Hvilke problemer l\u00f8ser b\u00f8ger?
Hvilke problemer ville de n\u00e6vnte forfattere l\u00f8se med deres b\u00f8ger?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af: Peter Larsen Tyskeren Johann Gutenberg opfandt – eller rettere udviklede – bogtrykkerkunsten, det vil sige trykpressen og de l\u00f8se typer, mellem ca. 1440 og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":25,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"class_list":["post-100","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/100","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=100"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/100\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":372,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/100\/revisions\/372"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/25"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/idehistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=100"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}